Rasulullah diperdaya oleh Aisyah dan Hafshah hingga mengharamkan sesuatu yang dihalalkan Allah

Imam Bukhari : 6457

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ بْنُ إِسْمَاعِيلَ حَدَّثَنَا أَبُو أُسَامَةَ عَنْ هِشَامٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يُحِبُّ الْحَلْوَاءَ وَيُحِبُّ الْعَسَلَ وَكَانَ إِذَا صَلَّى الْعَصْرَ أَجَازَ عَلَى نِسَائِهِ فَيَدْنُو مِنْهُنَّ فَدَخَلَ عَلَى حَفْصَةَ فَاحْتَبَسَ عِنْدَهَا أَكْثَرَ مِمَّا كَانَ يَحْتَبِسُ فَسَأَلْتُ عَنْ ذَلِكَ فَقَالَ لِي أَهْدَتْ لَهَا امْرَأَةٌ مِنْ قَوْمِهَا عُكَّةَ عَسَلٍ فَسَقَتْ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْهُ شَرْبَةً فَقُلْتُ أَمَا وَاللَّهِ لَنَحْتَالَنَّ لَهُ فَذَكَرْتُ ذَلِكَ لِسَوْدَةَ قُلْتُ إِذَا دَخَلَ عَلَيْكِ فَإِنَّهُ سَيَدْنُو مِنْكِ فَقُولِي لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَكَلْتَ مَغَافِيرَ فَإِنَّهُ سَيَقُولُ لَا فَقُولِي لَهُ مَا هَذِهِ الرِّيحُ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَشْتَدُّ عَلَيْهِ أَنْ يُوجَدَ مِنْهُ الرِّيحُ فَإِنَّهُ سَيَقُولُ سَقَتْنِي حَفْصَةُ شَرْبَةَ عَسَلٍ فَقُولِي لَهُ جَرَسَتْ نَحْلُهُ الْعُرْفُطَ وَسَأَقُولُ ذَلِكِ وَقُولِيهِ أَنْتِ يَا صَفِيَّةُ فَلَمَّا دَخَلَ عَلَى سَوْدَةَ قُلْتُ تَقُولُ سَوْدَةُ وَالَّذِي لَا إِلَهَ إِلَّا هُوَ لَقَدْ كِدْتُ أَنْ أُبَادِرَهُ بِالَّذِي قُلْتِ لِي وَإِنَّهُ لَعَلَى الْبَابِ فَرَقًا مِنْكِ فَلَمَّا دَنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَكَلْتَ مَغَافِيرَ قَالَ لَا قُلْتُ فَمَا هَذِهِ الرِّيحُ قَالَ سَقَتْنِي حَفْصَةُ شَرْبَةَ عَسَلٍ قُلْتُ جَرَسَتْ نَحْلُهُ الْعُرْفُطَ فَلَمَّا دَخَلَ عَلَيَّ قُلْتُ لَهُ مِثْلَ ذَلِكَ وَدَخَلَ عَلَى صَفِيَّةَ فَقَالَتْ لَهُ مِثْلَ ذَلِكَ فَلَمَّا دَخَلَ عَلَى حَفْصَةَ قَالَتْ لَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلَا أَسْقِيكَ مِنْهُ قَالَ لَا حَاجَةَ لِي بِهِ قَالَتْ تَقُولُ سَوْدَةُ سُبْحَانَ اللَّهِ لَقَدْ حَرَمْنَاهُ قَالَتْ قُلْتُ لَهَا اسْكُتِي

Har fortalt os [Ubaid bin Isma'il] har fortalt os [Abu Usamah] fra [Hisham] fra [hans far] fra [Aisha] og sagt: Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam elskede virkelig sød mad og honning. Det var hans vane, når han havde udført Asr-bønnen, at han gik forbi sine koner og henvendte sig til dem. Så en gang mødte han Hafshah og blev ved hans side længere end han plejede på normale dage. Så jeg spurgte ham straks, hvorfor han havde været i Hafshahs hus så længe, og det ikke var som normale dage. Han svarede: "Der var en kvinde fra hans folk, som gav ham en dåse honning, og derefter gav han Allahs Sendebud sallallaahu'alaihiwasallam en drink." Så jeg sagde: 'Ved Allah, vi vil helt sikkert arbejde på ham.' Så jeg sagde til Sauda: 'Hvis Allahs Sendebud møder dig, og han nærmer sig dig, så sig til ham: 'O Allahs Sendebud, spiste du mighfar-frugten?' selvfølgelig vil han sige; 'Nej', så fortæl ham: 'Hvad er så denne lugt?' Dette er fordi Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam følte sig utilpas, hvis han fandt en ubehagelig lugt fra sin krop. Så han vil sige: 'Hafshah har givet mig honning at drikke.' Så sig til ham: 'Smagen af honningen har ændret sig, fordi bierne har spist noget!' Og jeg vil sige det, og sige det, Shafiyah!' Så da Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam mødte Sauda, sagde Sauda: 'Ved Ham, som ingen anden Gud har end Ham, jeg spurgte næsten først Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam om de ord, du sagde til mig, og Profeten var allerede ved døren, fordi han var bange for dig. Da Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam nærmede sig, sagde jeg: 'O Allahs Sendebud, er det sandt, at du har spist mighfar-frugten?' "Nej," svarede han. Så jeg sagde: 'Hvad er så denne lugt?' Profeten svarede; "Hafshah har givet mig honning." Jeg sagde; "Smagen af honningen har ændret sig, fordi en hveps spiste noget!" Da han mødte mig, sagde jeg det. Og da han mødte Shafiyah, sagde han det samme. Så da han mødte Hafshah, spurgte Hafshah: "O Allahs Sendebud, vil du have, at jeg giver dig honning at drikke?" Profeten svarede: "Jeg har ikke brug for ham." Så sagde Sauda: "Ved Allah, vi har forbudt ham honning." Aisha sagde; Jeg siger: "Hold kæft!"