Makanan sedikit barokah untuk orang banyak

Imam Muslim : 3801

و حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ يَحْيَى قَالَ قَرَأْتُ عَلَى مَالِكِ بْنِ أَنَسٍ عَنْ إِسْحَقَ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي طَلْحَةَ أَنَّهُ سَمِعَ أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ يَقُولُا قَالَ أَبُو طَلْحَةَ لِأُمِّ سُلَيْمٍ قَدْ سَمِعْتُ صَوْتَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ضَعِيفًا أَعْرِفُ فِيهِ الْجُوعَ فَهَلْ عِنْدَكِ مِنْ شَيْءٍ فَقَالَتْ نَعَمْ فَأَخْرَجَتْ أَقْرَاصًا مِنْ شَعِيرٍ ثُمَّ أَخَذَتْ خِمَارًا لَهَا فَلَفَّتْ الْخُبْزَ بِبَعْضِهِ ثُمَّ دَسَّتْهُ تَحْتَ ثَوْبِي وَرَدَّتْنِي بِبَعْضِهِ ثُمَّ أَرْسَلَتْنِي إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ فَذَهَبْتُ بِهِ فَوَجَدْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَالِسًا فِي الْمَسْجِدِ وَمَعَهُ النَّاسُ فَقُمْتُ عَلَيْهِمْ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَرْسَلَكَ أَبُو طَلْحَةَ قَالَ فَقُلْتُ نَعَمْ فَقَالَ أَلِطَعَامٍ فَقُلْتُ نَعَمْ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِمَنْ مَعَهُ قُومُوا قَالَ فَانْطَلَقَ وَانْطَلَقْتُ بَيْنَ أَيْدِيهِمْ حَتَّى جِئْتُ أَبَا طَلْحَةَ فَأَخْبَرْتُهُ فَقَالَ أَبُو طَلْحَةَ يَا أُمَّ سُلَيْمٍ قَدْ جَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالنَّاسِ وَلَيْسَ عِنْدَنَا مَا نُطْعِمُهُمْ فَقَالَتْ اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ قَالَ فَانْطَلَقَ أَبُو طَلْحَةَ حَتَّى لَقِيَ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَقْبَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَعَهُ حَتَّى دَخَلَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَلُمِّي مَا عِنْدَكِ يَا أُمَّ سُلَيْمٍ فَأَتَتْ بِذَلِكَ الْخُبْزِ فَأَمَرَ بِهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَفُتَّ وَعَصَرَتْ عَلَيْهِ أُمُّ سُلَيْمٍ عُكَّةً لَهَا فَأَدَمَتْهُ ثُمَّ قَالَ فِيهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا شَاءَ اللَّهُ أَنْ يَقُولَ ثُمَّ قَالَ ائْذَنْ لِعَشَرَةٍ فَأَذِنَ لَهُمْ فَأَكَلُوا حَتَّى شَبِعُوا ثُمَّ خَرَجُوا ثُمَّ قَالَ ائْذَنْ لِعَشَرَةٍ فَأَذِنَ لَهُمْ فَأَكَلُوا حَتَّى شَبِعُوا ثُمَّ خَرَجُوا ثُمَّ قَالَ ائْذَنْ لِعَشَرَةٍ حَتَّى أَكَلَ الْقَوْمُ كُلُّهُمْ وَشَبِعُوا وَالْقَوْمُ سَبْعُونَ رَجُلًا أَوْ ثَمَانُونَ

Yahya bin Yahya fortalte os, at han sagde: Jeg læste Malik bin Anas' hadith fra Ishaq bin Abdullah bin Abu Talhah: At han hørte Anas bin Malik sige: Abu Talhah sagde til Umm Sulaim: "Jeg hørte Allahs Sendebuds (fred være med ham) stemme meget svag, og jeg vidste, at han var meget sulten. Har du noget?" Hun svarede: "Ja." Så tog hun nogle fladbrød af hvede ud og rakte derefter ind i sit slør. Så gled hun dem ind under min hånd og svøbte sit slør (som indeholdt brødet). Hun sendte mig til Allahs Sendebuds (fred være med ham). Anas sagde: "Jeg tog ham med til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Jeg fandt ham siddende i moskeen med sine ledsagere. Jeg stod foran dem. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) spurgte: "Har Abu Talhah sendt dig?" Anas svarede: 'Ja', Han spurgte: 'For at bringe mad?' Jeg svarede; 'Ja,' så sagde Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam til de mennesker, der var sammen med ham: 'Rejs jer!' sagde Anas; 'Han gik, og jeg var foran dem, indtil jeg mødte Abu Talha og fortalte ham om det.' Abu Talha sagde: 'O Umm Sulaim, Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam kom med folk, mens vi ikke havde nok mad til at underholde dem?' Umm Sulaim svarede: 'Allah og Hans Sendebud ved bedre.'" Anas sagde: 'Abu Talhah mødte profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Han ankom, og Abu Talhah nærmede sig ham, indtil han kom ind i sit hus. Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam sagde: 'Kom her, O Umm Sulaim, hvad har du?' Hun kom med brødet, så beordrede Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) at brødet skulle knuses. Brødet blev knust, og Umm Sulaim hældte ghee på beholderen. Så det blev til en tilbehørsret. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde et par sætninger og sagde derefter: 'Lad ti personer komme ind.' Abu Talhah inviterede dem indenfor. De spiste, indtil de var mætte, og gik derefter ud. Han sagde: 'Lad ti personer komme ind.' Abu Talhah inviterede dem indenfor, og de spiste, indtil de var mætte, og gik derefter ud. Så sagde han: 'Lad ti personer komme ind.' Indtil de var i stand til at spise og var mætte. Der var halvfjerds eller firs af dem.