Imam Ahmad : 23334

حَدَّثَنَا عَبْدُ الصَّمَدِ قَالَ حَدَّثَنَا عُبَيْدُ اللَّهِ بْنُ هَوْذَةَ الْقُرَيْعِيُّ قَالَ حَدَّثَنِي عَمْرُو بْنُ عَبْدِ الرَّحْمَنِ أَنَّ أُمَّ هِلَالٍ حَدَّثَتْهُ أَنَّهَا سَمِعَتْ عَائِشَةَ تَقُولُ مَا رَأَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَأَى غَيْمًا إِلَّا رَأَيْتُ فِي وَجْهِهِ الْهَيْجَ فَإِذَا مَطَرَتْ سَكَنَ

[Abdush Shomad] har fortalt os det; [Ubaidillah bin Haudzah Al-Quray'i] har fortalt os det; [Amr bin Abdurrahman] har fortalt mig, at [Umm Hillal] har fortalt ham, at hun hørte [Aisha] sige: "Jeg så aldrig Allahs Sendebud (fred og velsignelser være med ham), da han så en sky, men jeg så hans ansigt fuldt af angst, og når det regnede, faldt han til ro."