Orang yang membebaskan utang saudaranya akan mendapat naungan Allah pada hari kiamat

Imam Muslim : 5328

حَدَّثَنَا هَارُونُ بْنُ مَعْرُوفٍ وَمُحَمَّدُ بْنُ عَبَّادٍ وَتَقَارَبَا فِي لَفْظِ الْحَدِيثِ وَالسِّيَاقُ لِهَارُونَ قَالَا حَدَّثَنَا حَاتِمُ بْنُ إِسْمَعِيلَ عَنْ يَعْقُوبَ بْنِ مُجَاهِدٍ أَبِي حَزْرَةَ عَنْ عُبَادَةَ بْنِ الْوَلِيدِ بْنِ عُبَادَةَ بْنِ الصَّامِتِ قَالَ خَرَجْتُ أَنَا وَأَبِي نَطْلُبُ الْعِلْمَ فِي هَذَا الْحَيِّ مِنْ الْأَنْصَارِ قَبْلَ أَنْ يَهْلِكُوا فَكَانَ أَوَّلُ مَنْ لَقِينَا أَبَا الْيَسَرِ صَاحِبَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَعَهُ غُلَامٌ لَهُ مَعَهُ ضِمَامَةٌ مِنْ صُحُفٍ وَعَلَى أَبِي الْيَسَرِ بُرْدَةٌ وَمَعَافِرِيَّ وَعَلَى غُلَامِهِ بُرْدَةٌ وَمَعَافِرِيَّ فَقَالَ لَهُ أَبِي يَا عَمِّ إِنِّي أَرَى فِي وَجْهِكَ سَفْعَةً مِنْ غَضَبٍ قَالَ أَجَلْ كَانَ لِي عَلَى فُلَانِ ابْنِ فُلَانٍ الْحَرَامِيِّ مَالٌ فَأَتَيْتُ أَهْلَهُ فَسَلَّمْتُ فَقُلْتُ ثَمَّ هُوَ قَالُوا لَا فَخَرَجَ عَلَيَّ ابْنٌ لَهُ جَفْرٌ فَقُلْتُ لَهُ أَيْنَ أَبُوكَ قَالَ سَمِعَ صَوْتَكَ فَدَخَلَ أَرِيكَةَ أُمِّي فَقُلْتُ اخْرُجْ إِلَيَّ فَقَدْ عَلِمْتُ أَيْنَ أَنْتَ فَخَرَجَ فَقُلْتُ مَا حَمَلَكَ عَلَى أَنْ اخْتَبَأْتَ مِنِّي قَالَ أَنَا وَاللَّهِ أُحَدِّثُكَ ثُمَّ لَا أَكْذِبُكَ خَشِيتُ وَاللَّهِ أَنْ أُحَدِّثَكَ فَأَكْذِبَكَ وَأَنْ أَعِدَكَ فَأُخْلِفَكَ وَكُنْتَ صَاحِبَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكُنْتُ وَاللَّهِ مُعْسِرًا قَالَ قُلْتُ آللَّهِ قَالَ اللَّهِ قُلْتُ آللَّهِ قَالَ اللَّهِ قُلْتُ آللَّهِ قَالَ اللَّهِ قَالَ فَأَتَى بِصَحِيفَتِهِ فَمَحَاهَا بِيَدِهِ فَقَالَ إِنْ وَجَدْتَ قَضَاءً فَاقْضِنِي وَإِلَّا أَنْتَ فِي حِلٍّ فَأَشْهَدُ بَصَرُ عَيْنَيَّ هَاتَيْنِ وَوَضَعَ إِصْبَعَيْهِ عَلَى عَيْنَيْهِ وَسَمْعُ أُذُنَيَّ هَاتَيْنِ وَوَعَاهُ قَلْبِي هَذَا وَأَشَارَ إِلَى مَنَاطِ قَلْبِهِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَقُولُ مَنْ أَنْظَرَ مُعْسِرًا أَوْ وَضَعَ عَنْهُ أَظَلَّهُ اللَّهُ فِي ظِلِّهِ قَالَ فَقُلْتُ لَهُ أَنَا يَا عَمِّ لَوْ أَنَّكَ أَخَذْتَ بُرْدَةَ غُلَامِكَ وَأَعْطَيْتَهُ مَعَافِرِيَّكَ وَأَخَذْتَ مَعَافِرِيَّهُ وَأَعْطَيْتَهُ بُرْدَتَكَ فَكَانَتْ عَلَيْكَ حُلَّةٌ وَعَلَيْهِ حُلَّةٌ فَمَسَحَ رَأْسِي وَقَالَ اللَّهُمَّ بَارِكْ فِيهِ يَا ابْنَ أَخِي بَصَرُ عَيْنَيَّ هَاتَيْنِ وَسَمْعُ أُذُنَيَّ هَاتَيْنِ وَوَعَاهُ قَلْبِي هَذَا وَأَشَارَ إِلَى مَنَاطِ قَلْبِهِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ يَقُولُ أَطْعِمُوهُمْ مِمَّا تَأْكُلُونَ وَأَلْبِسُوهُمْ مِمَّا تَلْبَسُونَ وَكَانَ أَنْ أَعْطَيْتُهُ مِنْ مَتَاعِ الدُّنْيَا أَهْوَنَ عَلَيَّ مِنْ أَنْ يَأْخُذَ مِنْ حَسَنَاتِي يَوْمَ الْقِيَامَةِ ثُمَّ مَضَيْنَا حَتَّى أَتَيْنَا جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ فِي مَسْجِدِهِ وَهُوَ يُصَلِّي فِي ثَوْبٍ وَاحِدٍ مُشْتَمِلًا بِهِ فَتَخَطَّيْتُ الْقَوْمَ حَتَّى جَلَسْتُ بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْقِبْلَةِ فَقُلْتُ يَرْحَمُكَ اللَّهُ أَتُصَلِّي فِي ثَوْبٍ وَاحِدٍ وَرِدَاؤُكَ إِلَى جَنْبِكَ قَالَ فَقَالَ بِيَدِهِ فِي صَدْرِي هَكَذَا وَفَرَّقَ بَيْنَ أَصَابِعِهِ وَقَوَّسَهَا أَرَدْتُ أَنْ يَدْخُلَ عَلَيَّ الْأَحْمَقُ مِثْلُكَ فَيَرَانِي كَيْفَ أَصْنَعُ فَيَصْنَعُ مِثْلَهُ أَتَانَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي مَسْجِدِنَا هَذَا وَفِي يَدِهِ عُرْجُونُ ابْنِ طَابٍ فَرَأَى فِي قِبْلَةِ الْمَسْجِدِ نُخَامَةً فَحَكَّهَا بِالْعُرْجُونِ ثُمَّ أَقْبَلَ عَلَيْنَا فَقَالَ أَيُّكُمْ يُحِبُّ أَنْ يُعْرِضَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ فَخَشَعْنَا ثُمَّ قَالَ أَيُّكُمْ يُحِبُّ أَنْ يُعْرِضَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ فَخَشَعْنَا ثُمَّ قَالَ أَيُّكُمْ يُحِبُّ أَنْ يُعْرِضَ اللَّهُ عَنْهُ قُلْنَا لَا أَيُّنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ فَإِنَّ أَحَدَكُمْ إِذَا قَامَ يُصَلِّي فَإِنَّ اللَّهَ تَبَارَكَ وَتَعَالَى قِبَلَ وَجْهِهِ فَلَا يَبْصُقَنَّ قِبَلَ وَجْهِهِ وَلَا عَنْ يَمِينِهِ وَلْيَبْصُقْ عَنْ يَسَارِهِ تَحْتَ رِجْلِهِ الْيُسْرَى فَإِنْ عَجِلَتْ بِهِ بَادِرَةٌ فَلْيَقُلْ بِثَوْبِهِ هَكَذَا ثُمَّ طَوَى ثَوْبَهُ بَعْضَهُ عَلَى بَعْضٍ فَقَالَ أَرُونِي عَبِيرًا فَقَامَ فَتًى مِنْ الْحَيِّ يَشْتَدُّ إِلَى أَهْلِهِ فَجَاءَ بِخَلُوقٍ فِي رَاحَتِهِ فَأَخَذَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَعَلَهُ عَلَى رَأْسِ الْعُرْجُونِ ثُمَّ لَطَخَ بِهِ عَلَى أَثَرِ النُّخَامَةِ فَقَالَ جَابِرٌ فَمِنْ هُنَاكَ جَعَلْتُمْ الْخَلُوقَ فِي مَسَاجِدِكُمْ سِرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي غَزْوَةِ بَطْنِ بُوَاطٍ وَهُوَ يَطْلُبُ الْمَجْدِيَّ بْنَ عَمْرٍو الْجُهَنِيَّ وَكَانَ النَّاضِحُ يَعْقُبُهُ مِنَّا الْخَمْسَةُ وَالسِّتَّةُ وَالسَّبْعَةُ فَدَارَتْ عُقْبَةُ رَجُلٍ مِنْ الْأَنْصَارِ عَلَى نَاضِحٍ لَهُ فَأَنَاخَهُ فَرَكِبَهُ ثُمَّ بَعَثَهُ فَتَلَدَّنَ عَلَيْهِ بَعْضَ التَّلَدُّنِ فَقَالَ لَهُ شَأْ لَعَنَكَ اللَّهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ هَذَا اللَّاعِنُ بَعِيرَهُ قَالَ أَنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ انْزِلْ عَنْهُ فَلَا تَصْحَبْنَا بِمَلْعُونٍ لَا تَدْعُوا عَلَى أَنْفُسِكُمْ وَلَا تَدْعُوا عَلَى أَوْلَادِكُمْ وَلَا تَدْعُوا عَلَى أَمْوَالِكُمْ لَا تُوَافِقُوا مِنْ اللَّهِ سَاعَةً يُسْأَلُ فِيهَا عَطَاءٌ فَيَسْتَجِيبُ لَكُمْ سِرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى إِذَا كَانَتْ عُشَيْشِيَةٌ وَدَنَوْنَا مَاءً مِنْ مِيَاهِ الْعَرَبِ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَنْ رَجُلٌ يَتَقَدَّمُنَا فَيَمْدُرُ الْحَوْضَ فَيَشْرَبُ وَيَسْقِينَا قَالَ جَابِرٌ فَقُمْتُ فَقُلْتُ هَذَا رَجُلٌ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيُّ رَجُلٍ مَعَ جَابِرٍ فَقَامَ جَبَّارُ بْنُ صَخْرٍ فَانْطَلَقْنَا إِلَى الْبِئْرِ فَنَزَعْنَا فِي الْحَوْضِ سَجْلًا أَوْ سَجْلَيْنِ ثُمَّ مَدَرْنَاهُ ثُمَّ نَزَعْنَا فِيهِ حَتَّى أَفْهَقْنَاهُ فَكَانَ أَوَّلَ طَالِعٍ عَلَيْنَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ أَتَأْذَنَانِ قُلْنَا نَعَمْ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَأَشْرَعَ نَاقَتَهُ فَشَرِبَتْ شَنَقَ لَهَا فَشَجَتْ فَبَالَتْ ثُمَّ عَدَلَ بِهَا فَأَنَاخَهَا ثُمَّ جَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى الْحَوْضِ فَتَوَضَّأَ مِنْهُ ثُمَّ قُمْتُ فَتَوَضَّأْتُ مِنْ مُتَوَضَّإِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَذَهَبَ جَبَّارُ بْنُ صَخْرٍ يَقْضِي حَاجَتَهُ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيُصَلِّيَ وَكَانَتْ عَلَيَّ بُرْدَةٌ ذَهَبْتُ أَنْ أُخَالِفَ بَيْنَ طَرَفَيْهَا فَلَمْ تَبْلُغْ لِي وَكَانَتْ لَهَا ذَبَاذِبُ فَنَكَّسْتُهَا ثُمَّ خَالَفْتُ بَيْنَ طَرَفَيْهَا ثُمَّ تَوَاقَصْتُ عَلَيْهَا ثُمَّ جِئْتُ حَتَّى قُمْتُ عَنْ يَسَارِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخَذَ بِيَدِي فَأَدَارَنِي حَتَّى أَقَامَنِي عَنْ يَمِينِهِ ثُمَّ جَاءَ جَبَّارُ بْنُ صَخْرٍ فَتَوَضَّأَ ثُمَّ جَاءَ فَقَامَ عَنْ يَسَارِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخَذَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِيَدَيْنَا جَمِيعًا فَدَفَعَنَا حَتَّى أَقَامَنَا خَلْفَهُ فَجَعَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَرْمُقُنِي وَأَنَا لَا أَشْعُرُ ثُمَّ فَطِنْتُ بِهِ فَقَالَ هَكَذَا بِيَدِهِ يَعْنِي شُدَّ وَسَطَكَ فَلَمَّا فَرَغَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يَا جَابِرُ قُلْتُ لَبَّيْكَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ إِذَا كَانَ وَاسِعًا فَخَالِفْ بَيْنَ طَرَفَيْهِ وَإِذَا كَانَ ضَيِّقًا فَاشْدُدْهُ عَلَى حَقْوِكَ سِرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَ قُوتُ كُلِّ رَجُلٍ مِنَّا فِي كُلِّ يَوْمٍ تَمْرَةً فَكَانَ يَمَصُّهَا ثُمَّ يَصُرُّهَا فِي ثَوْبِهِ وَكُنَّا نَخْتَبِطُ بِقِسِيِّنَا وَنَأْكُلُ حَتَّى قَرِحَتْ أَشْدَاقُنَا فَأُقْسِمُ أُخْطِئَهَا رَجُلٌ مِنَّا يَوْمًا فَانْطَلَقْنَا بِهِ نَنْعَشُهُ فَشَهِدْنَا أَنَّهُ لَمْ يُعْطَهَا فَأُعْطِيَهَا فَقَامَ فَأَخَذَهَا سِرْنَا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى نَزَلْنَا وَادِيًا أَفْيَحَ فَذَهَبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقْضِي حَاجَتَهُ فَاتَّبَعْتُهُ بِإِدَاوَةٍ مِنْ مَاءٍ فَنَظَرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَلَمْ يَرَ شَيْئًا يَسْتَتِرُ بِهِ فَإِذَا شَجَرَتَانِ بِشَاطِئِ الْوَادِي فَانْطَلَقَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى إِحْدَاهُمَا فَأَخَذَ بِغُصْنٍ مِنْ أَغْصَانِهَا فَقَالَ انْقَادِي عَلَيَّ بِإِذْنِ اللَّهِ فَانْقَادَتْ مَعَهُ كَالْبَعِيرِ الْمَخْشُوشِ الَّذِي يُصَانِعُ قَائِدَهُ حَتَّى أَتَى الشَّجَرَةَ الْأُخْرَى فَأَخَذَ بِغُصْنٍ مِنْ أَغْصَانِهَا فَقَالَ انْقَادِي عَلَيَّ بِإِذْنِ اللَّهِ فَانْقَادَتْ مَعَهُ كَذَلِكَ حَتَّى إِذَا كَانَ بِالْمَنْصَفِ مِمَّا بَيْنَهُمَا لَأَمَ بَيْنَهُمَا يَعْنِي جَمَعَهُمَا فَقَالَ الْتَئِمَا عَلَيَّ بِإِذْنِ اللَّهِ فَالْتَأَمَتَا قَالَ جَابِرٌ فَخَرَجْتُ أُحْضِرُ مَخَافَةَ أَنْ يُحِسَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِقُرْبِي فَيَبْتَعِدَ وَقَالَ مُحَمَّدُ بْنُ عَبَّادٍ فَيَتَبَعَّدَ فَجَلَسْتُ أُحَدِّثُ نَفْسِي فَحَانَتْ مِنِّي لَفْتَةٌ فَإِذَا أَنَا بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُقْبِلًا وَإِذَا الشَّجَرَتَانِ قَدْ افْتَرَقَتَا فَقَامَتْ كُلُّ وَاحِدَةٍ مِنْهُمَا عَلَى سَاقٍ فَرَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَفَ وَقْفَةً فَقَالَ بِرَأْسِهِ هَكَذَا وَأَشَارَ أَبُو إِسْمَعِيلَ بِرَأْسِهِ يَمِينًا وَشِمَالًا ثُمَّ أَقْبَلَ فَ

[Harun bin Ma'ruf] og [Muhammad bin Abbad] har fortalt os, at teksten i deres hadith er næsten den samme, og følgende tekst fra Harun er relateret, de sagde begge: [Hatim bin Isma'il] har fortalt os fra [Ya'qub bin Mujahid Abu Hazrah] fra [Ubadah bin Al Walid bin Ubadah bin Ash Shamit], som sagde: Min far og jeg tog for at søge viden i denne Ansar-landsby, før de døde. Den første person, vi mødte, var [Abu Al Yasar], en ledsager af Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Han var sammen med en af sine slaver. Han bar en bundt lagner. Abu Al Yasar havde et Ma'afiri-tæppe på, og hans slave havde også et Ma'afiri-tæppe på. Min far sagde til ham: Åh min onkel, jeg ser sandelig vredesmærker i dit ansigt. Han sagde: Ja. Den og den, så og den, skylder mig en gæld. Jeg gik hen til hans familie, hilste på ham, sagde ordene, og han sagde: Nej. Så kom et barn med en tynd mave ud, og jeg spurgte: Hvor er din far? Han sagde: Han hørte din stemme. Derefter kom min mor, Arikah, ind, og jeg sagde: Kom ud her, jeg ved allerede, hvor du er. Jeg spurgte: Hvorfor gemmer du dig for mig? Han svarede: Jeg, ved Allah, vil fortælle dig det, jeg lyver ikke, ved Allah, jeg var bange for at fortælle dig det, og så løj jeg, og jeg lovede dig det, og så brød jeg det. Du er en ven af Rasulullah Sallallahu 'alaihi wa Salam, og jeg, ved Allah, er i problemer. Jeg siger: Allah. Han svarede: Allah. Jeg siger: Allah. Han svarede: Allah. Jeg siger: Allah. Han svarede: Allah. Så tog han lagnet og tørrede det af med sin hånd, og han sagde: Hvis du har penge, så betal dem af, og hvis du ikke har dem, er du fri. Synet af mine to øjne - han lagde sine fingre for sine øjne - hørelsen af mine to ører og forståelsen af mit hjerte - han pegede på sit hjertes sted - så Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam sige: "Den, der suspenderer en vanskelig person eller befrier ham fra hans (gæld), ham vil Allah beskytte i Sin skygge." Han sagde: Så sagde jeg til ham: O onkel, hvis du tog din slaves tæppe, du tog din ma'afiri-slave, du tog hans ma'firi-tæppe og du lagde dit tæppe på ham, selvfølgelig ville du bære smykker, og han ville også bære smykker. Han gned mit hoved og bad derefter: O Allah, velsign ham. O min nevø, synet af mine to øjne - han lagde sine fingre for sine øjne - hørelsen af mine to ører og forståelsen af mit hjerte - han pegede på sit hjertes sted - så Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa Salam sige: "Giv dem mad af det, I spiser, og giv dem tøj af det, I har på. "Jeg gav ham denne verdens goder, som er lettere for mig end at han tog min godhed på Opstandelsens Dag. Vi gik, indtil vi kom til [Jabir bin Abdullah] i hans moské, han bad iført en skjorte, som han havde dækket sig med. Jeg trådte hen over folk, indtil jeg sad mellem Jabir og Qibla. Jeg sagde til ham: Må Allah være dig barmhjertig, hvorfor beder du med én skjorte på og dit sjal til siden? Han gestikulerede med sin hånd mod mit bryst sådan her - han spredte sine fingre og krøllede dem, han sagde: Jeg vil have en tåbe som dig til at komme til mig og se, hvad jeg gør, så han kan kopiere det. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam kom engang til os i vores moské, mens han bar en gren, der tilhørte Ibn Tab. Han så, at der var slim i retning af moskéen, så skrabede han det af med grenen, derefter vendte han sig mod os og spurgte: "Hvem af jer ønsker, at Allah skal vende sig væk fra ham?" Han sagde: Vi bøjede os. Han spurgte igen: "Hvem af jer ønsker, at Allah skal vende sig væk fra ham?" Vi svarede: Nej, O Allahs Sendebud. Han sagde: "Sandelig, når en af jer beder, er Allah Tabaraka wa Ta'ala foran ham, derfor spyt ikke i hans ansigt eller til hans højre, lad ham spytte til venstre, under sin venstre fod. Og hvis han ikke kan kontrollere sig selv, før det er forudgået af spyt eller snot, lad ham gøre det med sit tøj sådan her." Han foldede sit tøj oven på hinanden og sagde derefter: "Vis mig za'faran-olien." Så skyndte en ung mand fra stammen sig hurtigt hen til sin familie og kom med en blanding af olie i hånden. Så tog Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam den og smurte den på spidsen af mellemribbenet og gned det derefter på det resterende slim. Jabir sagde: Det er der, I giver jeres moskeer parfume. Vi gik engang med Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam i slaget ved Buwath, han ledte efter Al Majdi bin Amru al Juhadi. Kamelen, der fik vand, blev bevogtet af fem, seks og syv personer. Så omringede en af kameldriverne fra Ansar hans kamel, derefter blev kamelen raslet, og så steg han op. Han gned sin kamel, men den forblev tavs, så sagde han til sin kamel: Hus, må Allah forbande dig. Så spurgte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam: "Hvem forbandede kamelen?" Han svarede: Det er jeg, O Allahs Sendebud. Rasulullah sallallahu 'alaihi wa Salam sagde: "Kom ned, deltag ikke i noget, der er forbandet. Bed ikke om ondt over dig selv, bed ikke om ondt over dine børn, bed ikke om ondt over dine ejendele, adlyd ikke, når en bøn bliver besvaret af Allah, og så vil Han give dig den." Vi gik med Rasulullah sallallahu 'alaihi wa Salam indtil eftermiddagen. Vi nærmede os et af de arabiske farvande, og Rasulullah sallallahu 'alaihi wa Salam sagde: "Hvem vil gå foran os og reparere brønden, bagefter drikker han og giver os så noget at drikke?" Jabir sagde: Jeg rejste mig og sagde: Jeg er O Rasulullah. Rasulullah sallallahu 'alaihi wa Salam sagde: "Hvem ellers er med Jabir?" Jabbar bin Shakhr rejste sig. Vi gik hen til brønden, og så trak vi en eller to spande op af brønden. Vi sænkede den ned, og så trak vi den, indtil den var fuld af vand. Den første person, der mødte os, var Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam. Han spurgte: "Tillader I to det?" Vi svarede: Ja, O Allahs Sendebud. Han sænkede sin kamels hoved, hans kamel drak derefter, han holdt tøjlerne, og hans kamel spredte benene og urinerede. Derefter vendte han den rundt og brølede den. Så gik profeten sallallaahu 'alaihi wa Salam hen til brønden og udførte min afvaskning. Jeg rejste mig op og udførte min afvaskning med resten af afvaskningsvandet fra Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam. Jabbar bin Shakhr gik derefter hen for at forrette sine behov, og profeten sallallaahu 'alaihi wa Salam rejste sig for at bede. Jeg lagde et tæppe på, jeg ville brede det ud, men det kom ikke. Tæppet havde en ende, og så vendte jeg det om, derefter strakte jeg det mellem de to ender og klemte det derefter med min hals. Så kom jeg og stod til venstre for Rasulullah sallallaahu 'alaihi wa Salam. Han tog min hånd og vendte mig om, så jeg kunne placere mig på sin højre side. Derefter ankom Jabbar bin Shakhr. Han udførte afvaskning, kom derefter og stillede sig til venstre for Profeten (fred være med ham), tog derefter vores hænder, og vi blev placeret bag ham. Profeten (fred være med ham) så mig, men jeg mærkede det ikke. Derefter forstod jeg, og så gestikulerede han med hånden. Han mente, at han skulle binde din mave. Efter bønnen sagde Profeten (fred være med ham): "O Jabir!" Jeg svarede: Ja, O Allahs Sendebud. Han sagde: "Hvis (tøjet) er bredt, så spred det mellem de to ender, og hvis det er smalt, så bind det over din talje." Vi gik engang med Profeten (fred være med ham), og vi spiste hver en daddel hver dag. Han suttede på den og satte den derefter på sit tøj. Vi flyttede træet, så bladene faldt af, og så spiste vi det, indtil vores mundvige gjorde ondt. Jeg sværger, en af os forsvandt en dag. Så gik vi efter den, og så samlede vi den op. Vi vidnede for ham, at han ikke havde fået (kvoten af dadler), og derfor fik han den. Han rejste sig og tog den. Vi gik engang med profeten sallâ Allâhu 'alaihi wa Salam, indtil vi stoppede i en bred dal. Rasulullah sallâ Allâhu 'alaihi wa Salam gik hen for at fuldføre sin mission, jeg fulgte ham bagfra med en spand vand. Rasulullah sallâ Allâhu 'alaihi wa Salam kiggede sig omkring, han så intet at dække til. Det viste sig, at der er to træer ved kanten af dalen. Rasulullah sallâ Allâhu 'alaihi wa Salam gik hen til et af dem og greb fat i en gren og sagde: "Bøj dig ned for mig, med Allahs tilladelse." Grenen bøjede sig ned med ham som en kamel med en snude lavet af dens fører, indtil han kom til et andet træ og greb fat i en af dets grene, og han sagde: "Bøj dig ned for mig, med Allahs tilladelse." Grenen bøjede sig også. Efter han var midt imellem de to, forenede han dem og sagde: "Foren jer for mig, med Allahs tilladelse." De to blev til én. Jabir sagde: Jeg løb hurtigt væk, fordi jeg var bange for, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) ville mærke min tilstedeværelse i nærheden af ham og bevæge sig væk. Muhammad bin Abbad sagde i sin fortælling: Han bevægede sig væk, og så sad jeg og talte med mig selv. Jeg kiggede til siden og så, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kom imod mig, og det viste sig, at de to træer var spiret frem. Hvert af dem stod på sin egen stang. Jeg så Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) stå og gestikulere med hovedet sådan her - Abu Isma'il gestikulerede med hovedet til højre og til venstre - bagefter kom han. Da han kom foran mig, spurgte han: "O Jabir, ser du, hvor jeg står?" Jeg svarede: "Ja, O Allahs Sendebud." Han sagde: "Gå hen til de to træer og skær en gren af hvert af dem og bring den her. Når du er der, hvor jeg står, så fjern en gren fra din højre og en anden gren fra din venstre." Jabir sagde: "Jeg rejste mig, så tog jeg en sten, jeg knuste den, og så sleb jeg den, indtil den var skarp. Efter at jeg gik hen til de to træer, skar jeg en gren af hvert af de to træer. Jeg vendte tilbage og slæbte dem, indtil jeg stod der, hvor Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) stod. Jeg fjernede en gren fra min højre og en anden gren fra din venstre, og derefter sagde jeg: "Jeg har gjort det, O Allahs Sendebud, hvad var det så for?" Han svarede: "Jeg passerede to grave, hvis (beboere) blev straffet. Med min forbøn ville jeg lette dem begge, mens de to grene stadig var våde." "vaskning, vaskevand, vandvaskning." Jeg sagde: "O Allahs Sendebud, jeg finder ikke en eneste dråbe vand i karavanen. En mand fra Ansar kølede vand til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) i hans kar, som var tørret op på karrets træbøjler. Så sagde han til mig: "Gå til den og den kasse den og den Al-Ansari og se, om der er vand i hans kar." Jeg gik hen til ham og kiggede på hans kar. Jeg fandt intet andet end en dråbe vand for enden af karret. Hvis jeg hældte det ud, ville det helt sikkert tørre ud. Derefter gik jeg til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) og sagde: "O Allahs Sendebud, jeg fandt ikke andet end en dråbe vand for enden af karret. Hvis jeg hældte det ud, ville det helt sikkert tørre ud. Han sagde: "Gå og bring det her." Jeg bragte det, og han tog det i sin hånd. Han sagde ord, som jeg ikke ved, hvad de var, så følte han det med sine hænder, efter..." som han gav mig, sagde han: "O Jabir, kald på det store kar." Jeg råbte: "Store kar, o karavane." Så bragte jeg det og satte det foran Allahs Sendebud (frid og velsignelse), han gestikulerede mod karret med sin hånd således - Jabir bredte sin hånd ud, strakte derefter sine fingre og placerede dem på bunden af karret. Han sagde: "Tag det, O Jabir, hæld det derefter over mig og sig: 'Bismillah." Jeg hældte det over for ham, og jeg sagde: Bismillah. Jeg så vandet stråle mellem fingrene på Rasulullah (frid og velsignelse), så udsendte det store kar vand og snurrede rundt, indtil det var fuldt, hvorefter han sagde: "O Jabir, kald på den, der har brug for vand." Jabir sagde: "Folk kom og drak, indtil de var mætte. Så sagde jeg: Er der nogen, der har brug for vand? 'alaihi wa Salam." Så sagde han: "Må Allah give jer mad." Så gik vi til kysten, tidevandet var højt, og vi kastede en fisk, og så tændte vi et bål ved siden af. den, vi tilberedte den og grillede den, og så spiste vi, indtil vi var mætte. Jabir sagde: Jeg, den og den og den og den - han talte op til fem personer - gik ind i øjenhulen, ingen så os, før vi kom ud. Vi tog et af hans øjenbryn, og så buede vi det, derefter kaldte vi på den største mand i campingvognen, den største kamel i campingvognen og den største bagsæde i campingvognen, han gik ind under den uden at bøje hovedet.