Imam Ahmad : 24680

حَدَّثَنَا حَجَّاجٌ قَالَ أَخْبَرَنَا شَرِيكٌ عَنِ الْمِقْدَامِ بْنِ شُرَيْحٍ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْ كَانَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِذَا رَأَى نَاشِئًا فِي السَّمَاءِ سَحَابًا أَوْ رِيحًا اسْتَقْبَلَهُ مِنْ حَيْثُ كَانَ وَإِنْ كَانَ فِي الصَّلَاةِ يَتَعَوَّذُ بِاللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ مِنْ شَرِّهِ فَإِذَا أَمْطَرَتْ قَالَ اللَّهُمَّ صَيِّبًا نَافِعًا

Det er blevet fortalt os [Hajjaj] at der er blevet sagt; der er blevet rapporteret til os [Sharik] fra [Almiqdam bin Syuraih] fra [Hans far] fra [Aisyah] at sige: "Da profeten sallallaahu'alaihi wa sallam så skyer eller vind på himlen, skyndte han sig for at vende sig mod Qibla så godt han kunne, selv når han bad, søgte han tilflugt hos Allah Azza wa Jalla mod fare. Med hensyn til når det regnede, læste han: "ALLAHUMMA SYAYYIBAN NAAFI'AN (O Allah, må regnen være gavnlig)."