Imam Ibn Majah : 3706

حَدَّثَنَا عَلِيُّ بْنُ مُحَمَّدٍ حَدَّثَنَا وَكِيعٌ عَنْ أَبِي يَحْيَى الطَّوِيلِ رَجُلٌ مِنْ أَهْلُ الْكُوفَةِ عَنْ زَيْدٍ الْعَمِّيِّ عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ قَالَكَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا لَقِيَ الرَّجُلَ فَكَلَّمَهُ لَمْ يَصْرِفْ وَجْهَهُ عَنْهُ حَتَّى يَكُونَ هُوَ الَّذِي يَنْصَرِفُ وَإِذَا صَافَحَهُ لَمْ يَنْزِعْ يَدَهُ مِنْ يَدِهِ حَتَّى يَكُونَ هُوَ الَّذِي يَنْزِعُهَا وَلَمْ يُرَ مُتَقَدِّمًا بِرُكْبَتَيْهِ جَلِيسًا لَهُ قَطُّ

Har fortalt os [Ali bin Muhammad] har fortalt os [Waki'] fra [Abu Yahya At Thawil] en mand fra Kufa-folket, fra [Zaid bin Al 'Ammi] fra [Anas Bin Malik] sagde han: "Da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam mødte nogen, og han bad ham om at tale, så vendte han ikke sit ansigt væk fra den person, så personen selv vendte sig væk, og når han gav hånd, fjernede han ikke sin hånd, så han selv slap den, han blev heller aldrig set foran sin siddekammerat på begge knæ."