Barangsiapa memiliki makanan cukup untuk dua orang hendaklah mengajak orang ketiga, dan yang cukup untuk empat hendaklah mengajak orang kelima atau keenam

Imam Ahmad : 1619

حَدَّثَنَا عَارِمٌ حَدَّثَنَا مُعْتَمِرُ بْنُ سُلَيْمَانَ عَنْ أَبِيهِ حَدَّثَنَا أَبُو عُثْمَانَ أَنَّهُ حَدَّثَهُ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ أَبِي بَكْرٍ أَنَّ أَصْحَابَ الصُّفَّةِ كَانُوا أُنَاسًا فُقَرَاءَ وَأَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَرَّةً مَنْ كَانَ عِنْدَهُ طَعَامُ اثْنَيْنِ فَلْيَذْهَبْ بِثَالِثٍ مَنْ كَانَ عِنْدَهُ طَعَامُ أَرْبَعَةٍ فَلْيَذْهَبْ بِخَامِسٍ بِسَادِسٍ أَوْ كَمَا قَالَ وَأَنَّ أَبَا بَكْرٍ جَاءَ بِثَلَاثَةٍ فَانْطَلَقَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَشَرَةٍ وَأَبُو بَكْرٍ بِثَلَاثَةٍ قَالَ فَهُوَ أَنَا وَأَبِي وَأُمِّي وَلَا أَدْرِي هَلْ قَالَ وَامْرَأَتِي وَخَادِمٌ بَيْنَ بَيْتِنَا وَبَيْتِ أَبِي بَكْرٍ وَإِنَّ أَبَا بَكْرٍ تَعَشَّى عِنْدَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ لَبِثَ حَتَّى صَلَّيْتُ الْعِشَاءَ ثُمَّ رَجَعَ فَلَبِثَ حَتَّى نَعَسَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَاءَ بَعْدَمَا مَضَى مِنْ اللَّيْلِ مَا شَاءَ اللَّهُ قَالَتْ لَهُ امْرَأَتُهُ مَا حَبَسَكَ عَنْ أَضْيَافِكَ أَوْ قَالَتْ ضَيْفِكَ قَالَ أَوَمَا عَشَّيْتِهِمْ قَالَتْ أَبَوْا حَتَّى تَجِيءَ قَدْ عَرَضُوا عَلَيْهِمْ فَغَلَبُوهُمْ قَالَ فَذَهَبْتُ أَنَا فَاخْتَبَأْتُ قَالَ يَا غُنْثَرُ أَوْ يَا عَنْتَرُ فَجَدَّعَ وَسَبَّ وَقَالَ كُلُوا لَا هَنِيًّا وَقَالَ وَاللَّهِ لَا أَطْعَمُهُ أَبَدًا قَالَ وَحَلَفَ الضَّيْفُ أَنْ لَا يَطْعَمَهُ حَتَّى يَطْعَمَهُ أَبُو بَكْرٍ قَالَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ هَذِهِ مِنْ الشَّيْطَانِ قَالَ فَدَعَا بِالطَّعَامِ فَأَكَلَ قَالَ فَايْمُ اللَّهِ مَا كُنَّا نَأْخُذُ مِنْ لُقْمَةٍ إِلَّا رَبَا مِنْ أَسْفَلِهَا أَكْثَرَ مِنْهَا قَالَ حَتَّى شَبِعُوا وَصَارَتْ أَكْثَرَ مِمَّا كَانَتْ قَبْلَ ذَلِكَ فَنَظَرَ إِلَيْهَا أَبُو بَكْرٍ فَإِذَا هِيَ كَمَا هِيَ أَوْ أَكْثَرُ فَقَالَ لِامْرَأَتِهِ يَا أُخْتَ بَنِي فِرَاسٍ مَا هَذَا قَالَتْ لَا وَقُرَّةِ عَيْنِي لَهِيَ الْآنَ أَكْثَرُ مِنْهَا قَبْلَ ذَلِكَ بِثَلَاثِ مِرَارٍ فَأَكَلَ مِنْهَا أَبُو بَكْرٍ وَقَالَ إِنَّمَا كَانَ ذَلِكَ مِنْ الشَّيْطَانِ يَعْنِي يَمِينَهُ ثُمَّ أَكَلَ لُقْمَةً ثُمَّ حَمَلَهَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَصْبَحَتْ عِنْدَهُ قَالَ وَكَانَ بَيْنَنَا وَبَيْنَ قَوْمٍ عَقْدٌ فَمَضَى الْأَجَلُ فَعَرَّفْنَا اثْنَيْ عَشَرَ رَجُلًا مَعَ كُلِّ رَجُلٍ أُنَاسٌ اللَّهُ أَعْلَمُ كَمْ مَعَ كُلِّ رَجُلٍ غَيْرَ أَنَّهُ بَعَثَ مَعَهُمْ فَأَكَلُوا مِنْهَا أَجْمَعُونَ أَوْ كَمَا قَالَ

['Arim] har fortalt os [Mu'tamir bin Sulaiman] fra [hans far] som har fortalt os [Abu 'Uthman], at [Abdurrahman bin Abu Bakr] har fortalt ham, at folket i Suffah er fattige mennesker. Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sagde engang: "Den, der har mad nok til to personer, bør invitere en tredje person (til at spise med sig). Den, der har mad nok til fire personer, bør invitere en femte eller en sjette person." Abu Bakr kom med tre personer, og profeten (frid og velsignelser være med ham) var med ti personer, og Abu Bakr med tre personer, nemlig mig, min far og min mor. - Abu 'Uthman sagde: Jeg ved ikke, om Abdurrahman sagde: Min kone, tjeneren, der er i vores hus, og Abu Bakrs hus. Abu Bakr spiste middag med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam og blev der, indtil jeg var færdig med at udføre Isha-bønnen. Så vendte han tilbage til stedet, så Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam faldt i søvn. Efter et stykke tid, omkring midt på aftenen, kom han, og hans kone spurgte: "Hvad fik dig til at komme for sent til at servere dine gæster eller en gæst?" Abu Bakr sagde: "Har du givet dem middag?" svarede han; "De nægtede, indtil du kom, selvom jeg allerede havde tilbudt dem det." Så gemte jeg mig og så på. Abu Bakr sagde: "O Ghuntsar eller 'Antar (et nedsættende ord for dem)!" Abu Bakr ydmygede ham og kritiserede ham, og sagde derefter: "Spis, hvad du har. Ved Allah! Jeg vil ikke spise for evigt." Abdurrahman sagde: Gæsten svor også, at han ikke ville spise det, før Abu Bakr havde spist det. Abu Bakr sagde: "Denne handling er fra Satan." Så bad han om maden og spiste den, og de spiste den også. Så vi løfter ikke en bid, medmindre der kommer mere mad frem under den. Indtil de endelig var mætte, og deres antal steg i forhold til før. Så kiggede Abu Bakr på maden, og den så lige så god ud som før eller endda bedre. Så spurgte Abu Bakr sin kone: "O søster af Bani Firasy, hvad er dette?" Hun svarede: "O mit hjertes kølighed, nu er denne mad endnu mere end før vi spiste." (sagde han) tre gange. Så spiste Abu Bakr det og sagde: "Sandelig, det (sværger) fra Satan." Efter at have spist en mundfuld, tog han den til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), og endelig var maden med ham. På det tidspunkt var der en traktat mellem os og et folk, hvis periode var udløbet. Så udpegede vi tolv mænd som ledere, og hver mand ledte flere mænd. Allah ved, hvor mange der var med hver leder, og Abu Bakr sendte maden til dem, og de spiste den alle.