Imam Ibn Majah : 1964

حَدَّثَنَا حَفْصُ بْنُ عَمْرٍو حَدَّثَنَا عَمْرُو بْنُ عَلِيٍّ عَنْ هِشَامِ بْنِ عُرْوَةَ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ أَنَّهَا قَالَتْنَزَلَتْ هَذِهِ الْآيَةُ{ وَالصُّلْحُ خَيْرٌ }فِي رَجُلٍ كَانَتْ تَحْتَهُ امْرَأَةٌ قَدْ طَالَتْ صُحْبَتُهَا وَوَلَدَتْ مِنْهُ أَوْلَادًا فَأَرَادَ أَنْ يَسْتَبْدِلَ بِهَا فَرَاضَتْهُ عَلَى أَنْ تُقِيمَ عِنْدَهُ وَلَا يَقْسِمَ لَهَا

Det er blevet fortalt os [Hafsh bin 'Amru] sagde, det er blevet fortalt os ['Amru bin Ali] fra [Hisyam bin Urwah] fra [hans far] fra ['Aisyah] sagde han: "Dette vers '(Og fred er bedre)' kom ned til en mand, der havde en kone, som havde boet hos ham i lang tid, og som havde født flere børn, og så ville han skilles fra hende. Så lod hans kone ham gå på betingelse af, at han stadig kunne bo hos ham, selvom han ikke fik sin del af sin tur."