Imam Ibn Majah : 3785

حَدَّثَنَا هَارُونُ بْنُ إِسْحَقَ الْهَمْدَانِيُّ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَبْدِ الْوَهَّابِ عَنْ مِسْعَرٍ عَنْ إِسْمَعِيلَ بْنِ أَبِي خَالِدٍ عَنْ الشَّعْبِيِّ عَنْ يَحْيَى بْنِ طَلْحَةَ عَنْ أُمِّهِ سُعْدَى الْمُرِّيَّةِ قَالَتْمَرَّ عُمَرُ بِطَلْحَةَ بَعْدَ وَفَاةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ مَا لَكَ كَئِيبًا أَسَاءَتْكَ إِمْرَةُ ابْنِ عَمِّكَ قَالَ لَا وَلَكِنْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ إِنِّي لَأَعْلَمُ كَلِمَةً لَا يَقُولُهَا أَحَدٌ عِنْدَ مَوْتِهِ إِلَّا كَانَتْ نُورًا لِصَحِيفَتِهِ وَإِنَّ جَسَدَهُ وَرُوحَهُ لَيَجِدَانِ لَهَا رَوْحًا عِنْدَ الْمَوْتِ فَلَمْ أَسْأَلْهُ حَتَّى تُوُفِّيَ قَالَ أَنَا أَعْلَمُهَا هِيَ الَّتِي أَرَادَ عَمَّهُ عَلَيْهَا وَلَوْ عَلِمَ أَنَّ شَيْئًا أَنْجَى لَهُ مِنْهَا لَأَمَرَهُ

[Harun bin Ishaq Al Hamdani] fortalte os [Muhammad bin Abdul Wahab] fra [Mis'ar] fra [Isma'il bin Abu Khalid] fra [As Sya'bi] fra [Yahya bin Talhah] fra [hans mor Su'da Al Murriyah], som sagde: Umar gik forbi Talhah efter Allahs Sendebuds død (Allahs fred og velsignelser være med ham), og så sagde han: "Hvorfor er du tankefuld? Har din kone - din kusine - gjort dig fortræd?" [Thalhah] svarede: "Nej, men jeg har hørt Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: "Sandelig, jeg vil fortælle jer en sætning, som hvis en person siger, når hans død kommer, vil det være et lys for hans gerninger. Og sandelig vil hans krop og sjæl finde hvile, når døden kommer til ham." Men (desværre) havde jeg ikke tid til at spørge ham om den sætning, før han døde." Umar sagde; "Jeg kender den sætning, det er den sætning, hans onkel virkelig gerne ville sige. Og hvis han vidste, at der var en anden sætning, der var bedre end den, ville han helt sikkert bestille den."