Imam Ahmad : 24041

حَدَّثَنَا عَبْدُ الرَّزَّاقِ حَدَّثَنَا مَعْمَرٌ عَنْ جَابِرٍ عَنْ عَرْفَجَةَ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْ دَخَلَ عَلَيَّ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَوْمًا فَقَالَ لَقَدْ صَنَعْتُ الْيَوْمَ شَيْئًا وَدِدْتُ أَنِّي لَمْ أَفْعَلْهُ دَخَلْتُ الْبَيْتَ فَأَخْشَى أَنْ يَجِيءَ الرَّجُلُ مِنْ أُفُقٍ مِنْ الْآفَاقِ فَلَا يَسْتَطِيعُ دُخُولَهُ فَيَرْجِعُ وَفِي نَفْسِهِ مِنْهُ شَيْءٌ

Har fortalt os, at [Abdurrazaq] har fortalt os, at [Ma'mar] fra [Jabir] fra [Arfajah] fra [Aisyah] sagde: "En dag mødte profeten sallallaahu'alaihiwasallam mig og sagde: "Sandelig har jeg i dag gjort noget, som jeg virkelig ikke ønskede at gøre. Jeg er gået ind i huset, og jeg er bekymret for, at nogen vil komme fra hele verden, men han kan ikke komme ind i det. Til sidst kom han tilbage, og der var stadig forhindringer indeni ham."