Allah yang menguasai hari pembalasan (kiamat)
Imam Abu Dawud : 992
حَدَّثَنَا هَارُونُ بْنُ سَعِيدٍ الْأَيْلِيُّ حَدَّثَنَا خَالِدُ بْنُ نِزَارٍ حَدَّثَنِي الْقَاسِمُ بْنُ مَبْرُورٍ عَنْ يُونُسَ عَنْ هِشَامِ بْنِ عُرْوَةَ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا قَالَتْشَكَا النَّاسُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قُحُوطَ الْمَطَرِ فَأَمَرَ بِمِنْبَرٍ فَوُضِعَ لَهُ فِي الْمُصَلَّى وَوَعَدَ النَّاسَ يَوْمًا يَخْرُجُونَ فِيهِ قَالَتْ عَائِشَةُ فَخَرَجَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ بَدَا حَاجِبُ الشَّمْسِ فَقَعَدَ عَلَى الْمِنْبَرِ فَكَبَّرَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَحَمِدَ اللَّهَ عَزَّ وَجَلَّ ثُمَّ قَالَ إِنَّكُمْ شَكَوْتُمْ جَدْبَ دِيَارِكُمْ وَاسْتِئْخَارَ الْمَطَرِ عَنْ إِبَّانِ زَمَانِهِ عَنْكُمْ وَقَدْ أَمَرَكُمْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ أَنْ تَدْعُوهُ وَوَعَدَكُمْ أَنْ يَسْتَجِيبَ لَكُمْ ثُمَّ قَالَ{ الْحَمْدُ لِلَّهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ الرَّحْمَنِ الرَّحِيمِ مَلِكِ يَوْمِ الدِّينِ }لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ يَفْعَلُ مَا يُرِيدُ اللَّهُمَّ أَنْتَ اللَّهُ لَا إِلَهَ إِلَّا أَنْتَ الْغَنِيُّ وَنَحْنُ الْفُقَرَاءُ أَنْزِلْ عَلَيْنَا الْغَيْثَ وَاجْعَلْ مَا أَنْزَلْتَ لَنَا قُوَّةً وَبَلَاغًا إِلَى حِينٍ ثُمَّ رَفَعَ يَدَيْهِ فَلَمْ يَزَلْ فِي الرَّفْعِ حَتَّى بَدَا بَيَاضُ إِبِطَيْهِ ثُمَّ حَوَّلَ إِلَى النَّاسِ ظَهْرَهُ وَقَلَبَ أَوْ حَوَّلَ رِدَاءَهُ وَهُوَ رَافِعٌ يَدَيْهِ ثُمَّ أَقْبَلَ عَلَى النَّاسِ وَنَزَلَ فَصَلَّى رَكْعَتَيْنِ فَأَنْشَأَ اللَّهُ سَحَابَةً فَرَعَدَتْ وَبَرَقَتْ ثُمَّ أَمْطَرَتْ بِإِذْنِ اللَّهِ فَلَمْ يَأْتِ مَسْجِدَهُ حَتَّى سَالَتْ السُّيُولُ فَلَمَّا رَأَى سُرْعَتَهُمْ إِلَى الْكِنِّ ضَحِكَ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى بَدَتْ نَوَاجِذُهُ فَقَالَ أَشْهَدُ أَنَّ اللَّهَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ وَأَنِّي عَبْدُ اللَّهِ وَرَسُولُهُقَالَ أَبُو دَاوُد وَهَذَا حَدِيثٌ غَرِيبٌ إِسْنَادُهُ جَيِّدٌ أَهْلُ الْمَدِينَةِ يَقْرَءُونَ{ مَلِكِ يَوْمِ الدِّينِ }وَإِنَّ هَذَا الْحَدِيثَ حُجَّةٌ لَهُمْ
Har fortalt os, at [Harun bin Sa'id Al Aili] har fortalt os, at [Khalid bin Nizar] har fortalt mig [Al Qasim bin Mabrur] fra [Yunus] fra [Hisham bin 'Urwah] fra [hans far] fra [Aisyah], at han sagde: "Folk klagede til Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam over den lange tørre sæson, så han beordrede at placere prædikestolen på bedestedet (marken), og derefter lovede han folket at mødes på en forudbestemt dag." Aisha sagde; "Så kom Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam ud, da solen begyndte at vise sig, satte sig derefter på prædikestolen, lavede takbir og priste Allah Azza Wa Jalla og sagde derefter: "Sandelig klager I til mig over tørheden i jeres land og forsinkelsen i regnen fra sæsonen, selvom Allah Azza Wa Jalla har beordret jer til at bede ham og lovet at opfylde jeres bønner." Så sagde han: "Alt lovprist være Allah, universets Rabb, den Mest Nådige, den Mest Barmhjertige. Den, der hersker over dommedag (Al Fatihah: 2-4). på den fastsatte dag." Så løftede han begge hænder og fortsatte med at løfte begge hænder, indtil hans armhuler var hvide, så vendte han ryggen til folket og ændrede positionen af sit sjal, mens han stadig løftede begge hænder. Så vendte han sig mod folket, steg derefter ned fra prædikestolen og bad to rak'ahs. Straks bragte Allah skyer ledsaget af torden og lyn." Så faldt regnen med Allahs tilladelse. Han vendte ikke tilbage til moskeen, før oversvømmelsen flød (omkring ham). Da han så folk kæmpe sig for at finde ly, smilede han, indtil hans kindtænder var synlige, og sagde derefter: "Jeg vidner om, at Allah er Almægtig over alle ting, og jeg er Hans tjener og sendebud." Abu Daud sagde: "Dette er en gharib hadith, men sanad er god, folket i Medina læser "Malikiyaumid-din", og denne hadith bliver også deres argument."