Imam Darimi : 2941

حَدَّثَنَا أَبُو نُعَيْمٍ حَدَّثَنَا حَسَنٌ عَنْ مُطَرِّفٍ عَنْ الشَّعْبِيِّ فِي رَجُلٍ مَاتَ وَتَرَكَ ثَلَاثَ مِائَةِ دِرْهَمٍ وَثَلَاثَةَ بَنِينَ فَجَاءَ رَجُلٌ يَدَّعِي مِائَةَ دِرْهَمٍ عَلَى الْمَيِّتِ فَأَقَرَّ لَهُ أَحَدُهُمْ قَالَ يَدْخُلُ عَلَيْهِمْ بِالْحِصَّةِ ثُمَّ قَالَ الشَّعْبِيُّ مَا أُرَى أَنْ يَكُونَ مِيرَاثًا حَتَّى يُقْضَى الدَّيْنُ

[Abu Nu'aim] fortalte os [Hasan] fra [Mutharrif] fra [Ash Sya'bi] om en mand, der døde og efterlod sig tre hundrede dirham og tre sønner. Så indrømmede en person, at den afdøde skyldte ham hundrede dirham. En af hans sønner bekræftede denne påstand. Han sagde: Gælden er inkluderet i andelen af dem, der bekræfter den. Så sagde Ash Sya'bi: Jeg tror ikke, at den afdøde har en arv, før gælden er betalt.