Imam Ahmad : 24060

حَدَّثَنَا حَجَّاجٌ حَدَّثَنَا لَيْثٌ حَدَّثَنِي عُقَيْلٌ عَنِ ابْنِ شِهَابٍ عَنْ يَحْيَىِ بْنِ سَعِيدِ بْنِ الْعَاصِ أَنَّ سَعِيدَ بْنَ الْعَاصِ أَخْبَرَهُ أَنَّ عَائِشَةَ زَوْجَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَعُثْمَانَ حَدَّثَاهُ أَنَّ أَبَا بَكْرٍ اسْتَأْذَنَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَهُوَ مُضْطَجِعٌ عَلَى فِرَاشِهِ لَابِسٌ مِرْطَ عَائِشَةَ فَأَذِنَ لِأَبِي بَكْرٍ وَهُوَ كَذَلِكَ فَقَضَى إِلَيْهِ حَاجَتَهُ ثُمَّ انْصَرَفَ فَاسْتَأْذَنَ عُمَرُ فَأَذِنَ لَهُ وَهُوَ عَلَى تِلْكَ الْحَالِ فَقَضَى إِلَيْهِ حَاجَتَهُ ثُمَّ انْصَرَفَ ثُمَّ جَاءَ عُثْمَانُ ثُمَّ اسْتَأْذَنَ عَلَيْهِ فَجَلَسَ وَقَالَ لِعَائِشَةَ اجْمَعِي عَلَيْكِ ثِيَابَكِ فَقَضَى إِلَيْهِ حَاجَتَهُ ثُمَّ انْصَرَفَ فَقَالَتْ عَائِشَةُ يَا رَسُولَ اللَّهِ مَا لِي لَمْ أَرَكَ فَزِعْتَ لِأَبِي بَكْرٍ وَعُمَرَ كَمَا فَزِعْتَ لِعُثْمَانَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ عُثْمَانَ رَجُلٌ حَيِيٌّ وَإِنِّي خَشِيتُ إِنْ أَذِنْتُ لَهُ عَلَى تِلْكَ الْحَالِ أَنْ لَا يَبْلُغَ إِلَيَّ فِي حَاجَتِهِ قَالَ لَيْثٌ وَقَالَ جَمَاعَةُ النَّاسِ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ لِعَائِشَةَ أَلَا أَسْتَحِي مِمَّنْ تَسْتَحِي مِنْهُ الْمَلَائِكَةُ حَدَّثَنَا عُثْمَانُ بْنُ عُمَرَ أَخْبَرَنَا ابْنُ أَبِي ذِئْبٍ عَنِ الزُّهْرِيِّ عَنْ يَحْيَى بْنِ سَعِيدِ بْنِ الْعَاصِ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ أَنَّ أَبَا بَكْرٍ اسْتَأْذَنَ عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَابِسٌ مِرْطًا فَذَكَرَ مَعْنَاهُ

Har fortalt os [Hajaj] har fortalt os [Laits] har fortalt mig [Uqail] fra [Ibn Shihab] fra [Yahya bin Sa'id bin Al Ash] at [Sa'id bin Al Ash] har fortalt ham, at [Aisyah], profetens (fred være med ham) hustru, og [Uthman], begge fortalte ham, at Abu Bakr bad om tilladelse fra Rasulullah (fred være med ham), som på det tidspunkt lå på sin seng iført Aisyahs klæde. Så gav han Abu Bakr tilladelse, mens hans tilstand stadig var sådan. Så afsluttede (Abu Bakr) sine behov og gik derefter. Så bad Umar om tilladelse, og han tillod det, og han var også stadig i den tilstand. Så afsluttede (Umar) sine behov og gik derefter. Så kom Usman til ham og bad om tilladelse, og så satte han sig ned. Så sagde han til Aisyah: "Saml venligst dit tøj." Så afsluttede (Uthman) sine behov og gik derefter. 'Aisha spurgte; "O Allahs Sendebud, jeg ser, at du ikke er lige så panisk over at byde Abi Bakar og Umar velkommen, som du var, da du bød Uthman velkommen!" Så sagde Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam: "Uthman var en genert mand, jeg er bange for, at hvis jeg tillader ham at være i en sådan situation, vil han ikke udtrykke sine behov for mig." Laits og en gruppe mennesker sagde; Rasulullah sallallahu'alaihiwasallam sagde til Aisyah: 'Skammer jeg mig ikke over en person, som kun engle skammer sig over? Shallallahu'alaihiwasallam, mens Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam bar tøj. Lalu (Uthman bin Umar) fortalte betydningen af ovenstående hadith.