Umar melihat Rasulullah perutnya melilit karena tidak mendapatkan sesuatu yang dapat mengisi perutnya meski berupa kurma kering

Imam Ahmad : 334

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ جَعْفَرٍ وَحَجَّاجٌ قَالَا حَدَّثَنَا شُعْبَةُ عَنْ سِمَاكِ بْنِ حَرْبٍ قَالَ سَمِعْتُ النُّعْمَانَ يَعْنِي ابْنَ بَشِيرٍ يَخْطُبُ قَالَ ذَكَرَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ مَا أَصَابَ النَّاسُ مِنْ الدُّنْيَا فَقَالَ لَقَدْ رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَظَلُّ الْيَوْمَ يَلْتَوِي مَا يَجِدُ دَقَلًا يَمْلَأُ بِهِ بَطْنَهُ

Det er blevet fortalt os, at [Muhammad Bin Ja'far] og [Hajjaj] begge sagde: Efter at have fortalt os [Syu'bah] fra [Simak Bin Harb] sagde han: Jeg hørte [An Nu'man, dvs. Ibn Basyir] prædike, sagde han; [Umar] nævnte de verdslige glæder, som folk oplever, så han sagde: "Sandelig så jeg Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) hele dagen lang, hans mave var tom, fordi han ikke kunne finde en eneste dårlig daddel, der kunne fylde hans mave."