Rasulullah tidak diijinkan memohonkan ampun untuk ibunya, tetapi menziarahi kuburnya boleh

Imam Ibn Majah : 1561

حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ كَيْسَانَ عَنْ أَبِي حَازِمٍ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ قَالَزَارَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْرَ أُمِّهِ فَبَكَى وَأَبْكَى مَنْ حَوْلَهُ فَقَالَ اسْتَأْذَنْتُ رَبِّي فِي أَنْ أَسْتَغْفِرَ لَهَا فَلَمْ يَأْذَنْ لِي وَاسْتَأْذَنْتُ رَبِّي فِي أَنْ أَزُورَ قَبْرَهَا فَأَذِنَ لِي فَزُورُوا الْقُبُورَ فَإِنَّهَا تُذَكِّرُكُمْ الْمَوْتَ

Det er blevet fortalt os [Abu Bakr bin Abu Syaibah] sagde, det er blevet fortalt os [Muhammad bin Ubaid] sagde, det er blevet fortalt os [Yazid bin Kaisan] fra [Abu Hazim] fra [Abu Hurairah] sagde han: "Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam besøgte sin mors grav, han græd, indtil folkene omkring ham også græd. Han sagde derefter: "Jeg beder min Herre om tilladelse til at bede om tilgivelse for min mor, men Han gav mig ikke tilladelse. Så bad jeg om tilladelse til at besøge hans grav, og Han gav mig tilladelse. Så besøg kirkegårde, fordi de kan minde jer om døden."