Mujizat Rasulullah SAW ketika membuat Khondak

Imam Muslim : 3800

حَدَّثَنِي حَجَّاجُ بْنُ الشَّاعِرِ حَدَّثَنِي الضَّحَّاكُ بْنُ مَخْلَدٍ مِنْ رُقْعَةٍ عَارَضَ لِي بِهَا ثُمَّ قَرَأَهُ عَلَيَّ قَالَ أَخْبَرَنَاهُ حَنْظَلَةُ بْنُ أَبِي سُفْيَانَ حَدَّثَنَا سَعِيدُ بْنُ مِينَاءَ قَالَ سَمِعْتُ جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ يَقُولُا لَمَّا حُفِرَ الْخَنْدَقُ رَأَيْتُ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَمَصًا فَانْكَفَأْتُ إِلَى امْرَأَتِي فَقُلْتُ لَهَا هَلْ عِنْدَكِ شَيْءٌ فَإِنِّي رَأَيْتُ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَمَصًا شَدِيدًا فَأَخْرَجَتْ لِي جِرَابًا فِيهِ صَاعٌ مِنْ شَعِيرٍ وَلَنَا بُهَيْمَةٌ دَاجِنٌ قَالَ فَذَبَحْتُهَا وَطَحَنَتْ فَفَرَغَتْ إِلَى فَرَاغِي فَقَطَّعْتُهَا فِي بُرْمَتِهَا ثُمَّ وَلَّيْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَتْ لَا تَفْضَحْنِي بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ مَعَهُ قَالَ فَجِئْتُهُ فَسَارَرْتُهُ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّا قَدْ ذَبَحْنَا بُهَيْمَةً لَنَا وَطَحَنَتْ صَاعًا مِنْ شَعِيرٍ كَانَ عِنْدَنَا فَتَعَالَ أَنْتَ فِي نَفَرٍ مَعَكَ فَصَاحَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَالَ يَا أَهْلَ الْخَنْدَقِ إِنَّ جَابِرًا قَدْ صَنَعَ لَكُمْ سُورًا فَحَيَّ هَلًا بِكُمْ وَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَا تُنْزِلُنَّ بُرْمَتَكُمْ وَلَا تَخْبِزُنَّ عَجِينَتَكُمْ حَتَّى أَجِيءَ فَجِئْتُ وَجَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقْدَمُ النَّاسَ حَتَّى جِئْتُ امْرَأَتِي فَقَالَتْ بِكَ وَبِكَ فَقُلْتُ قَدْ فَعَلْتُ الَّذِي قُلْتِ لِي فَأَخْرَجْتُ لَهُ عَجِينَتَنَا فَبَصَقَ فِيهَا وَبَارَكَ ثُمَّ عَمَدَ إِلَى بُرْمَتِنَا فَبَصَقَ فِيهَا وَبَارَكَ ثُمَّ قَالَ ادْعِي خَابِزَةً فَلْتَخْبِزْ مَعَكِ وَاقْدَحِي مِنْ بُرْمَتِكُمْ وَلَا تُنْزِلُوهَا وَهُمْ أَلْفٌ فَأُقْسِمُ بِاللَّهِ لَأَكَلُوا حَتَّى تَرَكُوهُ وَانْحَرَفُوا وَإِنَّ بُرْمَتَنَا لَتَغِطُّ كَمَا هِيَ وَإِنَّ عَجِينَتَنَا أَوْ كَمَا قَالَ الضَّحَّاكُ لَتُخْبَزُ كَمَا هُوَ

Har fortalt mig [Hajjaj bin Asy Sya'iri]; Efter at have fortalt mig [Adl Dlahak bin Makhlad] fra et stykke papir, som han viste mig, læste han det derefter for mig, og han sagde; Har rapporteret det til os [Handzalah bin Abu Sufyan]; Har fortalt os [Sa'id bin Mina], at han sagde; Jeg hørte [Jabir bin Abdullah] sige; "Da gravningen af Khandaq-forsvarsgrøften blev udført, så jeg, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam var sulten. Derfor vendte jeg tilbage til min kone og spurgte hende: 'Har du noget mad? Jeg så, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam var sulten.'" Så tog han en sæk ud, hvori der var en sha' (skæppe) hvede. Derudover har vi en ged. Så jeg slagtede geden, mens min kone knuste melet. Da jeg var færdig med at slagte, var han færdig med at knuste. Så skar jeg geden i stykker og lagde den i kedlen. Så gik jeg til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam (inviterede ham til at komme til mit hus for at spise). I mellemtiden sagde min kone til mig: 'Du må ikke gøre mig forlegen over for Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam og hans ledsagere.' Så mødte jeg ham og hviskede til ham: 'Ja, Allahs Sendebud! Jeg slagtede en ged, der tilhørte os, og min kone knuste en sha' (skæppe) hvede, som vi havde. Kom derfor venligst og spis sammen med nogle venner.' Så råbte Allahs Sendebud (fred være med ham): "O folk af Khandaq! Jabir lavede et måltid til jer alle." "Lad os spise sammen!" I mellemtiden sagde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam til Jabir: "Sænk ikke din gryde, og bag ikke din brøddej, før jeg kommer." Så gik jeg hjem. Ikke længe efter kom Rasulullah også foran ledsagerne. Da jeg mødte min kone, fortrød hun mig og sagde: 'Hvordan har du det! Hvordan har du det!' Jeg svarede: 'Jeg har gjort, hvad du beordrede mig.' Så tog jeg vores brøddej ud, og så spyttede Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam på dejen for at give velsignelser. Så gik han hen til kedlen (hvor geden blev tilberedt), så han bad om velsignelser for ham. Derefter sagde han til min kone: "Kald på bageren for at hjælpe dig med at lave mad. Senere skal du fylde karryretten i skålen direkte fra gryden, og sænk aldrig din gryde." På det tidspunkt var der tusind af vores venner. Ved Allah, alle spiste, og derefter gik de. Men vores gryde var stadig lige så fuld som før. I mellemtiden - som Ad Dlahak sagde - var der stadig lige så mange penge som før.