Barangsiapa memiliki makanan cukup untuk dua orang hendaklah mengajak orang ketiga, dan yang cukup untuk empat hendaklah mengajak orang kelima atau keenam

Imam Muslim : 3833

حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ مُعَاذٍ الْعَنْبَرِيُّ وَحَامِدُ بْنُ عُمَرَ الْبَكْرَاوِيُّ وَمُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ الْأَعْلَى الْقَيْسِيُّ كُلُّهُمْ عَنْ الْمُعْتَمِرِ وَاللَّفْظُ لِابْنِ مُعَاذٍ حَدَّثَنَا الْمُعْتَمِرُ بْنُ سُلَيْمَانَ قَالَ قَالَ أَبِي حَدَّثَنَا أَبُو عُثْمَانَ أَنَّهُ حَدَّثَهُ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ أَبِي بَكْرٍ أَنَّ أَصْحَابَ الصُّفَّةِ كَانُوا نَاسًا فُقَرَاءَ وَإِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ مَرَّةً مَنْ كَانَ عِنْدَهُ طَعَامُ اثْنَيْنِ فَلْيَذْهَبْ بِثَلَاثَةٍ وَمَنْ كَانَ عِنْدَهُ طَعَامُ أَرْبَعَةٍ فَلْيَذْهَبْ بِخَامِسٍ بِسَادِسٍ أَوْ كَمَا قَالَ وَإِنَّ أَبَا بَكْرٍ جَاءَ بِثَلَاثَةٍ وَانْطَلَقَ نَبِيُّ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَشَرَةٍ وَأَبُو بَكْرٍ بِثَلَاثَةٍ قَالَ فَهُوَ وَأَنَا وَأَبِي وَأُمِّي وَلَا أَدْرِي هَلْ قَالَ وَامْرَأَتِي وَخَادِمٌ بَيْنَ بَيْتِنَا وَبَيْتِ أَبِي بَكْرٍ قَالَ وَإِنَّ أَبَا بَكْرٍ تَعَشَّى عِنْدَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ثُمَّ لَبِثَ حَتَّى صُلِّيَتْ الْعِشَاءُ ثُمَّ رَجَعَ فَلَبِثَ حَتَّى نَعَسَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَاءَ بَعْدَمَا مَضَى مِنْ اللَّيْلِ مَا شَاءَ اللَّهُ قَالَتْ لَهُ امْرَأَتُهُ مَا حَبَسَكَ عَنْ أَضْيَافِكَ أَوْ قَالَتْ ضَيْفِكَ قَالَ أَوَ مَا عَشَّيْتِهِمْ قَالَتْ أَبَوْا حَتَّى تَجِيءَ قَدْ عَرَضُوا عَلَيْهِمْ فَغَلَبُوهُمْ قَالَ فَذَهَبْتُ أَنَا فَاخْتَبَأْتُ وَقَالَ يَا غُنْثَرُ فَجَدَّعَ وَسَبَّ وَقَالَ كُلُوا لَا هَنِيئًا وَقَالَ وَاللَّهِ لَا أَطْعَمُهُ أَبَدًا قَالَ فَايْمُ اللَّهِ مَا كُنَّا نَأْخُذُ مِنْ لُقْمَةٍ إِلَّا رَبَا مِنْ أَسْفَلِهَا أَكْثَرَ مِنْهَا قَالَ حَتَّى شَبِعْنَا وَصَارَتْ أَكْثَرَ مِمَّا كَانَتْ قَبْلَ ذَلِكَ فَنَظَرَ إِلَيْهَا أَبُو بَكْرٍ فَإِذَا هِيَ كَمَا هِيَ أَوْ أَكْثَرُ قَالَ لِامْرَأَتِهِ يَا أُخْتَ بَنِي فِرَاسٍ مَا هَذَا قَالَتْ لَا وَقُرَّةِ عَيْنِي لَهِيَ الْآنَ أَكْثَرُ مِنْهَا قَبْلَ ذَلِكَ بِثَلَاثِ مِرَارٍ قَالَ فَأَكَلَ مِنْهَا أَبُو بَكْرٍ وَقَالَ إِنَّمَا كَانَ ذَلِكَ مِنْ الشَّيْطَانِ يَعْنِي يَمِينَهُ ثُمَّ أَكَلَ مِنْهَا لُقْمَةً ثُمَّ حَمَلَهَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَصْبَحَتْ عِنْدَهُ قَالَ وَكَانَ بَيْنَنَا وَبَيْنَ قَوْمٍ عَقْدٌ فَمَضَى الْأَجَلُ فَعَرَّفْنَا اثْنَا عَشَرَ رَجُلًا مَعَ كُلِّ رَجُلٍ مِنْهُمْ أُنَاسٌ اللَّهُ أَعْلَمُ كَمْ مَعَ كُلِّ رَجُلٍ إِلَّا أَنَّهُ بَعَثَ مَعَهُمْ فَأَكَلُوا مِنْهَا أَجْمَعُونَ أَوْ كَمَا قَالَ

Det er blevet fortalt os, at ['Ubaidullah bin Mu'adz Al 'Anbiri] og [Hamid bin 'Umar Al Bakrawi] og [Muhammad bin Abdul A'la Al Qaisi] alle er fra [Al Mu'tamir], og denne lafazh tilhører Ibn Mu'adz; Har fortalt os [Al Mu'tamar bin Sulaiman] at han sagde; Sagde [Min Fader]; Har fortalt os [Abu 'Uthman]; havde fortalt ham ['Abdurrahman bin Abu Bakr], at Shuffah (folket, der boede i hjørnet af Nabawi-moskeen) var fattige mennesker. En dag sagde profeten sallallaahu 'alaihi wasallam: "Den, der har mad til to personer, spiser med tre personer. Den, der har mad til fire personer, spiser med fem eller seks personer." Eller det var, hvad han sagde. Abu Bakr kom engang med tre personer, mens profeten Muhammed (fred være med ham) kom med ti personer. I mellemtiden var de tre personer, der var sammen med Abu Bakr, mig, min far og min mor. (Jeg ved ikke, om han nævnte det; min kone og tjenerne i vores hus og Abu Bakrs hus). Abdurrahman sagde: 'Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) spiste middag hos Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), og han vendte ikke tilbage før efter Isha-bønnen. Det så ud til, at Allahs Sendebud var søvnig, så Abu Bakr gik hjem og ankom hjem efter at en del af natten var gået. Så blev Abu Bakr spurgt af sin kone: 'Åh min mand, hvorfor lod du dine gæster være alene?' Abu Bakr spurgte til gengæld sin kone: 'Har du ikke givet dem aftensmad?' Hans kone svarede: 'De nægtede at spise, før du kom. Faktisk blev maden serveret, men de nægtede stadig at spise.' Abdurrahman sagde: 'Så gik jeg ud for at snige mig ud.' Abu Bakr sagde: 'Åh Ghuntsar!' ' Tilsyneladende sagde Abu Bakr, at han ikke følte sig godt tilpas (fordi han ledte efter mig) og inviterede sine gæster; 'Nyd venligst vores måltid, som det er!' sagde Abu Bakr; 'Ved Allah, jeg smagte det ikke.' Abdurrahman sagde; 'Ved Allah, hver gang vi tog en bid af maden, steg mængden altid, indtil vi følte os mætte, og maden blev mere end før.' Da Abu Bakr så maden, der slet ikke faldt eller endda steg i mængde, sagde han til sin kone: 'O Bani Firas' søster, hvad er dette for et mirakel?' Hans kone svarede: 'Ved min elskede søn, maden er sandelig steget tre gange så meget som før.' Abdurrahman sagde: "Abu Bakr smagte kun noget af maden, mens han sagde noget til sin kone: 'O min kone, din ed er fra Satan.'" Det viste sig, at Abu Bakr kun smagte en mundfuld af maden. Derefter bragte han maden til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), indtil han var ved siden af ham. Abdurrahman sagde: "Vi havde en traktat med et folk, men tidsfristen var udløbet. Så inviterede vi tolv personer til at spise, hver ledsaget af flere underordnede. Kun Allah ved, hvor mange underordnede hver af de tolv personer havde. Abdurrahman sagde: "Det er tydeligt, at hver person var ledsaget af flere underordnede. De spiste derefter alt." (Det er omtrent, hvad han sagde).