Imam Ahmad : 20929

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ أَنَا مَعْمَرٌ عَنِ الزُّهْرِيِّ عَنِ ابْنِ الْمُسَيَّبِ قَالَ أَنْشَدَ حَسَّانُ بْنُ ثَابِتٍ وَهُوَ فِي الْمَسْجِدِ فَمَرَّ عُمَرُ بِهِ فَلَحَظَهُ فَقَالَ حَسَّانُ وَاللَّهِ لَقَدْ أَنْشَدْتُ فِيهِ مَنْ هُوَ خَيْرٌ مِنْكَ فَخَشِيَ أَنْ يَرْمِيَهُ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَجَازَ وَتَرَكَهُ

Har fortalt os, at ['Abdur Rozzaq] har fortalt os [Ma'mar] fra [Az Zuhri] fra [Ibnu Al Musayyib], han sagde; Hassan bin Thabit sang poesi i moskeen, så gik Umar forbi og kiggede på ham, [Hassan] sagde: Ved Allah, jeg sang engang et digt i en moske, og der var folk bedre end dig i den. 'Umar var bekymret for, at det, der mentes, var Rasulullah sallallaahu'alaihi wasallam, så tillod Umar det og lod det ske.