Imam Ahmad : 24445
حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ عَنْ مَعْمَرٍ قَالَ الزُّهْرِيُّ وَأَخْبَرَنِي عُرْوَةُ بْنُ الزُّبَيْرِ أَنَّ عَائِشَةَ قَالَتْ لَمْ أَعْقِلْ أَبَوَايَ قَطُّ إِلَّا وَهُمَا يَدِينَانِ الدِّينَ وَلَمْ يَمْرُرْ عَلَيْنَا يَوْمٌ إِلَّا يَأْتِينَا فِيهِ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ طَرَفَيْ النَّهَارِ بُكْرَةً وَعَشِيَّةً فَلَمَّا ابْتُلِيَ الْمُسْلِمُونَ خَرَجَ أَبُو بَكْرٍ مُهَاجِرًا قِبَلَ أَرْضِ الْحَبَشَةِ حَتَّى إِذَا بَلَغَ بِرْكَ الْغِمَادِ لَقِيَهُ ابْنُ الدَّغِنَةِ وَهُوَ سَيِّدُ الْقَارَةِ فَقَالَ ابْنُ الدَّغِنَةِ أَيْنَ تُرِيدُ يَا أَبَا بَكْرٍ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ أَخْرَجَنِي قَوْمِي فَذَكَرَ الْحَدِيثَ وَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِلْمُسْلِمِينَ قَدْ رَأَيْتُ دَارَ هِجْرَتِكُمْ أُرِيتُ سَبْخَةً ذَاتَ نَخْلٍ بَيْنَ لَابَتَيْنِ وَهُمَا حَرَّتَانِ فَخَرَجَ مَنْ كَانَ مُهَاجِرًا قِبَلَ الْمَدِينَةِ حِينَ ذَكَرَ ذَلِكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرَجَعَ إِلَى الْمَدِينَةِ بَعْضُ مَنْ كَانَ هَاجَرَ إِلَى أَرْضِ الْحَبَشَةِ مِنْ الْمُسْلِمِينَ وَتَجَهَّزَ أَبُو بَكْرٍ مُهَاجِرًا فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَى رِسْلِكَ فَإِنِّي أَرْجُو أَنْ يُؤْذَنَ لِي فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ أَوَ تَرْجُو ذَلِكَ بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي قَالَ نَعَمْ فَحَبَسَ أَبُو بَكْرٍ نَفْسَهُ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِصُحْبَتِهِ وَعَلَفَ رَاحِلَتَيْنِ كَانَتَا عِنْدَهُ مِنْ وَرَقِ السَّمُرِ أَرْبَعَةَ أَشْهُرٍ قَالَ الزُّهْرِيُّ قَالَ عُرْوَةُ قَالَتْ عَائِشَةُ فَبَيْنَا نَحْنُ يَوْمًا جُلُوسًا فِي بَيْتِنَا فِي نَحْرِ الظَّهِيرَةِ قَالَ قَائِلَانٍ لِأَبِي بَكْرٍ هَذَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُقْبِلًا مُتَقَنِّعًا فِي سَاعَةٍ لَمْ يَكُنْ يَأْتِينَا فِيهَا فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ فِدَاءٌ لَهُ أَبِي وَأُمِّي إِنْ جَاءَ بِهِ فِي هَذِهِ السَّاعَةِ لَأَمْرٌ فَجَاءَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَاسْتَأْذَنَ فَأَذِنَ لَهُ فَدَخَلَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ دَخَلَ لِأَبِي بَكْرٍ أَخْرِجْ مَنْ عِنْدَكَ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ إِنَّمَا هُمْ أَهْلُكَ بِأَبِي أَنْتَ وَأُمِّي يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِنَّهُ قَدْ أُذِنَ لِي فِي الْخُرُوجِ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ فَالصُّحْبَةَ بِأَبِي أَنْتَ يَا رَسُولَ اللَّهِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ نَعَمْ فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ فَخُذْ بِأَبِي أَنْتَ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِحْدَى رَاحِلَتَيَّ هَاتَيْنِ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِالثَّمَنِ قَالَتْ فَجَهَّزْنَاهُمَا أَحَبَّ الْجِهَازِ وَصَنَعْنَا لَهُمَا سُفْرَةً فِي جِرَابٍ فَقَطَعَتْ أَسْمَاءُ بِنْتُ أَبِي بَكْرٍ مِنْ نِطَاقِهَا فَأَوْكَتْ الْجِرَابَ فَلِذَلِكَ كَانَتْ تُسَمَّى ذَاتَ النِّطَاقَيْنِ ثُمَّ لَحِقَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَأَبُو بَكْرٍ بِغَارٍ فِي جَبَلٍ يُقَالُ لَهُ ثَوْرٌ فَمَكَثَا فِيهِ ثَلَاثَ لَيَالٍ
Har fortalt os [Abdurrazzaq] fra [Ma'mar] sagde [Azzuhri] har fortalt mig [Urwah bin AzZubair] at [Aisyah] sagde; "Jeg var ikke klar over, at begge mine forældre havde antaget en religion. Der gik ikke en dag, medmindre Allahs Sendebud (sallallahu 'alaihi wa sallam) besøgte vores hus om morgenen eller eftermiddagen. Da muslimerne blev sat på prøve, tog Abu Bakr afsted for at emigrere til Habasyahs land. Da han ankom til Ghimad-brønden, mødte Ibn Daghinah ham - han var en leder i området - og sagde: "Hvor skal du hen, O Abu Bakr?" Abu Bakr svarede: "Mit folk har fordrevet mig." Så fortalte han kronologien. I mellemtiden sagde Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam til muslimerne: "Jeg har set et passende sted for jer at emigrere. Jeg drømte om at se et goldt land dækket af daddelpalmer mellem to varme bjerge." Abu Bakr forberedte sig på at emigrere, men Rasulullah shallaallahu 'alaihi wa sallam sagde til ham: "Vær ikke forhastet, jeg håber, at jeg får lov." Abu Bakr sagde: "Ved "Min far og mor, håber I virkelig sådan?" Han sagde: "Ja," så beherskede Abu Bakr sig på grund af Allahs Sendebud (frid og velsignelse) og hans venskab. Han vandede og fodrede de to ridedyr, han havde, med Samir-blade i fire måneder. Zuhair sagde; Urwah sagde; Aisha sagde; "Da vi sad en varm eftermiddag, var der to personer, der sagde til Abu Bakr: "Dette er Rasulullah (frid og velsignelse) som ønsker at mødes. Han dækkede en del af sit hoved og ansigt. Han kom på et tidspunkt, han aldrig var kommet før." Abu Bakr sagde: "Jeg ofrede min far og mor for ham. Hvis han kommer på dette tidspunkt, betyder det, at der er noget vigtigt." Rasulullah (frid og velsignelse) kom og bad ham om tilladelse, og han lod ham komme ind. Da han mødte ham, sagde Rasulullah (frid og velsignelse): "Før de mennesker ud, der er her," så sagde Abu Bakr; "Ved min far og mor, de er sandelig jeres familie, O Allahs Sendebud." Så sagde profeten sallaallahu 'alaihi wa sallam: "Sandelig, jeg har fået tilladelse til at emigrere," sagde Abu Bakr; "Ved min far, jeg er den, der ledsager dig," sagde Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam: "Ja," sagde Abu Bakr; "For min fars skyld, O Allahs Sendebud, tag et af mine ridedyr." Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam sagde: "Det bedste." Aisha sagde; "Så forberedte vi de forsyninger til ham, som han bedst kunne lide, vi lavede en Sufroh (et sted til at bære mad til rejsende) til dem begge i en Jirab (et kar til opbevaring af forsyninger)." Så skar Asma bint Abu Bakr hendes bælte over og bandt karret. Derfra blev hun opkaldt med dzatunniqatain (som har to bælter). Så gik Rasulullah sallaallahu 'alaihi wa sallam og Abu Bakr til hulen kendt som Tsur, og de blev der i tre nætter.