Imam Darimi : 647

أَخْبَرَنَا عَبْدُ الْمَلِكِ بْنُ سُلَيْمَانَ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ الْأَنْطَاكِيُّ عَنْ عَبَّادِ بْنِ عَبَّادٍ الْخَوَّاصِ الشَّامِيِّ أَبِي عُتْبَةَ قَالَ أَمَّا بَعْدُ اعْقِلُوا وَالْعَقْلُ نِعْمَةٌ فَرُبَّ ذِي عَقْلٍ قَدْ شُغِلَ قَلْبُهُ بِالتَّعَمُّقِ عَمَّا هُوَ عَلَيْهِ ضَرَرٌ عَنْ الِانْتِفَاعِ بِمَا يَحْتَاجُ إِلَيْهِ حَتَّى صَارَ عَنْ ذَلِكَ سَاهِيًا وَمِنْ فَضْلِ عَقْلِ الْمَرْءِ تَرْكُ النَّظَرِ فِيمَا لَا نَظَرَ فِيهِ حَتَّى لَا يَكُونَ فَضْلُ عَقْلِهِ وَبَالًا عَلَيْهِ فِي تَرْكِ مُنَافَسَةِ مَنْ هُوَ دُونَهُ فِي الْأَعْمَالِ الصَّالِحَةِ أَوْ رَجُلٍ شُغِلَ قَلْبُهُ بِبِدْعَةٍ قَلَّدَ فِيهَا دِينَهُ رِجَالًا دُونَ أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْ اكْتَفَى بِرَأْيِهِ فِيمَا لَا يَرَى الْهُدَى إِلَّا فِيهَا وَلَا يَرَى الضَّلَالَةَ إِلَّا بِتَرْكِهَا يَزْعُمُ أَنَّهُ أَخَذَهَا مِنْ الْقُرْآنِ وَهُوَ يَدْعُو إِلَى فِرَاقِ الْقُرْآنِ أَفَمَا كَانَ لِلْقُرْآنِ حَمَلَةٌ قَبْلَهُ وَقَبْلَ أَصْحَابِهِ يَعْمَلُونَ بِمُحْكَمِهِ وَيُؤْمِنُونَ بِمُتَشَابِهِهِ وَكَانُوا مِنْهُ عَلَى مَنَارٍ كَوَضَحِ الطَّرِيقِ فَكَانَ الْقُرْآنُ إِمَامَ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَكَانَ رَسُولُ اللَّهِ إِمَامًا لِأَصْحَابِهِ وَكَانَ أَصْحَابُهُ أَئِمَّةً لِمَنْ بَعْدَهُمْ رِجَالٌ مَعْرُوفُونَ مَنْسُوبُونَ فِي الْبُلْدَانِ مُتَّفِقُونَ فِي الرَّدِّ عَلَى أَصْحَابِ الْأَهْوَاءِ مَعَ مَا كَانَ بَيْنَهُمْ مِنْ الِاخْتِلَافِ وَتَسَكَّعَ أَصْحَابُ الْأَهْوَاءِ بِرَأْيِهِمْ فِي سُبُلٍ مُخْتَلِفَةٍ جَائِرَةٍ عَنْ الْقَصْدِ مُفَارِقَةٍ لِلصِّرَاطِ الْمُسْتَقِيمِ فَتَوَّهَتْ بِهِمْ أَدِلَّاؤُهُمْ فِي مَهَامِهَ مُضِلَّةٍ فَأَمْعَنُوا فِيهَا مُتَعَسِّفِينَ فِي تِيهِهِمْ كُلَّمَا أَحْدَثَ لَهُمْ الشَّيْطَانُ بِدْعَةً فِي ضَلَالَتِهِمْ انْتَقَلُوا مِنْهَا إِلَى غَيْرِهَا لِأَنَّهُمْ لَمْ يَطْلُبُوا أَثَرَ السَّالِفِينَ وَلَمْ يَقْتَدُوا بِالْمُهَاجِرِينَ وَقَدْ ذُكِرَ عَنْ عُمَرَ أَنَّهُ قَالَ لِزِيَادٍ هَلْ تَدْرِي مَا يَهْدِمُ الْإِسْلَامَ زَلَّةُ عَالِمٍ وَجِدَالُ مُنَافِقٍ بِالْقُرْآنِ وَأَئِمَّةٌ مُضِلُّونَ اتَّقُوا اللَّهَ وَمَا حَدَثَ فِي قُرَّائِكُمْ وَأَهْلِ مَسَاجِدِكُمْ مِنْ الْغِيبَةِ وَالنَّمِيمَةِ وَالْمَشْيِ بَيْنَ النَّاسِ بِوَجْهَيْنِ وَلِسَانَيْنِ وَقَدْ ذُكِرَ أَنَّ مَنْ كَانَ ذَا وَجْهَيْنِ فِي الدُّنْيَا كَانَ ذَا وَجْهَيْنِ فِي النَّارِ يَلْقَاكَ صَاحِبُ الْغِيبَةِ فَيَغْتَابُ عِنْدَكَ مَنْ يَرَى أَنَّكَ تُحِبُّ غِيبَتَهُ وَيُخَالِفُكَ إِلَى صَاحِبِكَ فَيَأْتِيهِ عَنْكَ بِمِثْلِهِ فَإِذَا هُوَ قَدْ أَصَابَ عِنْدَ كُلِّ وَاحِدٍ مِنْكُمَا حَاجَتَهُ وَخَفِيَ عَلَى كُلِّ وَاحِدٍ مِنْكُمَا مَا أُتِيَ بِهِ عِنْدَ صَاحِبِهِ حُضُورُهُ عِنْدَ مَنْ حَضَرَهُ حُضُورُ الْإِخْوَانِ وَغَيْبَتُهُ عَلَى مَنْ غَابَ عَنْهُ غَيْبَةُ الْأَعْدَاءِ مَنْ حَضَرَ مِنْهُمْ كَانَتْ لَهُ الْأَثَرَةُ وَمَنْ غَابَ مِنْهُمْ لَمْ تَكُنْ لَهُ حُرْمَةٌ يَفْتِنُ مَنْ حَضَرَهُ بِالتَّزْكِيَةِ وَيَغْتَابُ مَنْ غَابَ عَنْهُ بِالْغِيبَةِ فَيَا لَعِبَادَ اللَّهِ أَمَا فِي الْقَوْمِ مِنْ رَشِيدٍ وَلَا مُصْلِحٍ يَقْمَعُ هَذَا عَنْ مَكِيدَتِهِ وَيَرُدُّهُ عَنْ عِرْضِ أَخِيهِ الْمُسْلِمِ بَلْ عَرَفَ هَوَاهُمْ فِيمَا مَشَى بِهِ إِلَيْهِمْ فَاسْتَمْكَنَ مِنْهُمْ وَأَمْكَنُوهُ مِنْ حَاجَتِهِ فَأَكَلَ بِدِينِهِ مَعَ أَدْيَانِهِمْ فَاللَّهَ اللَّهَ ذُبُّوا عَنْ حُرَمِ أَغْيَابِكُمْ وَكُفُّوا أَلْسِنَتَكُمْ عَنْهُمْ إِلَّا مِنْ خَيْرٍ وَنَاصِحُوا اللَّهَ فِي أُمَّتِكُمْ إِذْ كُنْتُمْ حَمَلَةَ الْكِتَابِ وَالسُّنَّةِ فَإِنَّ الْكِتَابَ لَا يَنْطِقُ حَتَّى يُنْطَقَ بِهِ وَإِنَّ السُّنَّةَ لَا تَعْمَلُ حَتَّى يُعْمَلَ بِهَا فَمَتَى يَتَعَلَّمُ الْجَاهِلُ إِذَا سَكَتَ الْعَالِمُ فَلَمْ يُنْكِرْ مَا ظَهَرَ وَلَمْ يَأْمُرْ بِمَا تُرِكَ وَقَدْ { أَخَذَ اللَّهُ مِيثَاقَ الَّذِينَ أُوتُوا الْكِتَابَ لَتُبَيِّنُنَّهُ لِلنَّاسِ وَلَا تَكْتُمُونَهُ } اتَّقُوا اللَّهَ فَإِنَّكُمْ فِي زَمَانٍ رَقَّ فِيهِ الْوَرَعُ وَقَلَّ فِيهِ الْخُشُوعُ وَحَمَلَ الْعِلْمَ مُفْسِدُوهُ فَأَحَبُّوا أَنْ يُعْرَفُوا بِحَمْلِهِ وَكَرِهُوا أَنْ يُعْرَفُوا بِإِضَاعَتِهِ فَنَطَقُوا فِيهِ بِالْهَوَى لَمَّا أَدْخَلُوا فِيهِ مِنْ الْخَطَإِ وَحَرَّفُوا الْكَلِمَ عَمَّا تَرَكُوا مِنْ الْحَقِّ إِلَى مَا عَمِلُوا بِهِ مِنْ بَاطِلٍ فَذُنُوبُهُمْ ذُنُوبٌ لَا يُسْتَغْفَرُ مِنْهَا وَتَقْصِيرُهُمْ تَقْصِيرٌ لَا يُعْتَرَفُ بِهِ كَيْفَ يَهْتَدِي الْمُسْتَدِلُّ الْمُسْتَرْشِدُ إِذَا كَانَ الدَّلِيلُ حَائِرًا أَحَبُّوا الدُّنْيَا وَكَرِهُوا مَنْزِلَةَ أَهْلِهَا فَشَارَكُوهُمْ فِي الْعَيْشِ وَزَايَلُوهُمْ بِالْقَوْلِ وَدَافَعُوا بِالْقَوْلِ عَنْ أَنْفُسِهِمْ أَنْ يُنْسَبُوا إِلَى عَمَلِهِمْ فَلَمْ يَتَبَرَّءُوا مِمَّا انْتَفَوْا مِنْهُ وَلَمْ يَدْخُلُوا فِيمَا نَسَبُوا إِلَيْهِ أَنْفُسَهُمْ لِأَنَّ الْعَامِلَ بِالْحَقِّ مُتَكَلِّمٌ وَإِنْ سَكَتَ وَقَدْ ذُكِرَ أَنَّ اللَّهَ تَعَالَى يَقُولُ إِنِّي لَسْتُ كُلَّ كَلَامِ الْحَكِيمِ أَتَقَبَّلُ وَلَكِنِّي أَنْظُرُ إِلَى هَمِّهِ وَهَوَاهُ فَإِنْ كَانَ هَمُّهُ وَهَوَاهُ لِي جَعَلْتُ صَمْتَهُ حَمْدًا وَوَقَارًا لِي وَإِنْ لَمْ يَتَكَلَّمْ وَقَالَ اللَّهُ تَعَالَى { مَثَلُ الَّذِينَ حُمِّلُوا التَّوْرَاةَ ثُمَّ لَمْ يَحْمِلُوهَا } لَمْ يَعْمَلُوا بِهَا { كَمَثَلِ الْحِمَارِ يَحْمِلُ أَسْفَارًا } كُتُبًا وَقَالَ { خُذُوا مَا آتَيْنَاكُمْ بِقُوَّةٍ } قَالَ الْعَمَلُ بِمَا فِيهِ وَلَا تَكْتَفُوا مِنْ السُّنَّةِ بِانْتِحَالِهَا بِالْقَوْلِ دُونَ الْعَمَلِ بِهَا فَإِنَّ انْتِحَالَ السُّنَّةِ دُونَ الْعَمَلِ بِهَا كَذِبٌ بِالْقَوْلِ مَعَ إِضَاعَةِ الْعَمَلِ وَلَا تَعِيبُوا بِالْبِدَعِ تَزَيُّنًا بِعَيْبِهَا فَإِنَّ فَسَادَ أَهْلِ الْبِدَعِ لَيْسَ بِزَائِدٍ فِي صَلَاحِكُمْ وَلَا تَعِيبُوهَا بَغْيًا عَلَى أَهْلِهَا فَإِنَّ الْبَغْيَ مِنْ فَسَادِ أَنْفُسِكُمْ وَلَيْسَ يَنْبَغِي لِلطَّبِيبِ أَنْ يُدَاوِيَ الْمَرْضَى بِمَا يُبَرِّئُهُمْ وَيُمْرِضُهُ فَإِنَّهُ إِذَا مَرِضَ اشْتَغَلَ بِمَرَضِهِ عَنْ مُدَاوَاتِهِمْ وَلَكِنْ يَنْبَغِي أَنْ يَلْتَمِسَ لِنَفْسِهِ الصِّحَّةَ لِيَقْوَى بِهِ عَلَى عِلَاجِ الْمَرْضَى فَلْيَكُنْ أَمْرُكُمْ فِيمَا تُنْكِرُونَ عَلَى إِخْوَانِكُمْ نَظَرًا مِنْكُمْ لِأَنْفُسِكُمْ وَنَصِيحَةً مِنْكُمْ لِرَبِّكُمْ وَشَفَقَةً مِنْكُمْ عَلَى إِخْوَانِكُمْ وَأَنْ تَكُونُوا مَعَ ذَلِكَ بِعُيُوبِ أَنْفُسِكُمْ أَعْنَى مِنْكُمْ بِعُيُوبِ غَيْرِكُمْ وَأَنْ يَسْتَطْعِمَ بَعْضُكُمْ بَعْضًا النَّصِيحَةَ وَأَنْ يَحْظَى عِنْدَكُمْ مَنْ بَذَلَهَا لَكُمْ وَقَبِلَهَا مِنْكُمْ وَقَدْ قَالَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ رَحِمَ اللَّهُ مَنْ أَهْدَى إِلَيَّ عُيُوبِي تُحِبُّونَ أَنْ تَقُولُوا فَيُحْتَمَلَ لَكُمْ وَإِنْ قِيلَ لَكُمْ مِثْلُ الَّذِي قُلْتُمْ غَضِبْتُمْ تَجِدُونَ عَلَى النَّاسِ فِيمَا تُنْكِرُونَ مِنْ أُمُورِهِمْ وَتَأْتُونَ مِثْلَ ذَلِكَ فَلَا تُحِبُّونَ أَنْ يُوجَدَ عَلَيْكُمْ اتَّهِمُوا رَأْيَكُمْ وَرَأْيَ أَهْلِ زَمَانِكُمْ وَتَثَبَّتُوا قَبْلَ أَنْ تَكَلَّمُوا وَتَعَلَّمُوا قَبْلَ أَنْ تَعْمَلُوا فَإِنَّهُ يَأْتِي زَمَانٌ يَشْتَبِهُ فِيهِ الْحَقُّ وَالْبَاطِلُ وَيَكُونُ الْمَعْرُوفُ فِيهِ مُنْكَرًا وَالْمُنْكَرُ فِيهِ مَعْرُوفًا فَكَمْ مِنْ مُتَقَرِّبٍ إِلَى اللَّهِ بِمَا يُبَاعِدُهُ وَمُتَحَبِّبٍ إِلَيْهِ بِمَا يُغْضِبُهُ عَلَيْهِ قَالَ اللَّهُ تَعَالَى { أَفَمَنْ زُيِّنَ لَهُ سُوءُ عَمَلِهِ فَرَآهُ حَسَنًا } الْآيَةَ فَعَلَيْكُمْ بِالْوُقُوفِ عِنْدَ الشُّبُهَاتِ حَتَّى يَبْرُزَ لَكُمْ وَاضِحُ الْحَقِّ بِالْبَيِّنَةِ فَإِنَّ الدَّاخِلَ فِيمَا لَا يَعْلَمُ بِغَيْرِ عِلْمٍ آثِمٌ وَمَنْ نَظَرَ لِلَّهِ نَظَرَ اللَّهُ لَهُ عَلَيْكُمْ بِالْقُرْآنِ فَأْتَمُّوا بِهِ وَأُمُّوا بِهِ وَعَلَيْكُمْ بِطَلَبِ أَثَرِ الْمَاضِينَ فِيهِ وَلَوْ أَنَّ الْأَحْبَارَ وَالرُّهْبَانَ لَمْ يَتَّقُوا زَوَالَ مَرَاتِبِهِمْ وَفَسَادَ مَنْزِلَتِهِمْ بِإِقَامَةِ الْكِتَابِ وَتِبْيَانِهِ مَا حَرَّفُوهُ وَلَا كَتَمُوهُ وَلَكِنَّهُمْ لَمَّا خَالَفُوا الْكِتَابَ بِأَعْمَالِهِمْ الْتَمَسُوا أَنْ يَخْدَعُوا قَوْمَهُمْ عَمَّا صَنَعُوا مَخَافَةَ أَنْ تَفْسُدَ مَنَازِلُهُمْ وَأَنْ يَتَبَيَّنَ لِلنَّاسِ فَسَادُهُمْ فَحَرَّفُوا الْكِتَابَ بِالتَّفْسِيرِ وَمَا لَمْ يَسْتَطِيعُوا تَحْرِيفَهُ كَتَمُوهُ فَسَكَتُوا عَنْ صَنِيعِ أَنْفُسِهِمْ إِبْقَاءً عَلَى مَنَازِلِهِمْ وَسَكَتُوا عَمَّا صَنَعَ قَوْمُهُمْ مُصَانَعَةً لَهُمْ وَقَدْ { أَخَذَ اللَّهُ مِيثَاقَ الَّذِينَ أُوتُوا الْكِتَابَ لَتُبَيِّنُنَّهُ لِلنَّاسِ وَلَا تَكْتُمُونَهُ } بَلْ مَالَئُوا عَلَيْهِ وَرَقَّقُوا لَهُمْ فِيهِ

Det blev rapporteret til os [Abdul Malik bin Sulaiman Abu Abdur Rahman Al `Anthaki] fra [`Abbad bin `Abbad Al Khawwash As Syami Abu `Utbah], at han sagde: "Vær forsigtig, brug din intellekt, for det er en velsignelse. Hvor mange intelligente mennesker beskæftiger deres hjerter med at uddybe ting, der er skadelige for dem, i stedet for at drage fordel af det, der er nødvendigt, så de glemmer det. Blandt dyderne ved en persons intellekt er at opgive opmærksomheden til unødvendige ting, så hans intellekts dyd ikke bliver en katastrofe for ham, nemlig at han opgiver konkurrence med mennesker, der er underlegne i gode gerninger, eller en person, der beskæftiger sit hjerte med innovationer, som blot følger mennesker i religiøse anliggender uden at følge Allahs Sendebuds (fred og velsignelser være med ham) ledsagere, eller han føler sig kun tilstrækkelig med sin egen mening, som ikke søger vejledning undtagen i sit intellekt, og ikke ser nogen fejl undtagen at opgive det med den antagelse, at han tog det fra Koranen, når det faktisk opfordrer til at opgive Koranen. Har Koranen ikke tidligere bærere, nemlig dens forsvarere, der praktiserer muhkam-versene og tror på mutasyabih-versene? De er i tårnet som en gadelygte, Koranen er imam for Rasulullah sallallaahu'alaihi wa sallam, mens Rasulullah shallahu'alaihi wa sallam er imam for sine ledsagere, og ledsagerne er imamer for folket efter dem, nemlig folk hvis godhed er kendt, de er barometre i deres lande, der er enige om at afvise dem, der forherliger begær, selvom der er uenigheder mellem dem. Beundrere af begær fumler med deres meninger, nemlig på forskellige måder, som afviger fra målet, fordi de adskiller sig fra den rette vej. Deres spor fører dem på afveje i et vildledt ørkenmysterium. De koncentrerer sig om at se på retningerne, fulde af forvirring og forvirring. Hver gang Satan skaber et kætteri ved en fejl, bevæger de sig fra et kætteri til et andet, fordi de ikke søger vejledning fra deres forgængere og heller ikke følger i muhajirins fodspor. Det er blevet nævnt i en historie fra Umar Allahs Sendebud. (fred være med ham) sagde til Ziad: "Ved du, hvad der forårsager islams ødelæggelse?" Han svarede: "Det er de lærdes fejl, hyklernes diskussioner om Koranen og de vildledte imamer." Frygt Allah subhanallahu wa ta'ala, og pas på, hvad der sker med jeres lærde og folkene i jeres moskeer, når de bagtaler, bagtaler og går blandt folk med to ansigter og to tunger. I en beretning nævnes det, at den, der har to ansigter i denne verden, vil have to ansigter i Helvede. Hvis en bagtaler møder dig, bagtaler han den, du kan lide at bagtale, og så vender han sig væk fra dig for at gå til din ven og gør det samme. Hvis han har fået, hvad han har brug for, fra hver af jer, og skjuler noget for en af jer, informerer han ikke den anden ven. Hans ankomst til den, han kommer til, er som en vens ankomst, men hans afgang fra den ven, han forlader, er som en fjendes afgang. Den, der møder ham, får ære, og den, der ikke findes, får ikke ære. Han bedrager dem, han kommer til, med æresbevisninger, og bagtaler dem, han ikke møder, med dødelig bagtalelse. O Allahs tjenere subhanallahu wa ta'ala, vil der ikke dukke et folk op, som er vejledere og reformatorer, som er i stand til at afholde en sådan person fra hans bedrag og invitere ham til at forsvare sine muslimske brødres ære? Selv hvis han kunne fortælle dem intentionen hos en sådan person, når han kommer til dem, som kun handler for at opnå sine behov, så de inviterer ham, hvilket i sidste ende tilraner ham hans religion såvel som deres? O Allah, O Allah! Beskyt din ære, stop jeres tunger (fra at bagtale) dem undtagen til det gode. Mind venligst hinanden om at tjene Allah, især over for jeres nation, fordi I er bærere af Bogen (Koranen) og Sunnah. Bogen taler ikke, før den er omtalt, og Sunnah er ikke i stand til at manifestere sig, før den er manifesteret. Når de uvidende lærer, men de lærde tier, ikke benægter det, der er åbenlyst, og ikke befaler det, der er udeladt, har Allah, subhanallahu wa ta'ala, så ikke indgået en pagt med dem til Hvem fik Bogen for at forklare den for folk og ikke skjule den? Frygt Allah subhanallahu wa ta'ala, for I er i en tid med aftagende wara' og mangel på ærbødighed, og bærerne af viden er dens ødelæggere. De er rasende, når de er kendt som dem, der mister den, de taler med begær, når de inkluderer fejl i viden, og fordrejer sandhedens ord, som de har efterladt, så vender de den mod den løgn, de begår. Deres synd er en synd, der ikke tilgives, og deres forsømmelighed er en forsømmelse, der ikke kan retfærdiggøres, hvordan kan de, der søger vejledning og vejledning, finde vejledning, når deres vejledning i sig selv er forvirrende, de elsker verden og hader lykken hos dens mennesker, der opnår høje positioner, så ledsager de dem i livet og er uenige med dem med ord, og forsvarer sig selv med ord, så de forbindes med deres godhed. De er slet ikke rene fra det snavs, de har fjernet, og har endnu ikke opfyldt kriterierne for at belønne gerninger. De, fordi en person, der virkelig gør gode gerninger, taler indirekte, selvom han er tavs. Og det er blevet rapporteret, at Allah Ta'ala sagde: Jeg accepterer ikke alle ordene af vise mennesker, men Jeg ser på deres tendenser og gode intentioner for Mig. For den, hvis ønsker og intentioner er for Mig, hans tavshed gør Jeg prisværdig og værdig, selvom han ikke taler. Allah subhanallahu wa ta'ala siger: "MATSALULLADZINA HUMMILUT TAURATA TSUMMA LAM YAHMILUUHA KAMATSALIL HIMARI YAHMILUL ASFARA" (Lignelsen om dem, der bar Toraen på deres skuldre, men som de så ikke bar den (ikke gjorde det), er som et æsel, der bærer tykke bøger) -Qs. Al Jumu'ah: 5-, Allah subhanallahu wa ta'ala sagde også: "KHUDZU MAA ATAINAAKUM BI QUWWAH" (Hold fast i det, Vi har givet jer) -Qs. Al Baqarah: 63, 93, 171-, han sagde: 'Det betyder at handle ud fra det, der er indeholdt i den, og ikke at fylde Sunnah med blot ord uden erfaring. Fordi det at tilskrive Sunnah til ord uden handlinger er en løgn med ord, som også eliminerer viden. Og fordøm ikke innovationer blot for at dække din skønhed ved at se på deres fejl, for korruptionen hos tilhængerne af innovationer øger ikke din fromhed, og fordøm dem ikke på grund af trangen til at diskriminere mod deres tilhængere, for diskrimination er din egen ødelæggelse, fordi det ikke er passende for en læge at behandle en patient med en medicin, der har potentiale til at helbrede en sygdom, men den medicin har også potentiale til at forårsage en ny sygdom. For når en læge er syg, er han optaget af sin sygdom og glemmer at behandle dem. Men det er passende for ham at søge sundhed for sig selv, så han kan behandle patienterne. Når du ser de problemer, der rammer dine brødre, og dit hjerte er "ubehageligt", bør du se det, som om det skete for dig, og som en "advarsel" fra din Herre mod dig, og din medfølelse for dine brødre. Selvom det i så fald er bedre for dig at bekymre dig mere om dine egne fejl end andres fejl, og rådgive hinanden indbyrdes, og lad den, der giver rådet, være heldig, og du accepterer det. Umar bin Al Khattab (må Allah være tilfreds med ham) sagde: 'Må Allah subhanallahu wa ta'ala skænke barmhjertighed til den, der påpeger mine fejl for mig.' Du kan lide at tale, og de, der hører dig, holder sig tilbage for dit bedste, men hvis du får at vide det samme, som du siger, bliver du irriteret. Du finder ting, der irriterer dig, men du gør, hvad de gør, kan du ikke lide at blive bebrejdet?', Genovervej din mening og dine samtidiges mening. Undersøg en nyhed, før du taler, og lær, før du gør godt. For der vil komme en tid, hvor sandhed vil blive blandet med løgn, og det, der er godt, vil blive ondt, og det, der er ondt, vil blive godt. Hvor mange mennesker, der kommer tættere på Allah subhanallahu w ta'ala, men med ting, der rent faktisk distancerer dem fra Ham, og søger Hans kærlighed med ting, der gør Ham vred? Allah subhanallahu wa ta'ala siger: "AFAMAN ZUYYINA LAHU SUU`U 'MALIHI FA RA`AHU HASANA" (Så hvis den person, der er gjort (af djævelen), anser sit arbejde for at være være dårlig, og så tror han, at værket er godt (det samme som den person, der ikke er bedraget af djævelen)? -Spørgsmål: Al Fathir: 8-, skal du holde dig fra tvivlsomme ting, så den klare sandhed viser sig for dig med forklaring, på grund af den person, der griber ind i en sag, som han ikke kender uden viden, han er syndig, og den, der undersøger med oprigtig intention for Allahs skyld, Allah subhanallahu wa ta'ala vil se det. Du skal holde dig til Koranen, gøre ham til imam og invitere (mennesker) til at gøre Koranen til imam. Hvis ahbarerne (jødiske præster) og munkene (kristne præster) ikke var bange for at miste deres værdighed og skade deres position ved at opretholde Bogen og dens forklaringer, ville de bestemt ikke have forvrænget den og skjult den, men da de modsatte sig Bogen med deres handlinger, forsøgte de at finde måder at bedrage deres folk på grund af de handlinger, de selv havde begået, fordi de var bange for, at deres position ville blive undermineret, og folk ville finde ud af om deres korruption, så forvrængede de Bogen med forvrængede fortolkninger, og hvad de ikke kan afleder de det, de gemmer sig, så tier de om deres egne handlinger på grund af trangen til at opretholde deres position, og tier om, hvad deres folk gør, mens de foregiver. I mellemtiden har Allah subhanallahu wa ta'ala indgået en aftale med dem, der fik Bogen, så de forklarer den for mennesker og ikke skjuler den, men de plejer faktisk at tage sagen let og inviterer mennesker til at tage sagen let.