Imam Ahmad : 23342

حَدَّثَنَا مَنْصُورُ بْنُ سَلَمَةَ قَالَ أَخْبَرَنَا لَيْثٌ عَنْ يَزِيدَ بْنِ الْهَادِ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ الْقَاسِمِ عَنْ أَبِيهِ عَنْ عَائِشَةَ قَالَتْ تُوُفِّيَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَوْ قُبِضَ أَوْ مَاتَ وَهُوَ بَيْنَ حَاقِنَتِي وَذَاقِنَتِي فَلَا أَكْرَهُ شِدَّةَ الْمَوْتِ لِأَحَدٍ أَبَدًا بَعْدَ الَّذِي رَأَيْتُ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ

Det er blevet fortalt os [Mansur bin Salamah] at de sagde; Det er blevet rapporteret til os [Laith] fra [Yazid bin Al-Haad] fra [Abdurrahman bin Al-Qasim] fra [hans far] fra [Aisyah] at de sagde: "Da Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam døde, eller fik sit liv taget fra mig, eller døde, var han mellem min mave og over mit bryst, og jeg var ikke længere bange for vanskeligheden ved en andens død for evigt, efter at jeg så Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam (døde)."