Imam Darimi : 45

أَخْبَرَنَا أَبُو النُّعْمَانِ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ عَنْ الْأَسْوَدِ عَنْ نُبَيْحٍ الْعَنَزِيِّ عَنْ جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ قَالَ خَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِلَى الْمُشْرِكِينَ لِيُقَاتِلَهُمْ فَقَالَ أَبِي عَبْدُ اللَّهِ يَا جَابِرُ لَا عَلَيْكَ أَنْ تَكُونَ فِي نَظَّارِي أَهْلِ الْمَدِينَةِ حَتَّى تَعْلَمَ إِلَى مَا يَصِيرُ أَمْرُنَا فَإِنِّي وَاللَّهِ لَوْلَا أَنِّي أَتْرُكُ بَنَاتٍ لِي بَعْدِي لَأَحْبَبْتُ أَنْ تُقْتَلَ بَيْنَ يَدَيَّ قَالَ فَبَيْنَمَا أَنَا فِي النَّظَّارِينَ إِذْ جَاءَتْ عَمَّتِي بِأَبِي وَخَالِي لِتَدْفِنَهُمَا فِي مَقَابِرِنَا فَلَحِقَ رَجُلٌ يُنَادِي إِنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَأْمُرُكُمْ أَنْ تَرُدُّوا الْقَتْلَى فَتَدْفِنُوهَا فِي مَضَاجِعِهَا حَيْثُ قُتِلَتْ فَرَدَدْنَاهُمَا فَدَفَنَّاهُمَا فِي مَضْجَعِهِمَا حَيْثُ قُتِلَا فَبَيْنَا أَنَا فِي خِلَافَةِ مُعَاوِيَةَ بْنِ أَبِي سُفْيَانَ إِذْ جَاءَنِي رَجُلٌ فَقَالَ يَا جَابِرُ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ لَقَدْ أَثَارَ أَبَاكَ عُمَّالُ مُعَاوِيَةَ فَبَدَا فَخَرَجَ طَائِفَةٌ مِنْهُمْ فَانْطَلَقْتُ إِلَيْهِ فَوَجَدْتُهُ عَلَى النَّحْوِ الَّذِي دَفَنْتُهُ لَمْ يَتَغَيَّرْ إِلَّا مَا لَمْ يَدَعْ الْقَتِيلَ قَالَ فَوَارَيْتُهُ وَتَرَكَ أَبِي عَلَيْهِ دَيْنًا مِنْ التَّمْرِ فَاشْتَدَّ عَلَيَّ بَعْضُ غُرَمَائِهِ فِي التَّقَاضِي فَأَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنَّ أَبِي أُصِيبَ يَوْمَ كَذَا وَكَذَا وَإِنَّهُ تَرَكَ عَلَيْهِ دَيْنًا مِنْ التَّمْرِ وَإِنَّهُ قَدْ اشْتَدَّ عَلَيَّ بَعْضُ غُرَمَائِهِ فِي الطَّلَبِ فَأُحِبُّ أَنْ تُعِينَنِي عَلَيْهِ لَعَلَّهُ أَنْ يُنْظِرَنِي طَائِفَةً مِنْ تَمْرِهِ إِلَى هَذَا الصِّرَامِ الْمُقْبِلِ قَالَ نَعَمْ آتِيكَ إِنْ شَاءَ اللَّهُ قَرِيبًا مِنْ وَسَطِ النَّهَارِ قَالَ فَجَاءَ وَمَعَهُ حَوَارِيُّوهُ قَالَ فَجَلَسُوا فِي الظِّلِّ وَسَلَّمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَاسْتَأْذَنَ ثُمَّ دَخَلَ عَلَيْنَا قَالَ وَقَدْ قُلْتُ لِامْرَأَتِي إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَائِيَّ الْيَوْمَ وَسَطَ النَّهَارِ فَلَا يَرَيَنَّكِ وَلَا تُؤْذِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي شَيْءٍ وَلَا تُكَلِّمِيهِ فَفَرَشَتْ فِرَاشًا وَوِسَادَةً وَوَضَعَ رَأْسَهُ فَنَامَ فَقُلْتُ لِمَوْلًى لِي اذْبَحْ هَذِهِ الْعَنَاقَ وَهِيَ دَاجِنٌ سَمِينَةٌ فَالْوَحَى وَالْعَجَلَ افْرُغْ مِنْهَا قَبْلَ أَنْ يَسْتَيْقِظَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَنَا مَعَكَ فَلَمْ نَزَلْ فِيهَا حَتَّى فَرَغْنَا مِنْهَا وَهُوَ نَائِمٌ فَقُلْتُ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ يَسْتَيْقِظُ يَدْعُو بِطَهُورِهِ وَأَنَا أَخَافُ إِذَا فَرَغَ أَنْ يَقُومَ فَلَا يَفْرُغَ مِنْ طُهُورِهِ حَتَّى يُوضَعَ الْعَنَاقُ بَيْنَ يَدَيْهِ فَلَمَّا اسْتَيْقَظَ قَالَ يَا جَابِرُ ايْتِنِي بِطَهُورٍ قَالَ نَعَمْ فَلَمْ يَفْرُغْ مِنْ وُضُوئِهِ حَتَّى وُضِعَتْ الْعَنَاقُ بَيْنَ يَدَيْهِ قَالَ فَنَظَرَ إِلَيَّ فَقَالَ كَأَنَّكَ قَدْ عَلِمْتَ حُبَّنَا اللَّحْمِ ادْعُ أَبَا بَكْرٍ ثُمَّ دَعَا حَوَارِيِّيهِ قَالَ فَجِيءَ بِالطَّعَامِ فَوُضِعَ قَالَ فَوَضَعَ يَدَهُ وَقَالَ بِسْمِ اللَّهِ كُلُوا فَأَكَلُوا حَتَّى شَبِعُوا وَفَضَلَ مِنْهَا لَحْمٌ كَثِيرٌ وَقَالَ وَاللَّهِ إِنَّ مَجْلِسَ بَنِي سَلَمَةَ لَيَنْظُرُونَ إِلَيْهِمْ هُوَ أَحَبُّ إِلَيْهِمْ مِنْ أَعْيُنِهِمْ مَا يَقْرَبُونَهُ مَخَافَةَ أَنْ يُؤْذُوهُ ثُمَّ قَامَ وَقَامَ أَصْحَابُهُ فَخَرَجُوا بَيْنَ يَدَيْهِ وَكَانَ يَقُولُ خَلُّوا ظَهْرِي لِلْمَلَائِكَةِ قَالَ فَاتَّبَعْتُهُمْ حَتَّى بَلَغْتُ سَقُفَّةَ الْبَابِ فَأَخْرَجَتْ امْرَأَتِي صَدْرَهَا وَكَانَتْ سَتِيرَةً فَقَالَتْ يَا رَسُولَ اللَّهِ صَلِّ عَلَيَّ وَعَلَى زَوْجِي قَالَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْكِ وَعَلَى زَوْجِكِ ثُمَّ قَالَ ادْعُوا لِي فُلَانًا لِلْغَرِيمِ الَّذِي اشْتَدَّ عَلَيَّ فِي الطَّلَبِ فَقَالَ أَنْسِ جَابِرًا طَائِفَةً مِنْ دَيْنِكَ الَّذِي عَلَى أَبِيهِ إِلَى هَذَا الصِّرَامِ الْمُقْبِلِ قَالَ مَا أَنَا بِفَاعِلٍ قَالَ وَاعْتَلَّ وَقَالَ إِنَّمَا هُوَ مَالُ يَتَامَى فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيْنَ جَابِرٌ قَالَ قُلْتُ أَنَا ذَا يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ كِلْ لَهُ مِنْ الْعَجْوَةِ فَإِنَّ اللَّهَ تَعَالَى سَوْفَ يُوَفِّيهِ فَرَفَعَ رَأْسَهُ إِلَى السَّمَاءِ فَإِذَا الشَّمْسُ قَدْ دَلَكَتْ قَالَ الصَّلَاةُ يَا أَبَا بَكْرٍ قَالَ فَانْدَفَعُوا إِلَى الْمَسْجِدِ فَقُلْتُ لِغَرِيمِي قَرِّبْ أَوْعِيَتَكَ فَكِلْتُ لَهُ مِنْ الْعَجْوَةِ فَوَفَّاهُ اللَّهُ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا قَالَ فَجِئْتُ أَسْعَى إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي مَسْجِدِهِ كَأَنِّي شَرَارَةٌ فَوَجَدْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدْ صَلَّى فَقُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِنِّي قَدْ كِلْتُ لِغَرِيمِي تَمْرَهُ فَوَفَّاهُ اللَّهُ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَيْنَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ قَالَ فَجَاءَ يُهَرْوِلُ قَالَ سَلْ جَابِرَ بْنَ عَبْدِ اللَّهِ عَنْ غَرِيمِهِ وَتَمْرِهِ قَالَ مَا أَنَا بِسَائِلِهِ قَدْ عَلِمْتُ أَنَّ اللَّهَ سَوْفَ يُوَفِّيهِ إِذْ أَخْبَرْتَ أَنَّ اللَّهَ سَوْفَ يُوَفِّيهِ فَرَدَّدَ عَلَيْهِ وَرَدَّدَ عَلَيْهِ هَذِهِ الْكَلِمَةَ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ كُلُّ ذَلِكَ يَقُولُ مَا أَنَا بِسَائِلِهِ وَكَانَ لَا يُرَاجَعُ بَعْدَ الْمَرَّةِ الثَّالِثَةِ فَقَالَ مَا فَعَلَ غَرِيمُكَ وَتَمْرُكَ قَالَ قُلْتُ وَفَّاهُ اللَّهُ وَفَضَلَ لَنَا مِنْ التَّمْرِ كَذَا وَكَذَا فَرَجَعْتُ إِلَى امْرَأَتِي فَقُلْتُ أَلَمْ أَكُنْ نَهَيْتُكِ أَنْ تُكَلِّمِي رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي بَيْتِي فَقَالَتْ تَظُنُّ أَنَّ اللَّهَ تَعَالَى يُورِدُ نَبِيَّهُ فِي بَيْتِي ثُمَّ يَخْرُجُ وَلَا أَسْأَلُهُ الصَّلَاةَ عَلَيَّ وَعَلَى زَوْجِي

Har fortalt os [Abu An Nu'man] har fortalt os [Abu 'Awanah] fra [Al Aswad] fra [Nubaih Al 'Anazi] fra [Jabir bin Abdullah] Radliyallahu'anhu sagde: Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam drog ud for at bekæmpe polyteisterne. Min far (Abdullah) sagde: "Gå ikke i krig, O Jabir, du er tilstrækkelig som indbygger i Medina, hvis job er at overvåge information om de muslimske troppers tilstand. Så du ved virkelig, hvad vores skæbne er. For Allahs skyld, hvis det ikke var for mig, der efterlod mine døtre efter mig, ville jeg have været meget glad, hvis du var blevet dræbt foran mig (martyrdøden på slagmarken). Jabir sagde: Da jeg var sammen med de folk, hvis job det var at overvåge situationen og troppernes tilbagevenden, kom min tante pludselig med ligene af min far og onkel, så han kunne begrave dem begge på vores familiekirkegård. Så mødte han en, der råbte: "Sandelig, profeten sallallaahu 'alaihi wasallam beordrede dig til at returnere de mennesker, der døde, til det sted, hvor de blev dræbt, og du begraver dem på det sted, hvor de blev dræbt." "Så vi returnerede straks min fars og onkels lig til det sted, hvor han blev dræbt. Vi begravede dem præcis der, hvor de blev massakreret. Så en dag, da jeg (Jabir) var under Mu'awiyah bin Abu Sufyan Radliyallahu'anhus kalifat, kom der pludselig en budbringer til mig. Han sagde: "O Jabir bin Abdullah, sandelig, bygmestrene af Mu'awiyah Radliyallahu'anhus, fandt, da de nedrevne kirkegården, din fars (krop) helt op til hans lig synlige. Nogle af bygmestrene var gået, så jeg havde mulighed for at se min fars lig. Øh... Øh... Jeg fandt min fars lig stadig præcis det samme, som jeg begravede ham, uændret bortset fra mærkerne fra den person, der blev dræbt. Fortælleren (Jabir) sagde: så jeg dækkede det til. Jeg husker stadig, at min far efterlod en gæld i form af dadler, nogle mennesker, der lånte ham, tvang mig til (øjeblikkeligt) at betale den. Så mødte jeg Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam." Og jeg udtrykte alle mine bekymringer; "O Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, faktisk døde min far i en krig, og han efterlod sig faktisk en gæld i form af dadler, og ejerne af gælden tvang mig faktisk til (øjeblikkeligt) at betale denne gæld. Jeg ville være meget glad, hvis kongen var villig til at hjælpe ham, hvem ved, måske ville han være villig til at udsætte (regningen) til den næste høstsæson. Han sagde: "Okay, jeg vil give den til dig, hvis Gud vil, Subhanahu wa Ta'ala, ikke længe efter i eftermiddag." Fortælleren (Jabir) sagde; "Han kom derefter med sine loyale venner. "Fortælleren (Jabir) sagde; de ventede i lyet, og Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam hilste på os og spurgte om tilladelse, hvorefter han gik ind i vores hus. Fortælleren (Jabir) sagde: "Jeg har fortalt min kone, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam vil besøge mig i dag efter middag, så vis dig ikke, fornærme ikke Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam med noget (noget), og tal heller ikke med ham." Så dækkede jeg en seng ud og gav ham en pude, så lagde han hovedet ned og gik i seng. Så beordrede jeg min tjener: "Slagt denne hunged, det er et føjeligt gedebarn, har masser af kød og er adræt. Forbered den venligst, inden Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam vågner, og hvis han vågner, vil han helt sikkert bede om vand til at rense sig, mens jeg er bekymret, hvis han vågner op og er færdig med at rense sig, mens gedekød endnu ikke er tilgængeligt foran ham. "Da han vågnede fra sin søvn, sagde han: "O Jabir, giv mig vand til at rense mig," svarede jeg; "Ja, okay." Så før han var færdig med sin afvaskning, satte jeg (kogt) gedekød foran ham. Fortælleren (Jabir) sagde: "Han kiggede på mig og sagde derefter: 'Det ser ud til, at du allerede kender vores yndlingskød, ring til Abu Bakr Radliyallahu'anhu.' Så blev maden bragt og serveret. Perawi (Jabir) sagde: Så sagde han: 'Sig Allahs navn Subhanahu wa Ta'ala (Bismillah) og spis.' Så spiste de, indtil de var mætte, og der var meget kød tilbage (fra retten). Perawi (Jabir) sagde: "Ved Allah Subhanahu wa Ta'ala, sandelig troede forsamlingen Bani Salamah for sig selv, at de elskede Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam mere end deres egne øjne, som var meget, meget tæt på dem, fordi de var meget bekymrede for, at de ville såre ham." Så rejste han sig, og det gjorde hans ledsagere også, så kom de ud forbi ham, og han sagde: "Lad mig overlade min frihed (mine anliggender) til englene." Fortælleren (Jabir) sagde: Så ledsagede jeg dem tilbage til brættet nær døren, da viste min kone sig lidt, som tidligere var dækket af et slør, og sagde: "O Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam, bed for mig og min mand." Han svarede: "Må Allah Subhanahu wa Ta'ala give Sine velsignelser over dig og din mand." Så sagde han: "Kald venligst på mig den og den (henvendt til den person i gæld, som opfordrer mig til straks at betale den af)." Så sagde han: "Udsæt for Jabir Radliyallahu'anhu en del af den gæld, du skylder hans far, til næste høstsæson." Han sagde: "Det kan jeg ikke gøre, O Allahs Sendebud!" Han sagde: "Eller du reducerer den," sagde han: "Denne ejendom tilhører de forældreløse, O Allahs Sendebud." Jabir sagde: "Jeg er Allahs Sendebud." Så sagde Sendebudet: "Vej 'ajuwa dadler (en type dadler, der vokser i 'Aliyah Medina) for ham, fordi Allah Subhanahu wa Ta'ala helt sikkert vil have nok til ham." Så løftede Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam sit hoved, og det viste sig, at solen var gået ned, så han sagde: "Lad os bede, O Abu Bakr Radliyallahu'anhu." Jabir Radliyallahu'anhu sagde: "De gik alle til moskeen." Så sagde jeg til skyldneren: "Bring din beholder tættere på." Så vejede jeg 'ajuwa dadlerne til ham. Så Allah Subhanahu wa Ta'ala sørgede for nok til os og efterlod stadig nogle dadler til os. Jabir Radliyallahu'anhu sagde: "Så jeg skyndte mig for at møde Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam i denne moské, som om jeg var en foragtelig person, så fandt jeg, at Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam var færdig med at bede, så sagde jeg til Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam: Sandelig, jeg har målt datoerne, og Allah Subhanahu wa Ta'ala er tilstrækkelig, og der er så meget tilbage til os." Så spurgte Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam: "Hvor er Umar bin Khaththab Radliyallahu'anhu?" Fortælleren (Jabir) sagde; Umar kom løbende i trav, så han beordrede ham: "Spørg venligst Jabir bin Abdullah Radliyallahu'anhu om den person, der skyldte (hans far) og også hans datoer." Umar svarede; "Jeg behøver ikke at spørge ham, og jeg er sikker på, at Allah Subhanahu wa Ta'ala helt sikkert vil sørge for ham med tilstrækkelighed, det er, når du fortalte ham, at Allah Subhanahu wa Ta'ala vil sørge for ham med tilstrækkelighed." Så blev spørgsmålet gentaget for ham, så Umar Radliyallahu'anhu gentog svaret tre gange, alle gange sagde han med ordene: "Jeg behøver ikke at spørge ham." Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam gentog ikke sit spørgsmål efter tredje gang, så han spurgte: "Hvordan er tilstanden for den person, der skylder dig, og også dine datoer?" Fortælleren sagde; Så jeg svarede; Allah Subhanahu wa Ta'ala har sørget for ham med tilstrækkelighed og har efterladt så og så mange datoer. Så gik jeg tilbage til min kone og sagde: "Forbød jeg dig ikke at tale med Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam i mit hus?" Hun svarede; Tror du, at Allah Subhanahu wa Ta'ala har bragt sit sendebud til mit hus og derefter taget afsted uden at jeg har bedt ham om at bede for velstand for mig og min mand??