Imam Ahmad : 22852

حَدَّثَنَا عَبْدُ الصَّمَدِ قَالَ حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ أَبِي الْمَلِيحِ الْهُذَلِيُّ قَالَ حَدَّثَنِي زِيَادُ بْنُ أَبِي الْمَلِيحِ عَنْ أَبِيهِ عَنْ أَبِي بُرْدَةَ عَنْ عَوْفِ بْنِ مَالِكٍ الْأَشْجَعِيِّ أَنَّهُ كَانَ مَعَ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي سَفَرٍ فَسَارَ بِهِمْ يَوْمَهُمْ أَجْمَعَ لَا يَحُلُّ لَهُمْ عُقْدَةً وَلَيْلَتَهُ جَمْعَاءَ لَا يَحُلُّ عُقْدَةً إِلَّا لِصَلَاةٍ حَتَّى نَزَلُوا أَوْسَطَ اللَّيْلِ قَالَ فَرَقَبَ رَجُلٌ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حِينَ وَضَعَ رَحْلَهُ قَالَ فَانْتَهَيْتُ إِلَيْهِ فَنَظَرْتُ فَلَمْ أَرَ أَحَدًا إِلَّا نَائِمًا وَلَا بَعِيرًا إِلَّا وَاضِعًا جِرَانَهُ نَائِمًا قَالَ فَتَطَاوَلْتُ فَنَظَرْتُ حَيْثُ وَضَعَ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ رَحْلَهُ فَلَمْ أَرَهُ فِي مَكَانِهِ فَخَرَجْتُ أَتَخَطَّى الرِّحَالَ حَتَّى خَرَجْتُ إِلَى النَّاسِ ثُمَّ مَضَيْتُ عَلَى وَجْهِي فِي سَوَادِ اللَّيْلِ فَسَمِعْتُ جَرَسًا فَانْتَهَيْتُ إِلَيْهِ فَإِذَا أَنَا بِمُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ وَالْأَشْعَرِيِّ فَانْتَهَيْتُ إِلَيْهِمَا فَقُلْتُ أَيْنَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَإِذَا هَزِيزٌ كَهَزِيزِ الرَّحَا فَقُلْتُ كَانَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عِنْدَ هَذَا الصَّوْتِ قَالَا اقْعُدْ اسْكُتْ فَمَضَى قَلِيلًا فَأَقْبَلَ حَتَّى انْتَهَى إِلَيْنَا فَقُمْنَا إِلَيْهِ فَقُلْنَا يَا رَسُولَ اللَّهِ فَزِعْنَا إِذْ لَمْ نَرَكَ وَاتَّبَعْنَا أَثَرَكَ فَقَالَ إِنَّهُ أَتَانِي آتٍ مِنْ رَبِّي عَزَّ وَجَلَّ فَخَيَّرَنِي بَيْنَ أَنْ يَدْخُلَ نِصْفُ أُمَّتِي الْجَنَّةَ وَبَيْنَ الشَّفَاعَةِ فَاخْتَرْتُ الشَّفَاعَةَ فَقُلْنَا نُذَكِّرُكَ اللَّهَ وَالصُّحْبَةَ إِلَّا جَعَلْتَنَا مِنْ أَهْلِ شَفَاعَتِكَ قَالَ أَنْتُمْ مِنْهُمْ ثُمَّ مَضَيْنَا فَيَجِيءُ الرَّجُلُ وَالرَّجُلَانِ فَيُخْبِرُهُمْ بِالَّذِي أَخْبَرَنَا بِهِ فَيُذَكِّرُونَهُ اللَّهَ وَالصُّحْبَةَ إِلَّا جَعَلَهُمْ مِنْ أَهْلِ شَفَاعَتِهِ فَيَقُولُ فَإِنَّكُمْ مِنْهُمْ حَتَّى انْتَهَى النَّاسُ فَأَضَبُّوا عَلَيْهِ وَقَالُوا اجْعَلْنَا مِنْهُمْ قَالَ فَإِنِّي أُشْهِدُكُمْ أَنَّهَا لِمَنْ مَاتَ مِنْ أُمَّتِي لَا يُشْرِكُ بِاللَّهِ شَيْئًا

Har fortalt os, at ['Abdush Shamad] sagde: Har fortalt os, at [Muhammad bin Abu Al Malih Al Hudzali] sagde: Har fortalt mig, at [Ziyad bin Abu Al Malih] fra [sin far] fra [Abu Burdah] fra ['Auf bin Malik Al Asyja'], at han var sammen med profeten sallallaahu 'alaihi wa sallam på en rejse, han rejste med dem i en hel dag, han hvilede ikke en hel dag og nat undtagen for bøn, indtil de stoppede midt på aftenen. Der var nogen, der forfulgte Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa sallam, da han var ved at sætte køretøjet væk. Jeg nærmede mig ham, jeg kiggede, men jeg så ingen andre end sovende og ikke en eneste kamel bortset fra at lægge sin bagage i søvn. Jeg tog derefter affære og så stedet, hvor Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam havde parkeret køretøjet, men jeg så ham ikke, hvor han var. Jeg fulgte køretøjets spor, indtil jeg mødte folk. Jeg gik i mørket, og så hørte jeg lyden af en klokke. Jeg nærmede mig ham, og det viste sig, at der var Mu'adz bin Jabal og Al Asy'ari. Jeg nærmede mig dem begge og spurgte: Hvor er Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam? Pludselig var der en vibration som vibrationen fra et bankende værktøj. Jeg sagde: Tidligere var Allahs Sendebud sallallahu 'alaihi wa sallam i nærheden af denne lyd. Begge sagde: Sid, vær stille. Han gik lidt og kom så tilbage, indtil han kom til os. Vi nærmede os ham: O Allahs Sendebud, vi er bekymrede, hvis vi ikke ser dig, vi leder efter spor af dig. Profeten sallallaahu 'alaihi wa sallam sagde: "Sandelig kom en til mig fra min Rabb 'azza wajalla og gav mig valget mellem at halvdelen af min ummah skulle komme til himlen eller forbøn, og så valgte jeg forbøn." Vi sagde: Vi minder jer om Allah og venskab, medmindre I gør os til blandt dem, der modtager jeres forbøn. Profeten sallallaahu 'alaihi wa sallam sagde: "I er en del af dem." Vi gik, så ankom en, to personer, han fortalte dem den nyhed, han havde fortalt os, de mindede ham om Allah og venskab, medmindre han gjorde dem blandt dem, der modtog hans forbøn, han sagde: "I er en del af dem." Folkene hørte dette, de kom til ham, de sagde: Gør os til en af dem. Profeten sallallaahu 'alaihi wa sallam sagde: "Jeg bevidner for jer, sandelig, forbøn er for de afdøde fra min ummah, som ikke forbandt noget med Allah."