Imam Ibn Majah : 2289

حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ حَدَّثَنَا شَبَابَةُ بْنُ سَوَّارٍ ح و حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ بَشَّارٍ وَمُحَمَّدُ بْنُ الْوَلِيدِ قَالَا حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ جَعْفَرٍ حَدَّثَنَا شُعْبَةُ عَنْ أَبِي بِشْرٍ جَعْفَرِ بْنِ أَبِي إِيَاسٍ قَالَ سَمِعْتُ عَبَّادَ بْنَ شُرَحْبِيلَرَجُلًا مِنْ بَنِي غُبَرَ قَالَ أَصَابَنَا عَامُ مَخْمَصَةٍ فَأَتَيْتُ الْمَدِينَةَ فَأَتَيْتُ حَائِطًا مِنْ حِيطَانِهَا فَأَخَذْتُ سُنْبُلًا فَفَرَكْتُهُ وَأَكَلْتُهُ وَجَعَلْتُهُ فِي كِسَائِي فَجَاءَ صَاحِبُ الْحَائِطِ فَضَرَبَنِي وَأَخَذَ ثَوْبِي فَأَتَيْتُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَخْبَرْتُهُ فَقَالَ لِلرَّجُلِ مَا أَطْعَمْتَهُ إِذْ كَانَ جَائِعًا أَوْ سَاغِبًا وَلَا عَلَّمْتَهُ إِذْ كَانَ جَاهِلًا فَأَمَرَهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَدَّ إِلَيْهِ ثَوْبَهُ وَأَمَرَ لَهُ بِوَسْقٍ مِنْ طَعَامٍ أَوْ نِصْفِ وَسْقٍ

Har fortalt os, at [Abu Bakr bin Abu Syaibah] sagde, har fortalt os [Syababah bin Sawwar]. (På en anden måde siges det) Det er blevet fortalt os, at [Muhammad bin Basysyar] og [Muhammad Ibnul Walid] begge sagde; har fortalt os, at [Muhammad bin Ja'far] sagde, har fortalt os [Syu'bah] fra [Abu Biysr Ja'far bin Abu Iyas] sagde han; Jeg hørte [Abbad bin Syurahbil] - en mand fra Banu Ghubar - sige: "Vi havde et magert år. Jeg gik til en af vores haver (Medinas folk). Jeg tog en stilk og tog frøene ud. Så spiste jeg den og puttede den i lommen. Men havens ejer kom, han slog mig og greb mit tøj. Så gik jeg til profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam og fortalte ham om dette. Han sagde så til havens ejer: "Du fodrer ham ikke, når han er sulten, og du fortæller ham ikke, når han er dum!" Profeten sallâ Allâhu 'alaihi wasallam beordrede ham også, indtil havens ejer returnerede mandens tøj. Og han beordrede ham også til at give mad én wasaq eller halvdelen af det."