Imam Ibn Majah : 1613

حَدَّثَنَا هِشَامُ بْنُ عَمَّارٍ حَدَّثَنَا سُفْيَانُ بْنُ عُيَيْنَةَ عَنْ الزُّهْرِيِّ سَمِعَ أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ يَقُولُآخِرُ نَظْرَةٍ نَظَرْتُهَا إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَشْفُ السِّتَارَةِ يَوْمَ الِاثْنَيْنِ فَنَظَرْتُ إِلَى وَجْهِهِ كَأَنَّهُ وَرَقَةُ مُصْحَفٍ وَالنَّاسُ خَلْفَ أَبِي بَكْرٍ فِي الصَّلَاةِ فَأَرَادَ أَنْ يَتَحَرَّكَ فَأَشَارَ إِلَيْهِ أَنْ اثْبُتْ وَأَلْقَى السِّجْفَ وَمَاتَ مِنْ آخِرِ ذَلِكَ الْيَوْمِ

Har fortalt os [Hisyam bin Ammar] sagde, har fortalt os [Sufyan bin Uyainah] fra [Az-Zuhri] hørte han [Anas bin Malik] sige: "Det sidste blik, jeg kastede på Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam, var, da han åbenbarede satyren om mandagen. Jeg så hans ansigt så rent hvidt som mushhaf-papir, mens ledsagerne bad bag Abu Bakr. Abu Bakr ville bevæge sig (glide), men han gav ham tegn til at tie stille. Så fjernede han sløret og døde ved dagens slutning.