Imam Ahmad : 23301

حَدَّثَنَا مُوسَى بْنُ دَاوُدَ حَدَّثَنَا الْقَاسِمُ يَعْنِي ابْنَ الْفَضْلِ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَلِيٍّ قَالَ كَانَتْ عَائِشَةُ تَدَّانُ فَقِيلَ لَهَا مَا لَكِ وَلِلدَّيْنِ قَالَتْ سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ مَا مِنْ عَبْدٍ كَانَتْ لَهُ نِيَّةٌ فِي أَدَاءِ دَيْنِهِ إِلَّا كَانَ لَهُ مِنْ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ عَوْنٌ فَأَنَا أَلْتَمِسُ ذَلِكَ الْعَوْنَ

Har fortalt os [Musa bin Daud] har fortalt os [Al-Qasim, nemlig Ibn Al-Fadhl] har fortalt os [Muhammad bin Ali], han sagde; [Aisyah] var en kvinde, der ofte var i gæld, så det blev sagt til hende: "Hvorfor stifter du ofte gæld?" (Aisyah) svarede; Jeg hørte Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam sige: Der er ingen tjener, der har til hensigt at betale sin gæld, uden at han vil få hjælp fra Allah AzzaWaJalla." Så jeg (Aisyah) ønskede at søge den hjælp.