Imam Ahmad : 24480

حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ أُسَامَةَ قَالَ أَخْبَرَنَا هِشَامٌ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْ كُنْتُ أَدْخُلُ بَيْتِي الَّذِي دُفِنَ فِيهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبِي فَأَضَعُ ثَوْبِي فَأَقُولُ إِنَّمَا هُوَ زَوْجِي وَأَبِي فَلَمَّا دُفِنَ عُمَرُ مَعَهُمْ فَوَاللَّهِ مَا دَخَلْتُ إِلَّا وَأَنَا مَشْدُودَةٌ عَلَيَّ ثِيَابِي حَيَاءً مِنْ عُمَرَ

Har fortalt os [Hammad bin Usamah], at han sagde; har fortalt os [Hisham] fra [sin far] fra [Aisha], at han sagde: "Jeg gik ind i mit hus, hvor Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham) blev begravet sammen med min far. Jeg lagde mit klæde ned og sagde: "Kun han er min mand og min far. Da Umar blev begravet sammen med dem, ved Allah, gik jeg ikke ind i det, men jeg gjorde mit klæde tykt, fordi jeg skammede mig over Umar."