Imam Darimi : 166

أَخْبَرَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ مُحَمَّدٍ حَدَّثَنَا ابْنُ عُيَيْنَةَ عَنْ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي يَزِيدَ قَالَ كَانَ ابْنُ عَبَّاسٍ إِذَا سُئِلَ عَنْ الْأَمْرِ فَكَانَ فِي الْقُرْآنِ أَخْبَرَ بِهِ وَإِنْ لَمْ يَكُنْ فِي الْقُرْآنِ وَكَانَ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَخْبَرَ بِهِ فَإِنْ لَمْ يَكُنْ فَعَنْ أَبِي بَكْرٍ وَعُمَرَ فَإِنْ لَمْ يَكُنْ قَالَ فِيهِ بِرَأْيِهِ

Det er blevet rapporteret til os [Abdullah bin Muhammad] har fortalt os [Ibn 'Uyainah] fra ['Ubaidullah bin Abu Yazid] at han sagde: "Tidligere [Ibn Abbas], måtte Allah være tilfreds med ham, hvis han blev spurgt om noget, og det stod i Koranen, rapporterede han det. Hvis det ikke stod i Koranen, gav han en forklaring fra Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam. Hvis det ikke stod i Sunnah-apostlen, gav han en forklaring fra Abu Bakr og Umar, måtte Allah være tilfreds med ham, men hvis der ikke var nogen forklaring fra nogen af dem, traf han beslutningen ud fra sin egen mening."