Imam Ahmad : 22986

حَدَّثَنَا سُفْيَانُ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي بَكْرٍ عَنْ أَبِيهِ سَمِعَ ابْنَ عُمَرَ حِينَ مَاتَ رَافِعُ بْنُ خَدِيجٍ أَنَّ بُكَاءَ الْحَيِّ عَلَى الْمَيِّتِ عَذَابٌ لِلْمَيِّتِ فَأَتَيْتُ عَمْرَةَ فَذَكَرْتُ ذَلِكَ لَهَا فَقَالَتْ عَائِشَةُ إِنَّمَا قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لِيَهُودِيَّةٍ إِنَّكُمْ لَتَبْكُونَ عَلَيْهَا وَإِنَّهَا لَتُعَذَّبُ وَقَرَأَتْ { وَلَا تَزِرُ وَازِرَةٌ وِزْرَ أُخْرَى }

Det er blevet fortalt os [Sufyan] fra [Abdillah bin Abi Bakar] fra [hans far], at da Rafi' bin Khudaij døde, hørte han Ibn Umar forklare, at det at sørge over den afdøde var tortur for den afdøde. Så gik jeg til [Amrah] og fortalte ham om det. Så sagde [Aisha]: "Åh, hvorfor er det sådan? Det eneste, Allahs Sendebud engang sagde, var, at når en jødisk kvinde døde, 'Sandelig, du vil græde over den jødiske kvinde, selvom hun blev tortureret.' Så læste (Aisyah); WALAA TAZIRU WAAZIRATUWWIZRA UKHRAA (En synder kan ikke bære andres synder).