Larangan memakai sutra dan emas

Imam Abu Dawud : 3602

حَدَّثَنَا عَمْرُو بْنُ عُثْمَانَ بْنِ سَعِيدٍ الْحِمْصِيُّ حَدَّثَنَا بَقِيَّةُ عَنْ بَحِيرٍ عَنْ خَالِدٍ قَالَوَفَدَ الْمِقْدَامُ بْنُ مَعْدِي كَرِبَ وَعَمْرُو بْنُ الْأَسْوَدِ وَرَجُلٌ مِنْ بَنِي أَسَدٍ مِنْ أَهْلِ قِنَّسْرِينَ إِلَى مُعَاوِيَةَ بْنِ أَبِي سُفْيَانَ فَقَالَ مُعَاوِيَةُ لِلْمِقْدَامِ أَعَلِمْتَ أَنَّ الْحَسَنَ بْنَ عَلِيٍّ تُوُفِّيَ فَرَجَّعَ الْمِقْدَامُ فَقَالَ لَهُ رَجُلٌ أَتَرَاهَا مُصِيبَةً قَالَ لَهُ وَلِمَ لَا أَرَاهَا مُصِيبَةً وَقَدْ وَضَعَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي حِجْرِهِ فَقَالَ هَذَا مِنِّي وَحُسَيْنٌ مِنْ عَلِيٍّ فَقَالَ الْأَسَدِيُّ جَمْرَةٌ أَطْفَأَهَا اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ قَالَ فَقَالَ الْمِقْدَامُ أَمَّا أَنَا فَلَا أَبْرَحُ الْيَوْمَ حَتَّى أُغَيِّظَكَ وَأُسْمِعَكَ مَا تَكْرَهُ ثُمَّ قَالَ يَا مُعَاوِيَةُ إِنَّ أَنَا صَدَقْتُ فَصَدِّقْنِي وَإِنْ أَنَا كَذَبْتُ فَكَذِّبْنِي قَالَ أَفْعَلُ قَالَ فَأَنْشُدُكَ بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنْ لُبْسِ الذَّهَبِ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَأَنْشُدُكَ بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنْ لُبْسِ الْحَرِيرِ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَأَنْشُدُكَ بِاللَّهِ هَلْ تَعْلَمُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَهَى عَنْ لُبْسِ جُلُودِ السِّبَاعِ وَالرُّكُوبِ عَلَيْهَا قَالَ نَعَمْ قَالَ فَوَاللَّهِ لَقَدْ رَأَيْتُ هَذَا كُلَّهُ فِي بَيْتِكَ يَا مُعَاوِيَةُ فَقَالَ مُعَاوِيَةُ قَدْ عَلِمْتُ أَنِّي لَنْ أَنْجُوَ مِنْكَ يَا مِقْدَامُ قَالَ خَالِدٌ فَأَمَرَ لَهُ مُعَاوِيَةُ بِمَا لَمْ يَأْمُرْ لِصَاحِبَيْهِ وَفَرَضَ لِابْنِهِ فِي الْمِائَتَيْنِ فَفَرَّقَهَا الْمِقْدَامُ فِي أَصْحَابِهِ قَالَ وَلَمْ يُعْطِ الْأَسَدِيُّ أَحَدًا شَيْئًا مِمَّا أَخَذَ فَبَلَغَ ذَلِكَ مُعَاوِيَةُ فَقَالَ أَمَّا الْمِقْدَامُ فَرَجُلٌ كَرِيمٌ بَسَطَ يَدَهُ وَأَمَّا الْأَسَدِيُّ فَرَجُلٌ حَسَنُ الْإِمْسَاكِ لِشَيْئِهِ

[Amr bin Uthman bin Sa'id Al Himshi] har fortalt til os, [Baqiyyah] har fortalt til os fra [Bahira] fra [Khalid] sagde han: "[Al Miqdam bin Ma'di Karib], Amr bin Al Aswad og en mand fra Asad-stammen, fra folket i Qinnasrin, kom til [Mu'awiyah bin Abu Sufyan]. Mu'awiyah sagde derefter til Al Miqdam: "Ved du ikke, at Al Hasan bin Ali er død?" Al Miqdam sagde derefter istirja' (ordene inna lillahi wa inna ilaihi raaji'uun). Så sagde en mand til ham: "Anser du det for en ulykke?" Al Miqdam sagde tilbage: "Hvorfor skulle jeg ikke betragte det som en ulykke, selvom han var en person, der engang var i Allahs Sendebuds favn sallallaahu 'alaihi wasallam? Han sagde også: "Dette (Hasan) er fra mig, og Husain er fra Ali." Al Asadi sagde så: "Denne glød (Hasan) er blevet slukket af Allah (en dom for at gøre Mu'awiyah glad)." Så sagde Al Miqdam: "I dag vil jeg ikke være glad, så jeg kan gøre dig vred, og jeg vil fortælle dig noget, der vil få dig til at hade." Så sagde han: "O Mu'awiyah! Hvis jeg er sand, så bekræft det, og hvis jeg lyver, så lyv for mig." Mu'awiyah sagde: "Det vil jeg." Al Miqdam sagde så: "Jeg sværger til Allah over dig, ved du ikke, at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam forbød at bære guld?" Mu'awiyah svarede: "Det er rigtigt." Al Miqdam sagde: "Jeg sværger til Allah over dig, ved du ikke, at Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam forbød at bære silke?" Mu'awiyah svarede: "Det er rigtigt." Al Miqdam sagde: "Jeg sværger til Allah på dig, ved du ikke, at Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam forbød at bære vilde dyrs skind og ride på dem?" Mu'awiyah svarede: "Det er rigtigt." Al Miqdam sagde: "O Mu'awiyah, ved Allah har jeg set alt dette i dit hus!" Al Miqdam sagde: "O Al Miqdam, jeg ved, at jeg ikke vil overleve dig." Khalid sagde: "Mu'awiyah beordrede (at give noget), som han aldrig havde beordret, til to af sine venner, og han gav også Al Miqdams søn to hundrede (dinarer). Så Al Miqdam uddelte det til sine venner, men han gav ikke Al Asadi noget af det, han tog. Dette blev derefter rapporteret til Mu'awiyah, indtil han sagde: "Al Miqdam var en ædel og generøs person, mens Al Asadi var en god person, men nærig."