Imam Ahmad : 974

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّحْمَنِ عَنْ سُفْيَانَ عَنْ أَبِي حَصِينٍ عَنْ عُمَيْرِ بْنِ سَعِيدٍ عَنْ عَلِيٍّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ مَا مِنْ رَجُلٍ أَقَمْتُ عَلَيْهِ حَدًّا فَمَاتَ فَأَجِدُ فِي نَفْسِي إِلَّا الْخَمْرَ فَإِنَّهُ لَوْ مَاتَ لَوَدَيْتُهُ لِأَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَمْ يَسُنَّهُ

Har fortalt os [Abdurrahman] har fortalt os [Sufyan] fra [Abu Hushain] fra [Umair bin Sa'id] fra [Ali Radhiallah 'anhu], han sagde: "Der er ikke en mand, som jeg har håndhævet min lov imod, som derefter dør og efterlader et indtryk på min sjæl, bortset fra udspringet af khamer. Hvis han dør, vil jeg bestemt betale ham diyat, fordi profeten sallallaahu 'alaihi wasallam ikke har sat et eksempel for ham."