Bliv muslim, klik her
Islam Al-Haq: Koranen og Hadith
(Den Sande Islam)



Nabi menetapkan sumpah wajib bagi siapa yang tertuduh

Imam Nasa’i : 5330

أَخْبَرَنَا عَلِيُّ بْنُ سَعِيدِ بْنِ مَسْرُوقٍ قَالَ حَدَّثَنَا يَحْيَى بْنُ أَبِي زَائِدَةَ عَنْ نَافِعِ بْنِ عُمَرَ عَنْ ابْنِ أَبِي مُلَيْكَةَ قَالَكَانَتْ جَارِيَتَانِ تَخْرُزَانِ بِالطَّائِفِ فَخَرَجَتْ إِحْدَاهُمَا وَيَدُهَا تَدْمَى فَزَعَمَتْ أَنَّ صَاحِبَتَهَا أَصَابَتْهَا وَأَنْكَرَتْ الْأُخْرَى فَكَتَبْتُ إِلَى ابْنِ عَبَّاسٍ فِي ذَلِكَ فَكَتَبَ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَضَى أَنَّ الْيَمِينَ عَلَى الْمُدَّعَى عَلَيْهِ وَلَوْ أَنَّ النَّاسَ أُعْطُوا بِدَعْوَاهُمْ لَادَّعَى نَاسٌ أَمْوَالَ نَاسٍ وَدِمَاءَهُمْ فَادْعُهَا وَاتْلُ عَلَيْهَا هَذِهِ الْآيَةَ{ إِنَّ الَّذِينَ يَشْتَرُونَ بِعَهْدِ اللَّهِ وَأَيْمَانِهِمْ ثَمَنًا قَلِيلًا أُولَئِكَ لَا خَلَاقَ لَهُمْ فِي الْآخِرَةِ }حَتَّى خَتَمَ الْآيَةَ فَدَعَوْتُهَا فَتَلَوْتُ عَلَيْهَا فَاعْتَرَفَتْ بِذَلِكَ فَسَرَّهُ

Har meddelt os [Ali bin Sa'id bin Masruq], at han sagde; har fortalt os [Yahya bin Abu Zaidah] fra [Nafi' bin Umar] fra [Ibnu Abu Awalkah] sagde han: "To kvinder gik ind i en hule i Ta'if-området. Så kom en af de to ud med en såret hånd. Så han troede, at hans ven havde såret ham, men hans ven benægtede det. Jeg skrev derefter et brev til Ibn Abbas angående sagen, [Ibnu Abbas skal] svarede; Rasulullah 'alaihi wasallam afsagde engang dommen, at eden var for dem, der er anklaget (anklaget). For hvis folk får lov til at fremsætte anklager, så vil de anklage mange menneskers ejendom og liv. Kald derfor på kvinden og reciter dette vers for hende: 'Sandelig, de, der udveksler (deres løfter med) Allah og deres eder for en lille pris, de vil ikke have nogen del (belønning) i efterlivet' QS Ali Imran; 77 så kaldte jeg på kvinden, og jeg læste verset for hende, hun indrømmede det endelig."

Bekræftende hadither :

Imam Ahmad : 3020, 3122, 3177, 3252
Imam Bukhari : 2331, 2473, 4187
Imam Muslim : 3228, 3229
Imam Abu Dawud : 3137
Imam Tirmidhi : 1261, 1262
Imam Nasa’i : 5330
Imam Ibn Majah : 2312