Imam Ibn Majah : 4020

حَدَّثَنَا هِشَامُ بْنُ عَمَّارٍ حَدَّثَنَا الْوَلِيدُ بْنُ مُسْلِمٍ حَدَّثَنَا سَعِيدُ بْنُ بَشِيرٍ عَنْ قَتَادَةَ عَنْ مُجَاهِدٍ عَنْ ابْنِ عَبَّاسٍ عَنْ أُبَيِّ بْنِ كَعْبٍعَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنَّهُ لَيْلَةَ أُسْرِيَ بِهِ وَجَدَ رِيحًا طَيِّبَةً فَقَالَ يَا جِبْرِيلُ مَا هَذِهِ الرِّيحُ الطَّيِّبَةُ قَالَ هَذِهِ رِيحُ قَبْرِ الْمَاشِطَةِ وَابْنَيْهَا وَزَوْجِهَا قَالَ وَكَانَ بَدْءُ ذَلِكَ أَنَّ الْخَضِرَ كَانَ مِنْ أَشْرَافِ بَنِي إِسْرَائِيلَ وَكَانَ مَمَرُّهُ بِرَاهِبٍ فِي صَوْمَعَتِهِ فَيَطَّلِعُ عَلَيْهِ الرَّاهِبُ فَيُعَلِّمُهُ الْإِسْلَامَ فَلَمَّا بَلَغَ الْخَضِرُ زَوَّجَهُ أَبُوهُ امْرَأَةً فَعَلَّمَهَا الْخَضِرُ وَأَخَذَ عَلَيْهَا أَنْ لَا تُعْلِمَهُ أَحَدًا وَكَانَ لَا يَقْرَبُ النِّسَاءَ فَطَلَّقَهَا ثُمَّ زَوَّجَهُ أَبُوهُ أُخْرَى فَعَلَّمَهَا وَأَخَذَ عَلَيْهَا أَنْ لَا تُعْلِمَهُ أَحَدًا فَكَتَمَتْ إِحْدَاهُمَا وَأَفْشَتْ عَلَيْهِ الْأُخْرَى فَانْطَلَقَ هَارِبًا حَتَّى أَتَى جَزِيرَةً فِي الْبَحْرِ فَأَقْبَلَ رَجُلَانِ يَحْتَطِبَانِ فَرَأَيَاهُ فَكَتَمَ أَحَدُهُمَا وَأَفْشَى الْآخَرُ وَقَالَ قَدْ رَأَيْتُ الْخَضِرَ فَقِيلَ وَمَنْ رَآهُ مَعَكَ قَالَ فُلَانٌ فَسُئِلَ فَكَتَمَ وَكَانَ فِي دِينِهِمْ أَنَّ مَنْ كَذَبَ قُتِلَ قَالَ فَتَزَوَّجَ الْمَرْأَةَ الْكَاتِمَةَ فَبَيْنَمَا هِيَ تَمْشُطُ ابْنَةَ فِرْعَوْنَ إِذْ سَقَطَ الْمُشْطُ فَقَالَتْ تَعِسَ فِرْعَوْنُ فَأَخْبَرَتْ أَبَاهَا وَكَانَ لِلْمَرْأَةِ ابْنَانِ وَزَوْجٌ فَأَرْسَلَ إِلَيْهِمْ فَرَاوَدَ الْمَرْأَةَ وَزَوْجَهَا أَنْ يَرْجِعَا عَنْ دِينِهِمَا فَأَبَيَا فَقَالَ إِنِّي قَاتِلُكُمَا فَقَالَا إِحْسَانًا مِنْكَ إِلَيْنَا إِنْ قَتَلْتَنَا أَنْ تَجْعَلَنَا فِي بَيْتٍ فَفَعَلَ فَلَمَّا أُسْرِيَ بِالنَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَجَدَ رِيحًا طَيِّبَةً فَسَأَلَ جِبْرِيلَ فَأَخْبَرَهُ

Det er blevet fortalt os, at [Hisyam bin 'Ammar] har fortalt os, at [Al Walid bin Muslim] har fortalt os [Sa'id bin Bashir] fra [Qatadah] fra [Mujahid] fra [Ibn Abbas] fra [Ubay bin Ka'ab] fra Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, at da Israels nat blev indledt, fandt han en meget duftende lugt. Så han spurgte: "O Jibril, hvad er denne duftende lugt?" Jibril svarede: "Dette er duften fra Masyithahs, hendes to børns og hendes mands grave." Jibril fortsatte: "I begyndelsen var Khidlir et af Israels børns ædle folk, og han gik ofte forbi en munk, der boede i et kloster. Hver gang han gik forbi, viste munken sig for ham og underviste ham i islam. Da Khidlir var kommet i puberteten, giftede hans far ham med en kvinde, og derefter underviste Khidlir (islam) til sin kone. Så bad han sin kone om ikke at fortælle denne lære til nogen. Fordi Khidlir aldrig henvendte sig til en kvinde, nægtede hun. Så giftede hans far ham igen med en anden kvinde, så Khidlir underviste sin nye kone og bad hende om ikke at fortælle nogen om læren. Det viste sig, at den ene af de to skjulte den, og den anden spredte den. Så skyndte han sig væk, indtil han ankom til en ø midt ude i havet. Og der så to mænd, der ledte efter træ, ham, så den ene gemte det, mens den anden spredte det, så det." Han svarede: "Så og sådan." Manden sagde igen: "Men han skjulte det. Og skikken i deres religion er, at den, der lyver, vil blive dræbt." Han sagde igen: "Manden giftede sig med en kvinde, der kunne holde på hemmeligheder. Da han redte Faraos datter, faldt kammen pludselig ned og sagde: "Ve Farao." Hans datter fortalte det til sin far. I mellemtiden havde kvinden to børn og en mand. Farao sendte et sendebud til kvinden og hendes mand for at overtale dem til at vende tilbage til deres religion, men de nægtede begge, så sendebudet sagde: "Jeg vil dræbe jer begge." Begge sagde: "Som en venlighed fra dig mod os, hvis du dræber os, skal du samle os i ét hus." Da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam var i Israel, bemærkede han en duftende lugt, så han spurgte Jibril, og Jibril fortalte ham det."