Tingginya iman seorang ibu atas kematian putranya

Imam Ahmad : 11590

حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عَدِيٍّ عَنْ حُمَيْدٍ عَنْ أَنَسٍ قَالَ اشْتَكَى ابْنٌ لِأَبِي طَلْحَةَ فَخَرَجَ أَبُو طَلْحَةَ إِلَى الْمَسْجِدِ فَتُوُفِّيَ الْغُلَامُ فَهَيَّأَتْ أُمُّ سُلَيْمٍ الْمَيِّتَ وَقَالَتْ لِأَهْلِهَا لَا يُخْبِرَنَّ أَحَدٌ مِنْكُمْ أَبَا طَلْحَةَ بِوَفَاةِ ابْنِهِ فَرَجَعَ إِلَى أَهْلِهِ وَمَعَهُ نَاسٌ مِنْ أَهْلِ الْمَسْجِدِ مِنْ أَصْحَابِهِ قَالَ مَا فَعَلَ الْغُلَامُ قَالَتْ خَيْرٌ مِمَّا كَانَ فَقَرَّبَتْ إِلَيْهِمْ عَشَاءَهُمْ فَتَعَشَّوْا وَخَرَجَ الْقَوْمُ وَقَامَتْ الْمَرْأَةُ إِلَى مَا تَقُومُ إِلَيْهِ الْمَرْأَةُ فَلَمَّا كَانَ آخِرُ اللَّيْلِ قَالَتْ يَا أَبَا طَلْحَةَ أَلَمْ تَرَ إِلَى آلِ فُلَانٍ اسْتَعَارُوا عَارِيَةً فَتَمَتَّعُوا بِهَا فَلَمَّا طُلِبَتْ كَأَنَّهُمْ كَرِهُوا ذَاكَ قَالَ مَا أَنْصَفُوا قَالَتْ فَإِنَّ ابْنَكَ كَانَ عَارِيَةً مِنْ اللَّهِ تَبَارَكَ وَتَعَالَى وَإِنَّ اللَّهَ قَبَضَهُ فَاسْتَرْجَعَ وَحَمِدَ اللَّهَ فَلَمَّا أَصْبَحَ غَدَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمَّا رَآهُ قَالَ بَارَكَ اللَّهُ لَكُمَا فِي لَيْلَتِكُمَا فَحَمَلَتْ بِعَبْدِ اللَّهِ فَوَلَدَتْهُ لَيْلًا وَكَرِهَتْ أَنْ تُحَنِّكَهُ حَتَّى يُحَنِّكَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَحَمَلْتُهُ غُدْوَةً وَمَعِي تَمَرَاتُ عَجْوَةٍ فَوَجَدْتُهُ يَهْنَأُ أَبَاعِرَ لَهُ أَوْ يَسِمُهَا فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ أُمَّ سُلَيْمٍ وَلَدَتْ اللَّيْلَةَ فَكَرِهَتْ أَنْ تُحَنِّكَهُ حَتَّى يُحَنِّكَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَمَعَكَ شَيْءٌ قُلْتُ تَمَرَاتُ عَجْوَةٍ فَأَخَذَ بَعْضَهُنَّ فَمَضَغَهُنَّ ثُمَّ جَمَعَ بُزَاقَهُ فَأَوْجَرَهُ إِيَّاهُ فَجَعَلَ يَتَلَمَّظُ فَقَالَ حُبُّ الْأَنْصَارِ التَّمْرَ قَالَ قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ سَمِّهِ قَالَ هُوَ عَبْدُ اللَّهِ حَدَّثَنَا بُنْدَارٌ قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عَدِيٍّ بَعْضَ هَذَا الْحَدِيثِ قَالَ فَأَتَيْتُهُ وَعَلَيْهِ بُرْدَةٌ حَدَّثَنَا بُنْدَارٌ حَدَّثَنَا ابْنُ أَبِي عَدِيٍّ عَنْ ابْنِ عَوْنٍ عَنْ مُحَمَّدٍ عَنْ أَنَسٍ فَأَتَيْتُهُ وَعَلَيْهِ خَمِيصَةٌ لَهُ وَهُوَ فِي الْحَائِطِ يَسِمُ الظَّهْرَ الَّذِي قَدِمَ عَلَيْهِ فَقَالَ رُوَيْدَكَ أَفْرُغُ لَكَ قَالَ ابْنُ أَبِي عَدِىٍّ فِي أَوَّلِ الْحَدِيثِ إِنَّ أَبَا طَلْحَةَ غَدَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ بِتُّمَا عَرُوسَيْنِ قَالَ فَبَارَكَ اللَّهُ لَكُمَا فِي عُرْسِكُمَا وَقَالَ أَبُو طَلْحَةَ لِأُمِّ سُلَيْمٍ كَيْفَ ذَاكَ الْغُلَامُ قَالَتْ هُوَ أَهْدَأُ مِمَّا كَانَ حَدَّثَنَا مُوسَى بْنُ هِلَالٍ حَدَّثَنَا هِشَامٌ عَنْ ابْنِ سِيرِينَ عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ قَالَ تَزَوَّجَ أَبُو طَلْحَةَ أُمَّ سُلَيْمٍ وَهِيَ أُمُّ أَنَسٍ وَالْبَرَاءِ فَوَلَدَتْ لَهُ وَلَدًا وَكَانَ يُحِبُّهُ فَذَكَرَ الْحَدِيثَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَبِتُّمَا عَرُوسَيْنِ وَهُوَ إِلَى جَنْبِكُمَا فَقَالَ نَعَمْ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ بَارَكَ اللَّهُ لَكُمَا فِي لَيْلَتِكُمَا

Har fortalt os [Ibn Abu Adi] fra [Humaid] fra [Anas] sagde han; "Abu Talhahs søn var alvorligt syg, mens Abu Talhah gik i moskeen, hvorefter barnet endelig døde. Umm Sulaim tog sig af liget og bad resten af sin familie om ikke at fortælle Abu Talhah om hans død. Derefter vendte Abu Talhah tilbage fra moskeen med sine venner og spurgte: "Hvordan har vores søn det?" Umm Sulaim sagde: "Bedre end før!" Umm Sulaim serverede middag for dem, og de spiste aftensmad, og derefter gik de hjem, og det gjorde kvinderne også. Ved aftenens slutning sagde Umm Sulaim: "O Abu Talhah, hvad synes du om den og dens familie? De lånte noget, og de nød det virkelig, og da ejeren bad om det, nægtede de at returnere det?" Abu Talhah svarede: "De er ikke retfærdige!" Umm Sulaim fortsatte sine ord: "Sandelig, din søn er en tillid fra Allah, og Han har taget det." Så sagde Abu Talhah istirja' (Inna lillahi wa inna ilaihi raji'un) og pris Allah. Da Da morgenen kom, skyndte Abu Talhah sig for at møde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, og da Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam så ham, sagde han straks: "Må Allah velsigne jer begges nat." Så blev Umm Sulaim gravid igen (med Abdullah) og fødte om natten. Umm Sulaim brød sig ikke om at gøre rawnik (tygge dadler og derefter smøre dem på babyens læber), før Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa sallam havde sin rawnik. Så om morgenen, bevæbnet med 'ajwah dadler, tog jeg ham (Abdullah) til Allahs Sendebud, og så fandt jeg ham i færd med at fodre sine kameler. Jeg sagde: "O Allahs Sendebud, sandelig, Umm Sulaim fødte et barn i nat, og hun brød sig ikke om at få det gjort, før du gjorde det, så spurgte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam mig: "Har du medbragt noget?" Jeg svarede: "Nogle 'ajwah dadler." Så tog Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam nogle kerner fra dadlerne og tyggede dem, derefter opsamlede han spyttet (og tyggede dadlerne) og smurte det på babyens læber, og babyen slikkede sine læber. Derefter sagde han: "Dadler er noget, som Ansar kan lide mest." Anas sagde; "Så sagde jeg: "O Allahs Sendebud, giv denne baby et navn," sagde han: "Giv den et navn." Han fortalte os, at [Bundar] sagde; [Ibn Abu Adi] fortalte os en del af denne hadith. (Anas) sagde: "Jeg mødte ham, mens han havde et sjal på." Fra [Anas] sagde han: "Jeg mødte ham, mens han var i haven og forgiftede de skadedyr, der kom, og han havde en khamishah (en slags frakke) på." Han sagde derefter: "I skal gå langsomt, lad mig gå hjem til jer." "Jeg har tilbragt natten, som det sømmer sig for et brud og brudgom," sagde han: "Må Allah velsigne jer begge i jeres nat." Og Abu Talha sagde til Umm Sulaim: "Hvad med (vores) søns tilstand?" Umm Sulaim sagde: "Han er roligere end før." Har fortalt os, at [Musa bin Hilal] sagde, har fortalt os, at [Hisham] fra [Ibn Sirin] fra [Anas bin Malik] sagde han; "Abu Talhah giftede sig med Umm Sulaim, og hun var mor til Anas og Bara`. Umm Sulaim fødte en søn til Abu Talhah, Abu Talhah elskede hende meget, og så nævnte han denne hadith. Så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "I havde bryllupsnatten, mens hun var ved jeres side?" Abu Talhah svarede; "Det er rigtigt, Rasulullah," sagde han; "Må Allah velsigne jer begge i jeres aften."