Imam Ahmad : 20199

حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ إِبْرَاهِيمَ الْمَرْوَزِيُّ قَالَ حَدَّثَنِي هِشَامُ بْنُ يُوسُفَ فِي تَفْسِيرِ ابْنِ جُرَيْجٍ الَّذِي أَمْلَاهُ عَلَيْهِمْ أَخْبَرَنِي يَعْلَى بْنُ مُسْلِمٍ وَعَمْرُو بْنُ دِينَارٍ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ يَزِيدُ أَحَدُهُمَا عَلَى الْآخِرِ وَغَيْرُهُمَا قَالَ قَدْ سَمِعْتُ يُحَدِّثُهُ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ قَالَ إِنَّا لَعِنْدَ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبَّاسٍ فِي بَيْتِهِ إِذْ قَالَ سَلُونِي فَقُلْتُ أَبَا عَبَّاسٍ جَعَلَنِي اللَّهُ فِدَاءَكَ بِالْكُوفَةِ رَجُلٌ قَاصٌّ يُقَالُ لَهُ نَوْفٌ يَزْعُمُ أَنَّهُ لَيْسَ مُوسَى بَنِي إِسْرَائِيلَ أَمَّا عَمْرُو بْنُ دِينَارٍ فَقَالَ كَذَبَ عَدُوُّ اللَّهِ وَأَمَّا يَعْلَى بْنُ مُسْلِمٍ فَقَالَ قَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ حَدَّثَنِي أُبَيُّ بْنُ كَعْبٍ قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ مُوسَى رَسُولَ اللَّهِ عَلَيْهِ السَّلَام ذَكَّرَ النَّاسَ يَوْمًا حَتَّى إِذَا فَاضَتْ الْعُيُونُ وَرَقَّتْ الْقُلُوبُ وَلَّى فَأَدْرَكَهُ رَجُلٌ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ هَلْ فِي الْأَرْضِ أَحَدٌ أَعْلَمُ مِنْكَ قَالَ لَا قَالَ فَعُتِبَ عَلَيْهِ إِذْ لَمْ يَرُدَّ الْعِلْمَ إِلَى اللَّهِ تَبَارَكَ وَتَعَالَى فَأَوْحَى اللَّهُ إِلَيْهِ إِنَّ لِي عَبْدًا أَعْلَمَ مِنْكَ قَالَ أَيْ رَبِّ وَأَنَّى قَالَ مَجْمَعُ الْبَحْرَيْنِ قَالَ أَيْ رَبِّ اجْعَلْ لِي عَلَمًا أَعْلَمُ ذَلِكَ بِهِ قَالَ لِي عَمْرٌو قَالَ حَيْثُ يُفَارِقُكَ الْحُوتُ وَقَالَ يَعْلَى خُذْ حُوتًا مَيْتًا حَيْثُ يُنْفَخُ فِيهِ الرُّوحُ فَأَخَذَ حُوتًا فَجَعَلَهُ فِي مِكْتَلٍ قَالَ لِفَتَاهُ لَا أُكَلِّفُكَ إِلَّا أَنْ تُخْبِرَنِي حَيْثُ يُفَارِقُكَ الْحُوتُ قَالَ مَا كَلَّفْتَنِي كَثِيرًا فَذَلِكَ قَوْلُهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى { إِذْ قَالَ مُوسَى لِفَتَاهُ } يُوشَعَ بْنِ نُونَ لَيْسَتْ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ قَالَ فَبَيْنَا هُوَ فِي ظِلِّ صَخْرَةٍ فِي مَكَانٍ ثَرْيَانٍ إِذْ تَضَرَّبَ الْحُوتُ وَمُوسَى نَائِمٌ قَالَ فَتَاهُ لَا أُوقِظُهُ حَتَّى إِذَا اسْتَيْقَظَ نَسِيَ أَنْ يُخْبِرَهُ وَتَضَرَّبَ الْحَوْتُ حَتَّى دَخَلَ الْبَحْرَ فَأَمْسَكَ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى عَلَيْهِ جِرْيَةَ الْبَحْرِ حَتَّى كَأَنَّ أَثَرَهُ فِي حَجَرٍ فَقَالَ لِي عَمْرٌو وَكَأَنَّ أَثَرَهُ فِي حَجَرٍ وَحَلَّقَ إِبْهَامَيْهِ وَاللَّتَيْنِ تَلِيَانِهِمَا { لَقَدْ لَقِينَا مِنْ سَفَرِنَا هَذَا نَصَبًا } قَالَ قَدْ قَطَعَ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى عَنْكَ النَّصَبَ لَيْسَتْ هَذِهِ عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ فَأَخْبَرَهُ فَرَجَعَا فَوَجَدَا خَضِرًا عَلَيْهِ السَّلَام فَقَالَ لِي عُثْمَانُ بْنُ أَبِي سُلَيْمَانَ عَلَى طِنْفِسَةٍ خَضْرَاءَ عَلَى كَبِدِ الْبَحْرِ قَالَ سَعِيدُ بْنُ جُبَيْرٍ مُسَجًّى ثَوْبَهُ قَدْ جَعَلَ طَرَفَهُ تَحْتَ رِجْلَيْهِ وَطَرَفَهُ تَحْتَ رَأْسِهِ فَسَلَّمَ عَلَيْهِ مُوسَى فَكَشَفَ عَنْ وَجْهِهِ وَقَالَ هَلْ بِأَرْضِكَ مِنْ سَلَامٍ مَنْ أَنْتَ قَالَ أَنَا مُوسَى قَالَ مُوسَى بَنِي إِسْرَائِيلَ قَالَ نَعَمْ قَالَ فَمَا شَأْنُكَ قَالَ جِئْتُ لِتُعَلِّمَنِي مِمَّا عُلِّمْتَ رُشْدًا قَالَ أَمَا يَكْفِيكَ أَنَّ أَنْبَاءَ التَّوْرَاةِ بِيَدِكَ وَأَنَّ الْوَحْيَ يَأْتِيكَ يَا مُوسَى إِنَّ لِي عِلْمًا لَا يَنْبَغِي أَنْ تَعْلَمَهُ وَإِنَّ لَكَ عِلْمًا لَا يَنْبَغِي أَنْ أَعْلَمَهُ فَجَاءَ طَائِرٌ فَأَخَذَ بِمِنْقَارِهِ فَقَالَ وَاللَّهِ مَا عِلْمِي وَعِلْمُكَ فِي عِلْمِ اللَّهِ إِلَّا كَمَا أَخَذَ هَذَا الطَّائِرُ بِمِنْقَارِهِ مِنْ الْبَحْرِ حَتَّى إِذَا رَكِبَا فِي السَّفِينَةِ وَجَدَا مَعَابِرَ صِغَارًا تَحْمِلُ أَهْلَ هَذَا السَّاحِلِ إِلَى هَذَا السَّاحِلِ عَرَفُوهُ فَقَالُوا عَبْدُ اللَّهِ الصَّالِحُ فَقُلْنَا لِسَعِيدٍ خَضِرٌ قَالَ نَعَمْ لَا يَحْمِلُونَهُ بِأَجْرٍ فَخَرَقَهَا وَدَقَّ فِيهَا وَتِدًا قَالَ مُوسَى { أَخَرَقْتَهَا لِتُغْرِقَ أَهْلَهَا لَقَدْ جِئْتَ شَيْئًا إِمْرًا } قَالَ قَالَ مُجَاهِدٌ نُكْرًا { قَالَ أَلَمْ أَقُلْ إِنَّكَ لَنْ تَسْتَطِيعَ مَعِيَ صَبْرًا } وَكَانَتْ الْأُولَى نِسْيَانًا وَالثَّانِيَةُ شَرْطًا وَالثَّالِثَةُ عَمْدًا { قَالَ لَا تُؤَاخِذْنِي بِمَا نَسِيتُ وَلَا تُرْهِقْنِي مِنْ أَمْرِي عُسْرًا } فَلَقِيَا غُلَامًا فَقَتَلَهُ قَالَ يَعْلَى بْنُ مُسْلِمٍ قَالَ سَعِيدُ بْنُ جُبَيْرٍ وَجَدَا غِلْمَانًا يَلْعَبُونَ فَأَخَذَ غُلَامًا كَافِرًا كَانَ ظَرِيفًا فَأَضْجَعَهُ ثُمَّ ذَبَحَهُ بِالسِّكِّينِ قَالَ { أَقَتَلْتَ نَفْسًا زَكِيَّةً } لَمْ تَعْمَلْ بِالْحِنْثِ فَانْطَلَقَا فَوَجَدَا جِدَارًا يُرِيدُ أَنْ يَنْقَضَّ فَأَقَامَهُ قَالَ سَعِيدٌ بِيَدِهِ هَكَذَا وَرَفَعَ يَدَهُ فَاسْتَقَامَ قَالَ يَعْلَى فَحَسِبْتُ أَنَّ سَعِيدًا قَالَ فَمَسَحَهُ بِيَدِهِ فَاسْتَقَامَ { قَالَ لَوْ شِئْتَ لَاتَّخَذْتَ عَلَيْهِ أَجْرًا } قَالَ سَعِيدٌ أَجْرًا نَأْكُلُهُ قَالَ وَكَانَ يَقْرَؤُهَا { وَكَانَ وَرَاءَهُمْ } وَكَانَ ابْنُ عَبَّاسٍ يَقْرَؤُهَا وَكَانَ أَمَامَهُمْ مَلِكٌ يَزْعُمُونَ عَنْ غَيْرِ سَعِيدٍ أَنَّهُ قَالَ هَذَا الْغُلَامُ الْمَقْتُولُ يَزْعُمُونَ أَنَّ اسْمَهُ جَيْسُورُ قَالَ { يَأْخُذُ كُلَّ سَفِينَةٍ غَصْبًا } وَأَرَادَ إِذَا مَرَّتْ بِهِ أَنْ يَدَعَهَا لِعَيْبِهَا فَإِذَا جَاوَزُوا أَصْلَحُوهَا فَانْتَفَعُوا بِهَا بَعْدُ مِنْهُمْ مَنْ يَقُولُ سَدُّوهَا بِقَارُورَةٍ وَمِنْهُمْ مَنْ يَقُولُ بِالْقَارِ وَكَانَ أَبَوَاهُ مُؤْمِنَيْنِ وَكَانَ كَافِرًا { فَخَشِينَا أَنْ يُرْهِقَهُمَا طُغْيَانًا وَكُفْرًا } فَيَحْمِلُهُمَا حُبُّهُ عَلَى أَنْ يُتَابِعَاهُ عَلَى دِينِهِ { فَأَرَدْنَا أَنْ يُبْدِلَهُمَا رَبُّهُمَا خَيْرًا مِنْهُ زَكَاةً وَأَقْرَبَ رُحْمًا } هُمَا بِهِ أَرْحَمُ مِنْهُمَا بِالْأَوَّلِ الَّذِي قَتَلَهُ خَضِرٌ وَزَعَمَ غَيْرُ سَعِيدٍ أَنَّهُمَا قَالَا جَارِيَةٌ وَأَمَّا دَاوُدُ بْنُ أَبِي عَاصِمٍ فَقَالَ عَنْ غَيْرِ وَاحِدٍ إِنَّهَا جَارِيَةٌ وَبَلَغَنِي عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ أَنَّهَا جَارِيَةٌ وَوَجَدْتُهُ فِي كِتَابِ أَبِي عَنْ يَحْيَى بْنِ مَعِينٍ عَنْ هِشَامِ بْنِ يُوسُفَ مِثْلَهُ

Har fortalt os [Abdullah bin Ibrahim Al Marwazi], sagde han, har fortalt mig [Hisyam bin Yusuf] i tafsir [Ibn Juraij], som han har læst for dem, har fortalt mig [Ya'la bin Muslim], og [Amru bin Dinar] fra [Sa'id bin Jubair] - den ene af dem føjede til den anden, og foruden de to - sagde han, jeg hørte ham fortælle det fra Sa'id bin Jubair, han sagde: "Da vi var på siden [Abdullah bin Abbas] i hans hus, sagde han: 'Spørg mig,' spurgte jeg, "O Abu Abbas, må Allah gøre mig til din løsesum." I Kufah var der en historiefortæller (rådgiver) ved navn Nauf, som troede, at den person, der gik for at søge viden, ikke var Moses fra Israels børn?" [Amru bin Dinar] sagde: "Hvilken løgn, Allahs fjende!", mens [Ya'la bin Muslim] sagde, [Ibn Abbas] sagde: "[Ubay bin Ka'b] fortalte mig, han sagde: "Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wasallam sagde: "Engang talte Musa Allahs Sendebud foran sit folk, indtil da tårerne var flødt, og dagen bævede, var han væk. Så var der en mand, der mødte ham, manden sagde: "O Allahs Sendebud, er der nogen på denne jord, der er klogere end dig?" Moses svarede: "Nej." Rasulullah fortsatte sin historie: "Så han blev bebrejdet, da han ikke returnerede videnen til Allah Tabaaraka Wa Ta'ala, Allah afslørede derefter, at: 'Sandelig har jeg en tjener, der er klogere end dig.'" Musa spurgte: "O Rabb, hvor er han?" Allah svarede: "Ved mødet mellem de to have." Musa håbede da: "O Rabb, giv mig et tegn, som jeg kan bruge til at møde ham." Ubay sagde: "Amru sagde til mig: "Allahs Sendebud nævnte: "Stedet, hvor du mistede fisken." Mens Ya'la sagde: "Tag en død fisk, der kan indånde ånden i den." Så tog Musa fisken og lagde den i en kurv, og sagde derefter til sin tjener: "Jeg vil ikke være dig til byrde, medmindre du fortæller mig det sted, hvor fisken blev mistet fra dig." Han svarede: "Du er mig ikke til stor byrde." Så det var, hvad Allah sagde: "Og da Musa talte med sin tjener, Yusya' bin Nun." [Sa'id bin Jubair] sagde: "Da han var på en stor klippe, rystede fisken, mens Musa sov." Hans tjener sagde også: "Jeg vil ikke vække ham." Indtil Moses vågnede, glemte hans tjener at fortælle ham det. I mellemtiden havde fisken kæmpet, indtil den kom i havet. Allah stoppede derefter havvandets bølger, så det så ud som om fiskens mærke var på klipperne. [Amru] sagde til mig: "Som om dens mærke var på klipperne." - så bevægede han sine to tommelfingre og to fingre efter dem-. '(Bring os vores mad; sandelig, vi har følt os trætte på grund af vores rejse)' (Qs. Al Kahf: 62). Hans tjener sagde: "Sandelig, Allah har fjernet denne træthed fra dig." - men denne beretning er ikke fra Sa'id bin Jubair-. Tjeneren informerede derefter Musa (om at fisken var forsvundet), så de begge vendte tilbage, indtil de mødte Khidr Alaihis Salam." Ubay sagde; Uthman bin Sulaiman fortalte mig: "Khidr bar et grønt klæde midt på havet." Mens Sa'id bin Jubair sagde: "I et broderet klæde, hvis ender han lavede på sine to fødder og den anden ende under hans hoved. Musa hilste ham derefter, mens han afdækkede hans ansigt (Khidr). Khidlir sagde: "Er der hilsner i dit land? Hvem er du?" Moses svarede: "Jeg er Moses." Khidlir spurgte igen: "Moses af Israel?" Musa svarede: "Ja." Khidlir spurgte igen: "Hvad har du så brug for?" Musa svarede: "Jeg er kommet, så du kan lære mig de instruktioner, du er blevet undervist i." Khidlir sagde: "O Musa, er nyhederne fra Toraen ikke nok for dig, mens åbenbaringer altid kommer ned til dig? Sandelig, jeg har viden, som du ikke kan mestre, og du har heller ikke viden, som jeg ikke kan mestre." Så kom en fugl, der drak havvand. Khidlir sagde: "Ved Allah, min viden og din viden mindsker på ingen måde storheden af Allahs viden, undtagen som denne fugl drikker havvand." Så gik de to langs kysten, indtil de fandt en lille båd, der tog passagerer til en anden strand. Og de kunne genkende Khidlir. De sagde: "Dette er Allahs retfærdige tjener!" Vi spurgte Sa'id: "Er det Khidlir?" Han svarede: "Ja, de gav ham et lift uden betaling." Men så lavede Khidr et hul i båden, indtil Musa sagde: '(Hvorfor lavede du et hul i båden, så du druknede dens passagerer? Sandelig, du har begået en stor uret)' (Qs. Al Kahfi: 71). Fortælleren sagde: "Mujahid sagde med ordet 'Nukra' (skadelig)." '(KHidlir svarede: "Sagde jeg ikke: "Sandelig, du vil aldrig være tålmodig med mig)" (Qs. Al Kahfi: 72). "Den første skyldtes glemsomhed, den anden med en betingelse, og den tredje var forsætligt." Musa sagde: ('Straff mig ikke for min glemsomhed, og belast mig ikke med nogen vanskeligheder i mine anliggender)' (Qs. Al Kahfi: 73). Da de to mødte et barn, dræbte Khidr ham. Ya'la bin Muslim sagde, Sa'id bin Jubair sagde: "De to mødte et lille barn, der legede, og han var en vantro, Khidlir greb ham og slagtede ham med en kniv. Musa sagde: "Hvorfor dræber I en ren sjæl, ikke fordi han dræbte en anden person? "Sandelig, I har gjort noget forkert." Så gik de to, indtil de nåede et lands folk og bad landets folk om at blive underholdt, men landets folk ville ikke underholde dem, og så opdagede de begge, at husenes vægge var ved at kollapse, så Khidlir rejste væggene." Sa'id sagde med en håndbevægelse som denne - han løftede begge hænder - indtil den var oprejst." Mens Ya'la sagde: "Jeg tror, Sa'id sagde: "Så gned han med hænderne, indtil væggen var oprejst." Musa sagde: ('Hvis du ville, ville du have taget løn for det)' (Qs. Al Kahf: 77). Sa'id sagde: "Det er løn, som vi kan bruge til mad." Og Sa'id læste med sætningen 'WA KAANA WARAA`AHUM (fordi bag dem er der...), mens Ibn Abbas læste med sætningen 'WA KAANA AMAAMAHUM MALIK (fordi foran dem er der en konge...) - antager de, at Desuden kommenterede Sa'id, at barnet, der blev dræbt, hed Jaisur, fordi foran dem var der en konge, der beslaglagde hvert skib, og Khidir ønskede, at hvis kongen gik forbi, så ville kongen bare lade det være, fordi der var skader, indtil de, efter at de fortsatte deres rejse, kunne vende tilbage for at reparere det, indtil det var brugbart igen. Nogle sagde, at de lappede det med en flaske, nogle sagde, at de lappede det med tjære. Hvad angår barnet, var begge hans forældre troende, mens han var vantro, så vi var bekymrede for, at han ville tvinge begge sine forældre til at fare vild og være vantro, så kærligheden til barnet førte dem begge til at følge hans religion (barnet). Så Khidlir ønskede, at Allah skulle erstatte ham med et barn, der var bedre, renere, mere kærligt, og deres kærlighed til ham oversteg deres kærlighed til det barn, der blev dræbt af Khidir. Og Sa'id mente også, at de begge (Sa'id og Ibnu Abbas) sagde, at erstatningen for det barn, der blev dræbt af Khidlir, var en kvindelig slave. I mellemtiden sagde Dawud bin Ashim, ikke kun fra én kilde: "Sandelig, hun (erstatningen for det barn, der blev dræbt af Khidlir) var en kvindelig slave." Og det er kommet til mig fra [Sa'id bin Jubair], at hun var en kvindelig slave, og jeg har fået det fra min fars skrifter fra [Yahya bin Ma'in] fra [Hisyam bin Yusuf] på den måde."