Imam Ahmad : 26306

حَدَّثَنَا هَاشِمٌ قَالَ ثَنَا عَبْدُ الْحَمِيدِ قَالَ ثَنَا شَهْرٌ قَالَ حَدَّثَتْنِي أَسْمَاءُ بِنْتُ يَزِيدَ أَنَّ أَبَا ذَرٍّ الْغِفَارِيَّ كَانَ يَخْدُمُ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا فَرَغَ مِنْ خِدْمَتِهِ آوَى إِلَى الْمَسْجِدِ فَكَانَ هُوَ بَيْتُهُ يَضْطَجِعُ فِيهِ فَدَخَلَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ الْمَسْجِدَ لَيْلَةً فَوَجَدَ أَبَا ذَرٍّ نَائِمًا مُنْجَدِلًا فِي الْمَسْجِدِ فَنَكَتَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِرِجْلِهِ حَتَّى اسْتَوَى جَالِسًا فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَلَا أَرَاكَ نَائِمًا قَالَ أَبُو ذَرٍّ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَأَيْنَ أَنَامُ هَلْ لِي مِنْ بَيْتٍ غَيْرُهُ فَجَلَسَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُ كَيْفَ أَنْتَ إِذَا أَخْرَجُوكَ مِنْهُ قَالَ إِذَنْ أَلْحَقَ بِالشَّامِ فَإِنَّ الشَّامَ أَرْضُ الْهِجْرَةِ وَأَرْضُ الْمَحْشَرِ وَأَرْضُ الْأَنْبِيَاءِ فَأَكُونُ رَجُلًا مِنْ أَهْلِهَا قَالَ لَهُ كَيْفَ أَنْتَ إِذَا أَخْرَجُوكَ مِنْ الشَّامِ قَالَ إِذَنْ أَرْجِعَ إِلَيْهِ فَيَكُونَ هُوَ بَيْتِي وَمَنْزِلِي قَالَ لَهُ كَيْفَ أَنْتَ إِذَا أَخْرَجُوكَ مِنْهُ الثَّانِيَةَ قَالَ إِذَنْ آخُذَ سَيْفِي فَأُقَاتِلَ عَنِّي حَتَّى أَمُوتَ قَالَ فَكَشَّرَ إِلَيْهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَثْبَتَهُ بِيَدِهِ قَالَ أَدُلُّكَ عَلَى خَيْرٍ مِنْ ذَلِكَ قَالَ بَلَى بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي يَا نَبِيَّ اللَّهِ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَنْقَادُ لَهُمْ حَيْثُ قَادُوكَ وَتَنْسَاقُ لَهُمْ حَيْثُ سَاقُوكَ حَتَّى تَلْقَانِي وَأَنْتَ عَلَى ذَلِكَ

Har fortalt os [Hasyim] sagde, har fortalt os [Abdul Hamid] sagde han, har fortalt os [Shahr] sagde han, har fortalt mig [Asma' Bint Yazid] at Abu Dzar Al Ghifari var en tjener for Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam, da han var færdig med sit arbejde med at tjene ham, vendte han tilbage til moskeen for at hvile, og det var det hus, han normalt plejede at sove i. Så om aftenen kom Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam til moskeen og fandt Abu Dzar sovende med ansigtet nedad på jorden, så Rasulullah sallallahu 'alaihi wasallam flyttede sine ben, så han sad ret op. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam sagde så til ham: "Hvorfor ser jeg dig sove?" Abu Dzar svarede: "Hvor skal jeg så sove, har jeg et hus udover det?" Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam satte sig så foran ham og spurgte: "Hvad nu hvis de tager dig ud herfra?" Abu Dharr svarede: "Jeg vil tage til Syrien, fordi Syrien er Hijrahs land, samlingens land og Profeternes land, og jeg vil være et af dets folk." Han spurgte igen: "Hvad nu hvis de fordriver dig fra Syrien?" Abu Dharr svarede: "Så vender jeg tilbage til det, og det vil være mit hjem og min bolig." Han spurgte igen: "Hvad nu hvis de fordriver dig derfra en anden gang?" Abu Dharr svarede: "Jeg vil tage mit sværd og kæmpe for at forsvare mig selv, indtil jeg dør." Så stillede Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) ham flere spørgsmål og traf en beslutning med sin hånd, så sagde Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham): "Skal jeg vise dig noget bedre end det?" Abu Dharr svarede: "Ja, ved min far og mor som din løsesum, O Allahs Sendebud." Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde derefter: "Du underkaster dig dem, som de underkaster sig dig, og du adlyder dem, som de adlyder dig, indtil du møder mig, og du stadig er i den tilstand."