Al Musawwir

Imam Ahmad : 20283

حَدَّثَنَا عَبْد اللَّهِ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ يَعْقُوبَ الزُّبَالِيُّ حَدَّثَنَا الْمُعْتَمِرُ بْنُ سُلَيْمَانَ سَمِعْتُ أَبِي يُحَدِّثُ عَنْ الرَّبِيعِ بْنِ أَنَسٍ عَنْ رُفَيْعٍ أَبِي الْعَالِيَةِ عَنْ أُبَيِّ بْنِ كَعْبٍ فِي قَوْلِ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ { وَإِذْ أَخَذَ رَبُّكَ مِنْ بَنِي آدَمَ مِنْ ظُهُورِهِمْ ذُرِّيَّاتِهِمْ وَأَشْهَدَهُمْ عَلَى أَنْفُسِهِمْ } الْآيَةَ قَالَ جَمَعَهُمْ فَجَعَلَهُمْ أَرْوَاحًا ثُمَّ صَوَّرَهُمْ فَاسْتَنْطَقَهُمْ فَتَكَلَّمُوا ثُمَّ أَخَذَ عَلَيْهِمْ الْعَهْدَ وَالْمِيثَاقَ وَأَشْهَدَهُمْ عَلَى أَنْفُسِهِمْ أَلَسْتُ بِرَبِّكُمْ قَالَ فَإِنِّي أُشْهِدُ عَلَيْكُمْ السَّمَوَاتِ السَّبْعَ وَالْأَرَضِينَ السَّبْعَ وَأُشْهِدُ عَلَيْكُمْ أَبَاكُمْ آدَمَ عَلَيْهِ السَّلَام أَنْ تَقُولُوا يَوْمَ الْقِيَامَةِ لَمْ نَعْلَمْ بِهَذَا اعْلَمُوا أَنَّهُ لَا إِلَهَ غَيْرِي وَلَا رَبَّ غَيْرِي فَلَا تُشْرِكُوا بِي شَيْئًا وَإِنِّي سَأُرْسِلُ إِلَيْكُمْ رُسُلِي يُذَكِّرُونَكُمْ عَهْدِي وَمِيثَاقِي وَأُنْزِلُ عَلَيْكُمْ كُتُبِي قَالُوا شَهِدْنَا بِأَنَّكَ رَبُّنَا وَإِلَهُنَا لَا رَبَّ لَنَا غَيْرُكَ فَأَقَرُّوا بِذَلِكَ وَرَفَعَ عَلَيْهِمْ آدَمَ يَنْظُرُ إِلَيْهِمْ فَرَأَى الْغَنِيَّ وَالْفَقِيرَ وَحَسَنَ الصُّورَةِ وَدُونَ ذَلِكَ فَقَالَ رَبِّ لَوْلَا سَوَّيْتَ بَيْنَ عِبَادِكَ قَالَ إِنِّي أَحْبَبْتُ أَنْ أُشْكَرَ وَرَأَى الْأَنْبِيَاءَ فِيهِمْ مِثْلُ السُّرُجِ عَلَيْهِمْ النُّورُ خُصُّوا بِمِيثَاقٍ آخَرَ فِي الرِّسَالَةِ وَالنُّبُوَّةِ وَهُوَ قَوْلُهُ تَعَالَى { وَإِذْ أَخَذْنَا مِنْ النَّبِيِّينَ مِيثَاقَهُمْ إِلَى قَوْلِهِ عِيسَى ابْنِ مَرْيَمَ } كَانَ فِي تِلْكَ الْأَرْوَاحِ فَأَرْسَلَهُ إِلَى مَرْيَمَ فَحَدَّثَ عَنْ أُبَيٍّ أَنَّهُ دَخَلَ مِنْ فِيهَا

Har fortalt os, at Abdullah har fortalt os, at [Muhammad bin Ya'qub Az Zubali] har fortalt os, at [Mu'tamir bin Sulaiman] sagde: Jeg hørte [min far] fortælle fra [Rabi' bin Anas] fra [Rufai' Abu Aliyah] fra [Ubay bin Ka'b] om Allah Azza Wa Jallas ord: '(Og husk, da jeres Herre førte Adams børns efterkommere frem fra deres lunder, og Allah tog vidnesbyrd imod deres sjæle)' (Qs. Al A'raaf: 172). Ubay sagde: "Allah samlede og skabte sjæle for dem, dannede derefter en form og gjorde dem i stand til at tale, så de kunne tale. Allah aflagde derefter eder og løfter til dem og vidnede for sig selv: 'Er jeg ikke jeres Rabb?', så sagde Allah: 'Sandelig, jeg vidner for jer med de syv himle og syv jorde, og jeg vidner for jer med jeres far Adam 'Alaihis Salam, så I ikke siger på opstandelsens dag: 'Vi kender ikke denne ed'. I ved, at der ikke er nogen gud udover Mig, og der er ingen Rabb udover Mig, så sæt ikke noget ved siden af Mig. Sandelig, jeg vil sende en af mine sendebud til jer, som vil minde jer om Min ed og løfte, og jeg vil åbenbare Min Bog for jer." De svarede: "Vi vidner om, at Du er vores Rabb og Gud, der er ingen Rabb for os undtagen Dig. Så de erklærede dette og udpegede Adam som vidne for dem, så han kunne se de rige og de fattige, de flotte og de grimme. Så sagde Adam: "O Rabb, hvorfor gør Du ikke Dine tjenere lige? ' Allah svarede: "Sandelig, jeg elsker at være taknemmelig." Adam så da profeterne iblandt sig, og blandt dem var der dem, der var som lamper, de var skygget af lys, fordi de havde deres egen enighed om deres budskab og profetskab. Så dette er, hvad Allahs ord hentyder til: '(Og husk, da vi indgik pagten med profeterne)' (Qs. Al Ahzab: 7) indtil Hans ord: '(Isa, Marias søn)' (Qs. Al Ahzab: 7). På det tidspunkt var Jesus stadig hos profeternes ånder, og så sendte Allah ham til Maryam." Han fortalte, hvad Ubay berettede, at Jesus kom ind fra Maryams mund.