Imam Darimi : 2940

أَخْبَرَنَا أَبُو النُّعْمَانِ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ عَنْ مُغِيرَةَ عَنْ الْحَارِثِ الْعُكْلِيِّ فِي رَجُلٍ أَقَرَّ عِنْدَ مَوْتِهِ بِأَلْفِ دِرْهَمٍ مُضَارَبَةً وَأَلْفٍ دَيْنًا وَلَمْ يَدَعْ إِلَّا أَلْفَ دِرْهَمٍ قَالَ يُبْدَأُ بِالدَّيْنِ فَإِنْ فَضَلَ فَضْلٌ كَانَ لِصَاحِبِ الْمُضَارَبَةِ

Har fortalt os [Abu An Nu'man] har fortalt os [Abu 'Awanah] fra [Mughirah] fra [Al Harits Al 'Ukli] om en person, der indrømmede, da han var ved at dø, at han havde et lån på tusind dirham i mudlarabah og en gæld på tusind dirham. Men han indrømmede ikke undtagen tusind dirham, sagde han: "Gæld betales først. Hvis der er noget tilbage (fra aktiverne), så gives det til den person, der ydede lånet i mudlarabah."