Imam Ahmad : 25098

حَدَّثَنَا عَبِيدَةُ قَالَ حَدَّثَنِي مَنْصُورٌ عَنْ إِبْرَاهِيمَ عَنِ الْأَسْوَدِ عَنْ عَائِشَةَ قَالَ قَالَتْ قَدْ عَدَلْتُمُونَا بِالْكَلْبِ وَالْحِمَارِ لَقَدْ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَتَوَسَّطُ السَّرِيرَ فَيُصَلِّي وَأَنَا فِي لِحَافِي فَأَكْرَهُ أَنْ أَسْنَحَهُ فَأَنْسَلُّ مِنْ تِلْقَاءِ رِجْلَيْهِ

Det blev fortalt til os [Abidah] sagde; det blev fortalt til mig [Mansur] fra [Ibrahim] fra [Al Aswad] fra [Aisha] sagde: "Sandelig, du har gjort os lige med hunde og æsler. Sandelig, Allahs Sendebud (fred være med ham) plejede at brede sin måtte ud og bede på den, mens jeg var i mit tæppe. Jeg kunne ikke lide min tilstedeværelse, så jeg gik langsomt frem ved at flytte mine to fødder."