Imam Ibn Majah : 1877

حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ هَارُونَ عَنْ ابْنِ عَوْنٍ ح و حَدَّثَنَا نَصْرُ بْنُ عَلِيٍّ الْجَهْضَمِيُّ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ زُرَيْعٍ حَدَّثَنَا ابْنُ عَوْنٍ عَنْ مُحَمَّدِ بْنِ سِيرِينَ عَنْ أَبِي الْعَجْفَاءِ السُّلَمِيِّ قَالَقَالَ عُمَرُ بْنُ الْخَطَّابِ لَا تُغَالُوا صَدَاقَ النِّسَاءِ فَإِنَّهَا لَوْ كَانَتْ مَكْرُمَةً فِي الدُّنْيَا أَوْ تَقْوًى عِنْدَ اللَّهِ كَانَ أَوْلَاكُمْ وَأَحَقَّكُمْ بِهَا مُحَمَّدٌ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَا أَصْدَقَ امْرَأَةً مِنْ نِسَائِهِ وَلَا أُصْدِقَتْ امْرَأَةٌ مِنْ بَنَاتِهِ أَكْثَرَ مِنْ اثْنَتَيْ عَشْرَةَ أُوقِيَّةً وَإِنَّ الرَّجُلَ لَيُثَقِّلُ صَدَقَةَ امْرَأَتِهِ حَتَّى يَكُونَ لَهَا عَدَاوَةٌ فِي نَفْسِهِ وَيَقُولُ قَدْ كَلِفْتُ إِلَيْكِ عَلَقَ الْقِرْبَةِ أَوْ عَرَقَ الْقِرْبَةِ وَكُنْتُ رَجُلًا عَرَبِيًّا مَوْلِدًا مَا أَدْرِي مَا عَلَقُ الْقِرْبَةِ أَوْ عَرَقُ الْقِرْبَةِ

Det er blevet fortalt os [Abu Bakr bin Abu Syaibah] sagde; har fortalt os [Yazid bin Harun] fra [Ibn Aun]. (på en anden måde nævnes det) Har fortalt os [Nashr bin Ali Al Jahdlami] sagde, har fortalt os [Yazid bin Zurai'] sagde, har fortalt os [Ibn Aun] fra [Muhammd bin Sirin] fra [Abu Al 'Ajfa As Sulami] sagde han, "[Umar Ibnul Khaththab] sagde; "Overdriv ikke i sagen om kvinders medgift, for hvis handlingen er ærefuld i verden eller er hengivenhed til Allah, så er den person, der er mere værdig i den sag, Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam, mens Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam ikke gav en medgift til sine koner og bad heller ikke om en medgift til sine døtre mere end tolv uqiyah, faktisk vil en mand helt sikkert føle sig tung over sin kones medgift, indtil den bliver en fjende for ham og vil sige: "Jeg er tynget af at bære denne qirbah (læderkar) om min hals på grund af dig." (Abul 'Auja`) sagde: "På det tidspunkt var jeg et lille arabisk barn, jeg vidste ikke, hvad det ville sige at bære en beholder om halsen."