Imam Darimi : 618

أَخْبَرَنَا أَبُو نُعَيْمٍ حَدَّثَنَا الْمَسْعُودِيُّ عَنْ عَوْنٍ قَالَ قَالَ عَبْدُ اللَّهِ لِأَصْحَابِهِ حِينَ قَدِمُوا عَلَيْهِ هَلْ تَجَالَسُونَ قَالُوا لَيْسَ نُتْرَكُ وَذَاكَ قَالَ فَهَلْ تَزَاوَرُونَ قَالُوا نَعَمْ يَا أَبَا عَبْدِ الرَّحْمَنِ إِنَّ الرَّجُلَ مِنَّا لَيَفْقِدُ أَخَاهُ فَيَمْشِي فِي طَلَبِهِ إِلَى أَقْصَى الْكُوفَةِ حَتَّى يَلْقَاهُ قَالَ فَإِنَّكُمْ لَنْ تَزَالُوا بِخَيْرٍ مَا فَعَلْتُمْ ذَلِكَ

Har rapporteret til os [Abu Nu'aim] har fortalt os [Al Mas'udi] fra ['Aun] sagde han: "[Abdullah] sagde engang til sine ledsagere, da de kom for at se ham: 'Sidder I sammen (i én forsamling)? ', de svarede: 'Vi har ikke opgivet det', han spurgte igen: 'Besøger I hinanden?', de svarede: 'Ja, O Abu Abdur Rahman, der var en af os, som mistede sin bror, så han ledte efter ham helt til udkanten af byen Kufa, indtil han fandt den', han sagde: 'Du forbliv altid i din godhed (fortsæt) med at gøre det'".