Penjelasan tentang iman, Islam dan ihsan

Imam Muslim : 11

حَدَّثَنِي زُهَيْرُ بْنُ حَرْبٍ حَدَّثَنَا جَرِيرٌ عَنْ عُمَارَةَ وَهُوَ ابْنُ الْقَعْقَاعِ عَنْ أَبِي زُرْعَةَ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ سَلُونِي فَهَابُوهُ أَنْ يَسْأَلُوهُ فَجَاءَ رَجُلٌ فَجَلَسَ عِنْدَ رُكْبَتَيْهِ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا الْإِسْلَامُ قَالَ لَا تُشْرِكُ بِاللَّهِ شَيْئًا وَتُقِيمُ الصَّلَاةَ وَتُؤْتِي الزَّكَاةَ وَتَصُومُ رَمَضَانَ قَالَ صَدَقْتَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا الْإِيمَانُ قَالَ أَنْ تُؤْمِنَ بِاللَّهِ وَمَلَائِكَتِهِ وَكِتَابِهِ وَلِقَائِهِ وَرُسُلِهِ وَتُؤْمِنَ بِالْبَعْثِ وَتُؤْمِنَ بِالْقَدَرِ كُلِّهِ قَالَ صَدَقْتَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا الْإِحْسَانُ قَالَ أَنْ تَخْشَى اللَّهَ كَأَنَّكَ تَرَاهُ فَإِنَّكَ إِنْ لَا تَكُنْ تَرَاهُ فَإِنَّهُ يَرَاكَ قَالَ صَدَقْتَ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَتَى تَقُومُ السَّاعَةُ قَالَ مَا الْمَسْئُولُ عَنْهَا بِأَعْلَمَ مِنْ السَّائِلِ وَسَأُحَدِّثُكَ عَنْ أَشْرَاطِهَا إِذَا رَأَيْتَ الْمَرْأَةَ تَلِدُ رَبَّهَا فَذَاكَ مِنْ أَشْرَاطِهَا وَإِذَا رَأَيْتَ الْحُفَاةَ الْعُرَاةَ الصُّمَّ الْبُكْمَ مُلُوكَ الْأَرْضِ فَذَاكَ مِنْ أَشْرَاطِهَا وَإِذَا رَأَيْتَ رِعَاءَ الْبَهْمِ يَتَطَاوَلُونَ فِي الْبُنْيَانِ فَذَاكَ مِنْ أَشْرَاطِهَا فِي خَمْسٍ مِنْ الْغَيْبِ لَا يَعْلَمُهُنَّ إِلَّا اللَّهُ ثُمَّ قَرَأَ { إِنَّ اللَّهَ عِنْدَهُ عِلْمُ السَّاعَةِ وَيُنَزِّلُ الْغَيْثَ وَيَعْلَمُ مَا فِي الْأَرْحَامِ وَمَا تَدْرِي نَفْسٌ مَاذَا تَكْسِبُ غَدًا وَمَا تَدْرِي نَفْسٌ بِأَيِّ أَرْضٍ تَمُوتُ إِنَّ اللَّهَ عَلِيمٌ خَبِيرٌ } قَالَ ثُمَّ قَامَ الرَّجُلُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رُدُّوهُ عَلَيَّ فَالْتُمِسَ فَلَمْ يَجِدُوهُ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ هَذَا جِبْرِيلُ أَرَادَ أَنْ تَعَلَّمُوا إِذْ لَمْ تَسْأَلُوا

Har fortalt os [Zuhair bin Harb] har fortalt os [Jarir] fra [Umarah] - nemlig Ibn al-Qa'qa' - fra [Abu Zur'ah] fra [Abu Hurairah] sagde han: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: 'I spørger mig'. Men de var bange og tilbageholdende med at spørge ham. Så kom en mand og satte sig foran hans knæ. Manden spurgte: 'O Allahs Sendebud, hvad er islam?' Han svarede: 'Islam er, at man ikke sætter partnere ved Allahs side med noget, udfører bønner, betaler zakat og faster under Ramadanen.' Han sagde: 'Du har ret.'" Så spurgte han igen: "O Allahs Sendebud, hvad er tro?" Han svarede: "Du tror på Allah, Hans engle, Hans bog, tror på mødet med Ham, tror på Hans Sendebud, og du tror på Opstandelsens Dag og tror på alles skæbne." Han sagde: "Du har ret." Så spurgte han igen: "O Allahs Sendebud, hvad er ihsan?" Han svarede: "Du frygter (khasyyah) Allah, som om du ser Ham, så hvis du ikke ser Ham, så ser Han virkelig dig." Han sagde: "Du har ret." Så spurgte han igen: "O Allahs Sendebud, hvornår vil Dommedag være?" Han svarede: "Ingen, der bliver spurgt om det, kender svaret bedre end den, der spørger, men jeg vil fortælle dig om tegnene; det vil sige, når du ser en kvindelig slave føde sin herre. Det er et af tegnene. (For det andet) hvis du ser mennesker, der er barfodede, døve og stumme, blive ledere (mennesker) på jorden. Det er et af tegnene. (For det tredje) hvis du ser gedehyrder kappes med hinanden til højderne i (opførelse af) bygninger. Det er et af tegnene i de fem tegn på skjulthed, ingen ved det undtagen Allah," så læste han: "(Sandelig, Allah, hos Ham alene er viden om Dommedag; og Han er Den, Der sender regn ned og ved, hvad der er i livmoderen. Og ingen kan vide (med sikkerhed), hvad Han vil gøre i morgen. Og ingen kan vide, hvor på jorden han vil være død. Sandelig, Allah er Alvidende, "Alvidende)" (Qs. Luqman: 34). Så rejste manden sig (gav sin henvendelse), og Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham) sagde: "Kald ham til mig!" Så han blev ledt, men de fandt ham ikke. Så sagde Rasulullah (frid og velsignelser være med ham): "Denne mand er Jibril, som ønsker, at du skal studere (religion), fordi du ikke beder."