Aku meminta pintu surga dibuka, penjaga berkata 'Untukmu dibuka pertama'

Imam Darimi : 52

أَخْبَرَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ صَالِحٍ حَدَّثَنِي اللَّيْثُ حَدَّثَنِي يَزِيدُ هُوَ ابْنُ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ الْهَادِ عَنْ عَمْرِو بْنِ أَبِي عَمْرٍو عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ قَالَ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنِّي لَأَوَّلُ النَّاسِ تَنْشَقُّ الْأَرْضُ عَنْ جُمْجُمَتِي يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلَا فَخْرَ وَأُعْطَى لِوَاءَ الْحَمْدِ وَلَا فَخْرَ وَأَنَا سَيِّدُ النَّاسِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلَا فَخْرَ وَأَنَا أَوَّلُ مَنْ يَدْخُلُ الْجَنَّةَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ وَلَا فَخْرَ وَآتِي بَابَ الْجَنَّةِ فَآخُذُ بِحَلْقَتِهَا فَيَقُولُونَ مَنْ هَذَا فَأَقُولُ أَنَا مُحَمَّدٌ فَيَفْتَحُونَ لِي فَأَدْخُلُ فَأَجِدُ الْجَبَّارَ مُسْتَقْبِلِي فَأَسْجُدُ لَهُ فَيَقُولُ ارْفَعْ رَأْسَكَ يَا مُحَمَّدُ وَتَكَلَّمْ يُسْمَعْ مِنْكَ وَقُلْ يُقْبَلْ مِنْكَ وَاشْفَعْ تُشَفَّعْ فَأَرْفَعُ رَأْسِي فَأَقُولُ أُمَّتِي أُمَّتِي يَا رَبِّ فَيَقُولُ اذْهَبْ إِلَى أُمَّتِكَ فَمَنْ وَجَدْتَ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ حَبَّةٍ مِنْ شَعِيرٍ مِنْ الْإِيمَانِ فَأَدْخِلْهُ الْجَنَّةَ فَأَذْهَبُ فَمَنْ وَجَدْتُ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ ذَلِكَ أَدْخَلْتُهُمْ الْجَنَّةَ فَأَجِدُ الْجَبَّارَ مُسْتَقْبِلِي فَأَسْجُدُ لَهُ فَيَقُولُ ارْفَعْ رَأْسَكَ يَا مُحَمَّدُ وَتَكَلَّمْ يُسْمَعْ مِنْكَ وَقُلْ يُقْبَلْ مِنْكَ وَاشْفَعْ تُشَفَّعْ فَأَرْفَعُ رَأْسِي فَأَقُولُ أُمَّتِي أُمَّتِي يَا رَبِّ فَيَقُولُ اذْهَبْ إِلَى أُمَّتِكَ فَمَنْ وَجَدْتَ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ حَبَّةٍ مِنْ خَرْدَلٍ مِنْ الْإِيمَانِ فَأَدْخِلْهُ الْجَنَّةَ فَأَذْهَبُ فَمَنْ وَجَدْتُ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالَ ذَلِكَ أَدْخَلْتُهُمْ الْجَنَّةَ وَفُرِغَ مِنْ حِسَابِ النَّاسِ وَأُدْخِلَ مَنْ بَقِيَ مِنْ أُمَّتِي فِي النَّارِ مَعَ أَهْلِ النَّارِ فَيَقُولُ أَهْلُ النَّارِ مَا أَغْنَى عَنْكُمْ أَنَّكُمْ كُنْتُمْ تَعْبُدُونَ اللَّهَ وَلَا تُشْرِكُونَ بِهِ شَيْئًا فَيَقُولُ الْجَبَّارُ فَبِعِزَّتِي لَأَعْتِقَنَّهُمْ مِنْ النَّارِ فَيُرْسِلُ إِلَيْهِمْ فَيَخْرُجُونَ مِنْ النَّارِ وَقَدْ امْتُحِشُوا فَيُدْخَلُونَ فِي نَهَرِ الْحَيَاةِ فَيَنْبُتُونَ فِيهِ كَمَا تَنْبُتُ الْحِبَّةُ فِي غُثَاءِ السَّيْلِ وَيُكْتَبُ بَيْنَ أَعْيُنِهِمْ هَؤُلَاءِ عُتَقَاءُ اللَّهِ فَيُذْهَبُ بِهِمْ فَيَدْخُلُونَ الْجَنَّةَ فَيَقُولُ لَهُمْ أَهْلُ الْجَنَّةِ هَؤُلَاءِ الْجَهَنَّمِيُّونَ فَيَقُولُ الْجَبَّارُ بَلْ هَؤُلَاءِ عُتَقَاءُ الْجَبَّارِ

Har fortalt os [Abdullah bin Salih] har fortalt os [Al Laits] har fortalt mig [Yazid Ibnu Abdullah bin Al Had] fra [`Amr bin Abu `Amr] fra [Anas bin Malik] Radliyallahu'anhu sagde han; Jeg hørte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam: "Sandelig, jeg er den første person, hvis jord vil revne på grund af min herlighed på Dommedag (senere), og der er ingen arrogance. Jeg er den første person, der træder ind i himlen på Opstandelsens Dag, og der er ingen arrogance. Og jeg nærmede mig himmelporten og holdt rebet. De (himmelens vogtere) spurgte, hvem denne person er? Jeg svarede: Jeg er Muhammed. Så åbnede de den for mig. Så gik jeg ind, og jeg fandt den Almægtige foran mig, så jeg kastede mig ned for Ham. Så sagde Han: Løft dit hoved, O Muhammed, og tal, og dine ord vil blive hørt. Bed, og din anmodning vil blive opfyldt. Gå i forbøn, og du vil være i stand til at gå i forbøn. Så løftede jeg mit hoved og sagde: Mit folk, mit folk, O min Herre. Han sagde: "Gå til dit folk, og den, du finder i hans hjerte, er så stor som et hvedekorn. Så gik jeg, og den, jeg mødte, havde et hjerte på størrelse med et frø, dem satte jeg i himlen." Så fandt jeg den Almægtige foran mig, så jeg bøjede mig for Ham. Han sagde: Løft dit hoved og tal, og dine ord vil blive hørt, og sig dem, og de vil blive hørt, og gå i forbøn, og du vil være i stand til at gå i forbøn. Så løftede jeg mit hoved og sagde til mit folk: O Herre, så sagde Han: "Gå til dit folk, hvem I end finder i deres tros hjerter på størrelse med et hvedekorn, lad dem så gå i himlen!" Så gik jeg, og hvem jeg end fandt i deres tros hjerter på størrelse med et korn, dem satte jeg i himlen. Efter at optællingen af hele menneskehedens gerninger var færdig, og resten af mit folk blev kastet i helvede med helvedes indbyggere, sagde helvedes indbyggere: Det er til ingen nytte for jer, at I plejede at tilbede Allah Subhanahu wa Ta'ala, og I ikke forbandt noget med Ham. Så sagde den Almægtige: Ved Min Majestæt, jeg vil befri dem fra helvedes ild. Så blev det sendt til dem, og de blev bragt ud af helvede, ristede, så blev de sat i livets flod, så voksede de som et frø vokser i flydende skum, og det blev skrevet på deres pander; de er mennesker, der blev befriet af Allah Subhanahu wa Ta'ala. Så blev de ført og sat i himlen. Så sagde himlens indbyggere til dem: "Disse er helvedes indbyggere." Så sagde den Almægtige: "Åh nej, de er mennesker, der blev befriet af den Almægtige."