Pembelaan Ibnu Umar terhadap Utsman bin Affan atas tuduhan ketidakhadiran di perang badar dan bai'at ridwan

Imam Ahmad : 5511

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ حَدَّثَنَا عُثْمَانُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ مَوْهَبٍ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ مِنْ مِصْرَ يَحُجُّ الْبَيْتَ قَالَ فَرَأَى قَوْمًا جُلُوسًا فَقَالَ مَنْ هَؤُلَاءِ الْقَوْمُ فَقَالُوا قُرَيْشٌ قَالَ فَمَنْ الشَّيْخُ فِيهِمْ قَالُوا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ قَالَ يَا ابْنَ عُمَرَ إِنِّي سَائِلُكَ عَنْ شَيْءٍ أَوْ أَنْشُدُكَ أَوْ نَشَدْتُكَ بِحُرْمَةِ هَذَا الْبَيْتِ أَتَعْلَمُ أَنَّ عُثْمَانَ فَرَّ يَوْمَ أُحُدٍ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَتَعْلَمُ أَنَّهُ غَابَ عَنْ بَدْرٍ فَلَمْ يَشْهَدْهُ قَالَ نَعَمْ قَالَ وَتَعْلَمُ أَنَّهُ تَغَيَّبَ عَنْ بَيْعَةِ الرِّضْوَانِ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَكَبَّرَ الْمِصْرِيُّ فَقَالَ ابْنُ عُمَرَ تَعَالَ أُبَيِّنْ لَكَ مَا سَأَلْتَنِي عَنْهُ أَمَّا فِرَارُهُ يَوْمَ أُحُدٍ فَأَشْهَدُ أَنَّ اللَّهَ قَدْ عَفَا عَنْهُ وَغَفَرَ لَهُ وَأَمَّا تَغَيُّبُهُ عَنْ بَدْرٍ فَإِنَّهُ كَانَتْ تَحْتَهُ ابْنَةُ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَإِنَّهَا مَرِضَتْ فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَكَ أَجْرُ رَجُلٍ شَهِدَ بَدْرًا وَسَهْمُهُ وَأَمَّا تَغَيُّبُهُ عَنْ بَيْعَةِ الرِّضْوَانِ فَلَوْ كَانَ أَحَدٌ أَعَزَّ بِبَطْنِ مَكَّةَ مِنْ عُثْمَانَ لَبَعَثَهُ بَعَثَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عُثْمَانَ وَكَانَتْ بَيْعَةُ الرِّضْوَانِ بَعْدَمَا ذَهَبَ عُثْمَانُ فَضَرَبَ بِهَا يَدَهُ عَلَى يَدِهِ وَقَالَ هَذِهِ لِعُثْمَانَ قَالَ وَقَالَ ابْنُ عُمَرَ اذْهَبْ بِهَذَا الْآنَ مَعَكَ

Har fortalt os [Affan] har fortalt os [Abu Awanah] har fortalt os [Usman bin Abdullah bin Mauhab], at han sagde: En mand kom fra Egypten for at udføre Hajj. (Usman) sagde: Han så en gruppe mennesker sidde rundt omkring, han spurgte: Hvem er de? "Quraysh," svarede de. Han spurgte igen: hvem var så den gamle mand iblandt dem? "Abdullah bin Umar," svarede de. Så sagde han: O Ibn Umar, med dette Allahs hus' hellighed vil jeg spørge dig om noget; Vidste du, at Usman flygtede fra slaget ved Uhud? "Ja," svarede han. Han spurgte igen: Ved du også, at han ikke deltog i slaget ved Badr? "Ja," svarede han. Han spurgte igen: Vidste du også, at han heller ikke var til stede ved Bai'atur ridhwan?" Ja," svarede han. Så sagde den egyptiske mand takbir, og [Ibn Umar] sagde til ham: "Kom her, jeg vil forklare dig alle dine tidligere spørgsmål. Usmans flugt fra slaget ved Uhud, jeg bevidner, at Allah har tilgivet og tilgivet ham. Hans manglende deltagelse i Badr-slaget skyldtes, at han tog sig af datteren til Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam, som også var hans kone, som var syg på det tidspunkt, og Sendebuddet sagde til ham: "Du vil få en belønning ligesom dem, der deltog i Badr-slaget, og også fik din andel af ghanimah." Hvad angår hans fravær fra baiatur ridhwan, skyldtes det, at Rasulullah sallallahu'alaihi wasallam gjorde ham til et sendebud. Hvis der havde været nogen mere ædel end Usman på Mekkas sletter, ville han have sendt ham. Og da baiatur-velsignelsen fandt sted, var Usman allerede gået. Den egyptiske mand rakte straks en gave i hånden til Ibn Umar og sagde: "Dette er en gave til Usman". Ibnu Umar svarede: Gå nu, og bring denne souvenir til dig!