Imam Ahmad : 25339

حَدَّثَنَا أَبُو النَّضْرِ هَاشِمُ بْنُ الْقَاسِمِ حَدَّثَنَا عَبْدُ الْحَمِيدِ يَعْنِي ابْنَ بَهْرَامَ قَالَ حَدَّثَنِي شَهْرُ بْنُ حَوْشَبٍ قَالَ سَمِعْتُ أُمَّ سَلَمَةَ زَوْجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ جَاءَ نَعْيُ الْحُسَيْنِ بْنِ عَلِيٍّ لَعَنَتْ أَهْلَ الْعِرَاقِ فَقَالَتْ قَتَلُوهُ قَتَلَهُمْ اللَّهُ غَرُّوهُ وَذَلُّوهُ قَتَلَهُمْ اللَّهُ فَإِنِّي رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ جَاءَتْهُ فَاطِمَةُ غَدِيَّةً بِبُرْمَةٍ قَدْ صَنَعَتْ لَهُ فِيهَا عَصِيدَةً تَحْمِلُهُ فِي طَبَقٍ لَهَا حَتَّى وَضَعَتْهَا بَيْنَ يَدَيْهِ فَقَالَ لَهَا أَيْنَ ابْنُ عَمِّكِ قَالَتْ هُوَ فِي الْبَيْتِ قَالَ فَاذْهَبِي فَادْعِيهِ وَائْتِنِي بِابْنَيْهِ قَالَتْ فَجَاءَتْ تَقُودُ ابْنَيْهَا كُلُّ وَاحِدٍ مِنْهُمَا بِيَدٍ وَعَلِيٌّ يَمْشِي فِي إِثْرِهِمَا حَتَّى دَخَلُوا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَجْلَسَهُمَا فِي حِجْرِهِ وَجَلَسَ عَلِيٌّ عَنْ يَمِينِهِ وَجَلَسَتْ فَاطِمَةُ عَنْ يَسَارِهِ قَالَتْ أُمُّ سَلَمَةَ فَاجْتَبَذَ مِنْ تَحْتِي كِسَاءً خَيْبَرِيًّا كَانَ بِسَاطًا لَنَا عَلَى الْمَنَامَةِ فِي الْمَدِينَةِ فَلَفَّهُ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ جَمِيعًا فَأَخَذَ بِشِمَالِهِ طَرَفَيْ الْكِسَاءِ وَأَلْوَى بِيَدِهِ الْيُمْنَى إِلَى رَبِّهِ عَزَّ وَجَلَّ قَالَ اللَّهُمَّ أَهْلِي أَذْهِبْ عَنْهُمْ الرِّجْسَ وَطَهِّرْهُمْ تَطْهِيرًا اللَّهُمَّ أَهْلُ بَيْتِي أَذْهِبْ عَنْهُمْ الرِّجْسَ وَطَهِّرْهُمْ تَطْهِيرًا اللَّهُمَّ أَهْلُ بَيْتِي أَذْهِبْ عَنْهُمْ الرِّجْسَ وَطَهِّرْهُمْ تَطْهِيرًا قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلَسْتُ مِنْ أَهْلِكَ قَالَ بَلَى فَادْخُلِي فِي الْكِسَاءِ قَالَتْ فَدَخَلْتُ فِي الْكِسَاءِ بَعْدَمَا قَضَى دُعَاءَهُ لِابْنِ عَمِّهِ عَلِيٍّ وَابْنَيْهِ وَابْنَتِهِ فَاطِمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ

Har fortalt os [Abu An Nadhr Hasyim bin Al Qasim] har fortalt os [Abdul Hamid, nemlig Ibn Bahram] at han sagde; har fortalt mig [Syahr bin Hausyab] at han sagde: Jeg har hørt [Ummu Salamah], hustru til profeten sallallaahu'alaihi wa sallam, forbande Iraks folk, da Husain bin Ali kom. Han sagde; "De vil dræbe ham, må Allah dræbe dem, der har bedraget ham og ydmyget ham. Må Allah dræbe dem, for jeg så Fatima komme til Rasulullah sallallaahu'alaihi wa sallam om eftermiddagen bærende en gryde, hun havde lavet mad af hvede til ham. Hun bragte den i et af sine bægre og satte det foran ham. Han spurgte ham: "Hvor er din onkels søn?" svarede han; "Han er hjemme." Han sagde: "Gå, kald på ham og tag ham med hans to sønner." Han sagde; "Han kom og førte sine to sønner, hver af dem holdt sin hånd, og Ali gik bag dem to, indtil de kom ind for at møde Allahs Sendebud (fred være med ham), og han satte dem begge på sit skød. Mens Ali sad til højre for ham og Fatima til venstre for ham." Umm Salamah sagde: "Så tog han et klæde lavet af Khaibar, som var under mig, dette klæde lå stadig på sengen i Medina. Så dækkede profeten sallallaahu'alaihi wa sallam dem alle med klædet." Så tog han begge ender af klædet med sin venstre hånd og løftede sin højre hånd til Sin Herre Azzawajalla, mens han bad: ALLAHUMMA AHLI ADZHIB 'ANHUMURRIJSA WA THAHIRHUM TATH HIRAA (O Allah, dette er min familie, fjern snavs fra dem og rens dem så rene som muligt)." Jeg spurgte: "O Allahs Sendebud! Er jeg ikke en af din familie?" Han svarede: "Ja, så gå ind i klædet." Han sagde: "Jeg gik også ind i klædet, efter han var færdig med at bede for sin onkels søn, Ali, hans to børnebørn og hans datter, Fatima Allahu Allahu'anhum."