Imam Ahmad : 20907

حَدَّثَنَا سُلَيْمَانُ بْنُ دَاوُدَ الْهَاشِمِيُّ أَنَا إِسْمَاعِيلُ يَعْنِي ابْنَ جَعْفَرٍ أَخْبَرَنِي يَزِيدُ بْنُ خُصَيْفَةَ أَنَّ بُسْرَ بْنَ سَعِيدٍ أَخْبَرَهُ أَنَّهُ سَمِعَ فِي مَجْلِسِ اللَّيْثِيِّينَ يَذْكُرُونَ أَنَّ سُفْيَانَ أَخْبَرَهُمْ أَنَّ فَرَسَهُ أَعْيَتْ بِالْعَقِيقِ وَهُوَ فِي بَعْثٍ بَعَثَهُمْ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَرَجَعَ إِلَيْهِ يَسْتَحْمِلُهُ فَزَعَمَ سُفْيَانُ كَمَا ذَكَرُوا أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجَ مَعَهُ يَبْتَغِي لَهُ بَعِيرًا فَلَمْ يَجِدْ إِلَّا عِنْدَ أَبِي جَهْمِ بْنِ حُذَيْفَةَ الْعَدَوِيِّ فَسَامَهُ لَهُ فَقَالَ لَهُ أَبُو جَهْمٍ لَا أَبِيعُكَهُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَلَكِنْ خُذْهُ فَاحْمِلْ عَلَيْهِ مَنْ شِئْتَ فَزَعَمَ أَنَّهُ أَخَذَهُ مِنْهُ ثُمَّ خَرَجَ حَتَّى إِذَا بَلَغَ بِئْرَ الْإِهَابِ زَعَمَ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ يُوشِكُ الْبُنْيَانُ أَنْ يَأْتِيَ هَذَا الْمَكَانَ وَيُوشِكُ الشَّامُ أَنْ يُفْتَتَحَ فَيَأْتِيَهُ رِجَالٌ مِنْ أَهْلِ هَذَا الْبَلَدِ فَيُعْجِبَهُمْ رِيفُهُ وَرَخَاؤُهُ وَالْمَدِينَةُ خَيْرٌ لَهُمْ لَوْ كَانُوا يَعْلَمُونَ ثُمَّ يُفْتَحُ الْعِرَاقُ فَيَأْتِي قَوْمٌ يَبُسُّونَ فَيَتَحَمَّلُونَ بِأَهْلِيهِمْ وَمَنْ أَطَاعَهُمْ وَالْمَدِينَةُ خَيْرٌ لَهُمْ لَوْ كَانُوا يَعْلَمُونَ إِنَّ إِبْرَاهِيمَ دَعَا لِأَهْلِ مَكَّةَ وَإِنِّي أَسْأَلُ اللَّهَ تَبَارَكَ وَتَعَالَى أَنْ يُبَارِكَ لَنَا فِي صَاعِنَا وَأَنْ يُبَارِكَ لَنَا فِي مُدِّنَا مِثْلَ مَا بَارَكَ لِأَهْلِ مَكَّةَ

Har fortalt os [Sulaiman bin Dawud Al Hasyimi] har fortalt os [Isma'il bin Ja'far] har fortalt mig [Yazid bin Khushaifah], at [Busr bin Sa'id] fortalte ham, at han hørte [ved Al Laitsain-forsamlingen], at de nævnte, at [Sufyan] fortalte dem, at hans hest var svag, da han var i 'Aqiq, da han blev sendt af Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham), hvorefter han vendte tilbage til ham og bad ham om at tage ham med sig. Så tænkte Sufyan, da de sagde, at profeten (frid og velsignelser være med ham) var gået ud med ham for at lede efter hans kamel, men fandt den ikke undtagen på Abu Jahm bin Hudzaifah Al 'Adawis sted. Så sagde Abu Jahm til ham: "Jeg solgte den ikke til dig, O Rasulullah (frid og velsignelser være med ham)! Men tag den venligst, og beordr venligst den, du vil, til at tage den." Sufyan troede, at Rasulullah Sallallahu'alaihi wasallam tog kamelen fra Abu Jahm. Så gik han, indtil han nåede Ihabs brønd. Han troede, at profeten sallallahu'alaihi wasallam havde sagt: "Næsten bygninger vil komme til dette sted, og næsten Sham vil blive erobret." Så kom flere beboere fra dette sted til ham. Profeten sallallahu'alaihi wasallams enkelhed og frihed forbløffede dem, og Medina var bedre for dem, hvis de bare vidste det. Derefter blev Irak erobret, og så kom en gruppe mennesker og overtalte folk til at forlade Medina og tog deres familier med sig, såvel som folk, der adlød dem, selvom Medina var bedre for dem, hvis de bare vidste det, fordi Ibrahim havde bedt for Mekkas folks bedste, mens jeg bad Allah om at velsigne os i vores sha' og velsigne vores mudder (Sha' og Mud Medina) ligesom de velsignelser, der gives til Mekkas folk.