Imam Ibn Majah : 1945

حَدَّثَنَا أَبُو كُرَيْبٍ حَدَّثَنَا أَبُو خَالِدٍ عَنْ ابْنِ جُرَيْجٍ عَنْ عَمْرِو بْنِ شُعَيْبٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ جَدِّهِ قَالَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا كَانَ مِنْ صَدَاقٍ أَوْ حِبَاءٍ أَوْ هِبَةٍ قَبْلَ عِصْمَةِ النِّكَاحِ فَهُوَ لَهَا وَمَا كَانَ بَعْدَ عِصْمَةِ النِّكَاحِ فَهُوَ لِمَنْ أُعْطِيَهُ أَوْ حُبِيَ وَأَحَقُّ مَا يُكْرَمُ الرَّجُلُ بِهِ ابْنَتُهُ أَوْ أُخْتُهُ

Det er blevet fortalt os [Abu Kuraib] sagde, det er blevet fortalt os [Abu Khalid] fra [Ibn Juraij] fra [Amru bin Syu'aib] fra [hans far] fra [hans bedstefar] sagde han: "Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Medgiften, gaven eller gaven givet før ægteskabskontrakten, tilhører udelukkende hendes (hustruens). Men hvis den gives efter vielsen, tilhører den alt sammen den person, der får den, og den, der har ret til at prioritere, er datteren eller søsteren."