Disunnahkan menyembelih di Mina pada hari Nahar

Imam Ahmad : 530

حَدَّثَنَا أَبُو أَحْمَدَ مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الزُّبَيْرِ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ الْحَارِثِ بْنِ عَيَّاشِ بْنِ أَبِي رَبِيعَةَ عَنْ زَيْدِ بْنِ عَلِيٍّ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي رَافِعٍ عَنْ عَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ وَقَفَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِعَرَفَةَ فَقَالَ هَذَا الْمَوْقِفُ وَعَرَفَةُ كُلُّهَا مَوْقِفٌ وَأَفَاضَ حِينَ غَابَتْ الشَّمْسُ ثُمَّ أَرْدَفَ أُسَامَةَ فَجَعَلَ يُعْنِقُ عَلَى بَعِيرِهِ وَالنَّاسُ يَضْرِبُونَ يَمِينًا وَشِمَالًا يَلْتَفِتُ إِلَيْهِمْ وَيَقُولُ السَّكِينَةَ أَيُّهَا النَّاسُ ثُمَّ أَتَى جَمْعًا فَصَلَّى بِهِمْ الصَّلَاتَيْنِ الْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ ثُمَّ بَاتَ حَتَّى أَصْبَحَ ثُمَّ أَتَى قُزَحَ فَوَقَفَ عَلَى قُزَحَ فَقَالَ هَذَا الْمَوْقِفُ وَجَمْعٌ كُلُّهَا مَوْقِفٌ ثُمَّ سَارَ حَتَّى أَتَى مُحَسِّرًا فَوَقَفَ عَلَيْهِ فَقَرَعَ نَاقَتَهُ فَخَبَّتْ حَتَّى جَازَ الْوَادِيَ ثُمَّ حَبَسَهَا ثُمَّ أَرْدَفَ الْفَضْلَ وَسَارَ حَتَّى أَتَى الْجَمْرَةَ فَرَمَاهَا ثُمَّ أَتَى الْمَنْحَرَ فَقَالَ هَذَا الْمَنْحَرُ وَمِنًى كُلُّهَا مَنْحَرٌ قَالَ وَاسْتَفْتَتْهُ جَارِيَةٌ شَابَّةٌ مِنْ خَثْعَمَ فَقَالَتْ إِنَّ أَبِي شَيْخٌ كَبِيرٌ قَدْ أَفْنَدَ وَقَدْ أَدْرَكَتْهُ فَرِيضَةُ اللَّهِ فِي الْحَجِّ فَهَلْ يُجْزِئُ عَنْهُ أَنْ أُؤَدِّيَ عَنْهُ قَالَ نَعَمْ فَأَدِّي عَنْ أَبِيكِ قَالَ وَقَدْ لَوَى عُنُقَ الْفَضْلِ فَقَالَ لَهُ الْعَبَّاسُ يَا رَسُولَ اللَّهِ لِمَ لَوَيْتَ عُنُقَ ابْنِ عَمِّكَ قَالَ رَأَيْتُ شَابًّا وَشَابَّةً فَلَمْ آمَنْ الشَّيْطَانَ عَلَيْهِمَا قَالَ ثُمَّ جَاءَهُ رَجُلٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ حَلَقْتُ قَبْلَ أَنْ أَنْحَرَ قَالَ انْحَرْ وَلَا حَرَجَ ثُمَّ أَتَاهُ آخَرُ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي أَفَضْتُ قَبْلَ أَنْ أَحْلِقَ قَالَ احْلِقْ أَوْ قَصِّرْ وَلَا حَرَجَ ثُمَّ أَتَى الْبَيْتَ فَطَافَ بِهِ ثُمَّ أَتَى زَمْزَمَ فَقَالَ يَا بَنِي عَبْدِ الْمُطَّلِبِ سِقَايَتَكُمْ وَلَوْلَا أَنْ يَغْلِبَكُمْ النَّاسُ عَلَيْهَا لَنَزَعْتُ بِهَا

Har fortalt os [Abu Ahmad Muhammad Bin Abdullah Bin Az Zubair] Har fortalt os [Sufyan] fra [Abdurrahman Bin Al Harits Bin 'Ayyasy Bin Abu Rabi'ah] fra [Zaid Bin Ali] fra [hans far] fra [Ubaidullah Bin Abu Rafi'] fra [Ali Bin Abu Talib], han sagde: Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam udførte wuquf på Arafah og sagde derefter: "Dette er stedet for wuquf, og hele Arafah er stedet for wuquf." Så forlod han Arafat, da solen var ved at gå ned. Han bar Usamah på ryggen og kørte langsomt sin kamel, mens folket skubbede sig til højre og venstre. Så vendte han sig mod folket og sagde: "O folk, vær rolige." Så ankom han til Jam'un (Muzdalifah) og udførte to bønner med dem, nemlig Maghrib og Isha. Så tilbragte han natten indtil daggry. Så gik han mod Quzah og stod på den og sagde: "Dette er stedet at stoppe, og hele Muzdalifah er stedet at stoppe." Så fortsatte han sin rejse, indtil han nåede Muhassir-dalen og stoppede der. Så trak han langsomt (i sin kamels bidsel), og kamelen adlød, indtil den passerede gennem dalen. Så bandt han den. Så bar han Al Fadlal og gik, indtil han nåede jamarat (stedet for steningen), så kastede han. Så gik han til manhar (stedet for slagtning af dyr) og sagde: "Dette er manhar (stedet for slagtning af dyr), og minaen er udelukkende manhar." Ali sagde, at en pige fra Khats'am kom for at bede ham om en fatwa og sagde: "Faktisk er min far gammel, og forpligtelsen fra Allah i form af Hajj er obligatorisk for ham, så er det gyldigt for ham, hvis jeg erstatter ham på Hajj?" Han svarede: "Ja, gør det så for din far." Ali sagde; og han vendte Al Fadlals hals, så Al Abbas sagde til ham: "O Allahs Sendebud, du har vendt din onkels søns hals." Han svarede: "Fordi jeg så en ung mand og en ung kvinde, ville ingen af dem være sikre fra Satan." Ali sagde; så kom en mand og spurgte: "O Allahs Sendebud, har jeg barberet mig, før jeg slagtede dyret?" Han svarede: "Slagt det, og der er intet galt med det." Så kom en anden og spurgte: "O Allahs Sendebud, skal jeg rent faktisk udføre Tawaf Ifadlah, før jeg barberer mig?" Han svarede: "Barber det eller klipper det kort, og det betyder ikke noget." Så gik han til Kaabaen og udførte tawaf, gik derefter til Zamzam-vandet og sagde: "O Bani Abdul MuThalib, hvis det ikke var fordi jeg var bange for, at folk ville slå dig (kæmpe for at give dig at drikke med Zamzam-vand), ville jeg have taget det (mig selv)."