Digergaji, dagingnya disisir, tidak ditakuti kecuali hanya takut Allah

Imam Ahmad : 22805

حَدَّثَنَا عَفَّانُ حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ أَخْبَرَنَا ثَابِتٌ عَنْ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ أَبِي لَيْلَى عَنْ صُهَيْبٍ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ كَانَ مَلِكٌ فِيمَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ وَكَانَ لَهُ سَاحِرٌ فَلَمَّا كَبِرَ السَّاحِرُ قَالَ لِلْمَلِكِ إِنِّي قَدْ كَبِرَتْ سِنِّي وَحَضَرَ أَجَلِي فَادْفَعْ إِلَيَّ غُلَامًا فَلَأُعَلِّمُهُ السِّحْرَ فَدَفَعَ إِلَيْهِ غُلَامًا فَكَانَ يُعَلِّمُهُ السِّحْرَ وَكَانَ بَيْنَ السَّاحِرِ وَبَيْنَ الْمَلِكِ رَاهِبٌ فَأَتَى الْغُلَامُ عَلَى الرَّاهِبِ فَسَمِعَ مِنْ كَلَامِهِ فَأَعْجَبَهُ نَحْوُهُ وَكَلَامُهُ فَكَانَ إِذَا أَتَى السَّاحِرَ ضَرَبَهُ وَقَالَ مَا حَبَسَكَ وَإِذَا أَتَى أَهْلَهُ ضَرَبُوهُ وَقَالُوا مَا حَبَسَكَ فَشَكَا ذَلِكَ إِلَى الرَّاهِبِ فَقَالَ إِذَا أَرَادَ السَّاحِرُ أَنْ يَضْرِبَكَ فَقُلْ حَبَسَنِي أَهْلِي وَإِذَا أَرَادَ أَهْلُكَ أَنْ يَضْرِبُوكَ فَقُلْ حَبَسَنِي السَّاحِرُ وَقَالَ فَبَيْنَمَا هُوَ كَذَلِكَ إِذْ أَتَى ذَاتَ يَوْمٍ عَلَى دَابَّةٍ فَظِيعَةٍ عَظِيمَةٍ وَقَدْ حَبَسَتْ النَّاسَ فَلَا يَسْتَطِيعُونَ أَنْ يَجُوزُوا فَقَالَ الْيَوْمَ أَعْلَمُ أَمْرُ الرَّاهِبِ أَحَبُّ إِلَى اللَّهِ أَمْ أَمْرُ السَّاحِرِ فَأَخَذَ حَجَرًا فَقَالَ اللَّهُمَّ إِنْ كَانَ أَمْرُ الرَّاهِبِ أَحَبَّ إِلَيْكَ وَأَرْضَى لَكَ مِنْ السَّاحِرِ فَاقْتُلْ هَذِهِ الدَّابَّةَ حَتَّى يَجُوزَ النَّاسُ وَرَمَاهَا فَقَتَلَهَا وَمَضَى النَّاسُ فَأَخْبَرَ الرَّاهِبَ بِذَلِكَ فَقَالَ أَيْ بُنَيَّ أَنْتَ أَفْضَلُ مِنِّي وَإِنَّكَ سَتُبْتَلَى فَإِنْ ابْتُلِيتَ فَلَا تَدُلَّ عَلَيَّ فَكَانَ الْغُلَامُ يُبْرِئُ الْأَكْمَهَ وَسَائِرَ الْأَدْوَاءِ وَيَشْفِيهِمْ وَكَانَ جَلِيسٌ لِلْمَلِكِ فَعَمِيَ فَسَمِعَ بِهِ فَأَتَاهُ بِهَدَايَا كَثِيرَةٍ فَقَالَ اشْفِنِي وَلَكَ مَا هَاهُنَا أَجْمَعُ فَقَالَ مَا أَشْفِي أَنَا أَحَدًا إِنَّمَا يَشْفِي اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ فَإِنْ أَنْتَ آمَنْتَ بِهِ فَدَعَوْتُ اللَّهَ فَشَفَاكَ فَآمَنَ فَدَعَا اللَّهَ لَهُ فَشَفَاهُ ثُمَّ أَتَى الْمَلِكَ فَجَلَسَ مِنْهُ نَحْوَ مَا كَانَ يَجْلِسُ فَقَالَ لَهُ الْمَلِكُ يَا فُلَانُ مَنْ رَدَّ عَلَيْكَ بَصَرَكَ فَقَالَ رَبِّي قَالَ أَنَا قَالَ لَا لَكِنْ رَبِّي وَرَبُّكَ اللَّهُ قَالَ أَوَلَكَ رَبٌّ غَيْرِي قَالَ نَعَمْ فَلَمْ يَزَلْ يُعَذِّبُهُ حَتَّى دَلَّهُ عَلَى الْغُلَامِ فَبَعَثَ إِلَيْهِ فَقَالَ أَيْ بُنَيَّ قَدْ بَلَغَ مِنْ سِحْرِكَ أَنْ تُبْرِئَ الْأَكْمَهَ وَالْأَبْرَصَ وَهَذِهِ الْأَدْوَاءَ قَالَ مَا أَشْفِي أَنَا أَحَدًا مَا يَشْفِي غَيْرُ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ قَالَ أَنَا قَالَ لَا قَالَ أَوَلَكَ رَبٌّ غَيْرِي قَالَ نَعَمْ رَبِّي وَرَبُّكَ اللَّهُ فَأَخَذَهُ أَيْضًا بِالْعَذَابِ فَلَمْ يَزَلْ بِهِ حَتَّى دَلَّ عَلَى الرَّاهِبِ فَأَتَى بِالرَّاهِبِ فَقَالَ ارْجِعْ عَنْ دِينِكِ فَأَبَى فَوَضَعَ الْمِنْشَارَ فِي مَفْرِقِ رَأْسِهِ حَتَّى وَقَعَ شِقَّاهُ وَقَالَ لِلْأَعْمَى ارْجِعْ عَنْ دِينِكَ فَأَبَى فَوَضَعَ الْمِنْشَارَ فِي مَفْرِقِ رَأْسِهِ حَتَّى وَقَعَ شِقَّاهُ فِي الْأَرْضِ وَقَالَ لِلْغُلَامِ ارْجِعْ عَنْ دِينِكَ فَأَبَى فَبَعَثَ بِهِ مَعَ نَفَرٍ إِلَى جَبَلِ كَذَا وَكَذَا فَقَالَ إِذَا بَلَغْتُمْ ذُرْوَتَهُ فَإِنْ رَجَعَ عَنْ دِينِهِ وَإِلَّا فَدَهْدِهُوهُ مِنْ فَوْقِهِ فَذَهَبُوا بِهِ فَلَمَّا عَلَوْا بِهِ الْجَبَلَ قَالَ اللَّهُمَّ اكْفِنِيهِمْ بِمَا شِئْتَ فَرَجَفَ بِهِمْ الْجَبَلُ فَدُهْدِهُوا أَجْمَعُونَ وَجَاءَ الْغُلَامُ يَتَلَمَّسُ حَتَّى دَخَلَ عَلَى الْمَلِكِ فَقَالَ مَا فَعَلَ أَصْحَابُكَ فَقَالَ كَفَانِيهِمْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ فَبَعَثَهُ مَعَ نَفَرٍ فِي قُرْقُورٍ فَقَالَ إِذَا لَجَجْتُمْ بِهِ الْبَحْرَ فَإِنْ رَجَعَ عَنْ دِينِهِ وَإِلَّا فَغَرِّقُوهُ فَلَجَّجُوا بِهِ الْبَحْرَ فَقَالَ الْغُلَامُ اللَّهُمَّ اكْفِنِيهِمْ بِمَا شِئْتَ فَغَرِقُوا أَجْمَعُونَ وَجَاءَ الْغُلَامُ يَتَلَمَّسُ حَتَّى دَخَلَ عَلَى الْمَلِكِ فَقَالَ مَا فَعَلَ أَصْحَابُكَ قَالَ كَفَانِيهِمْ اللَّهُ عَزَّ وَجَلَّ ثُمَّ قَالَ لِلْمَلِكِ إِنَّكَ لَسْتَ بِقَاتِلِي حَتَّى تَفْعَلَ مَا آمُرُكَ بِهِ فَإِنْ أَنْتَ فَعَلْتَ مَا آمُرُكَ بِهِ قَتَلْتَنِي وَإِلَّا فَإِنَّكَ لَا تَسْتَطِيعُ قَتْلِي قَالَ وَمَا هُوَ قَالَ تَجْمَعُ النَّاسَ فِي صَعِيدٍ ثُمَّ تَصْلُبُنِي عَلَى جِذْعٍ فَتَأْخُذُ سَهْمًا مِنْ كِنَانَتِي ثُمَّ قُلْ بِسْمِ اللَّهِ رَبِّ الْغُلَامِ فَإِنَّكَ إِذَا فَعَلْتَ ذَلِكَ قَتَلْتَنِي فَفَعَلَ وَوَضَعَ السَّهْمَ فِي كَبِدِ قَوْسِهِ ثُمَّ رَمَى فَقَالَ بِسْمِ اللَّهِ رَبِّ الْغُلَامِ فَوَضَعَ السَّهْمَ فِي صُدْغِهِ فَوَضَعَ الْغُلَامُ يَدَهُ عَلَى مَوْضِعِ السَّهْمِ وَمَاتَ فَقَالَ النَّاسُ آمَنَّا بِرَبِّ الْغُلَامِ فَقِيلَ لِلْمَلِكِ أَرَأَيْتَ مَا كُنْتَ تَحْذَرُ فَقَدْ وَاللَّهِ نَزَلَ بِكَ قَدْ آمَنَ النَّاسُ كُلُّهُمْ فَأَمَرَ بِأَفْوَاهِ السِّكَكِ فَخُدِّدَتْ فِيهَا الْأُخْدُودُ وَأُضْرِمَتْ فِيهَا النِّيرَانُ وَقَالَ مَنْ رَجَعَ عَنْ دِينِهِ فَدَعُوهُ وَإِلَّا فَأَقْحِمُوهُ فِيهَا قَالَ فَكَانُوا يَتَعَادَوْنَ فِيهَا وَيَتَدَافَعُونَ فَجَاءَتْ امْرَأَةٌ بِابْنٍ لَهَا تُرْضِعُهُ فَكَأَنَّهَا تَقَاعَسَتْ أَنْ تَقَعَ فِي النَّارِ فَقَالَ الصَّبِيُّ يَا أُمَّهْ اصْبِرِي فَإِنَّكِ عَلَى الْحَقِّ

Har fortalt os ['Affan] Har fortalt os [Hammad bin Salamah] har rapporteret til os [Tsabit] fra ['Abdur Rahman bin Abu Laila] fra [Shuhaib] at Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihi wa sallam sagde: "Før jer var der en konge, han havde en troldmand, da troldmanden var gammel, sagde han til kongen: Jeg er gammel, og min ende er kommet, giv mig en ung mand, så jeg kan lære magi." Så blev en ung mand overdraget til ham, han lærte den unge mand magi. (Afstanden) mellem troldmanden og kongen var der en munk. Den unge mand kom til munken og hørte hans ord, han var forbløffet over munkens ord, så da han kom til troldmanden, blev han slået, og han spurgte: Hvad holder dig tilbage? Arrestér mig, og hvis din familie ønsker at slå dig, så sig: Troldmanden holder mig tilbage. På det tidspunkt nærmede han sig en dag et stort dyr, der blokerede vejen for mennesker, han samlede en sten op og sagde: O Allah, hvis munkens anliggender er mere behagelige for Dig og behager Dig end troldmandens, så dræb dette dyr, så folk kan passere. Han kastede stenen og dræbte den, og folk kunne passere. Han fortalte munken om det. Munken sagde: Min unge mand, du er bedre end mig, og du vil blive testet, når du bliver testet, så peg ikke på mig. Den unge mand kunne helbrede blinde og forskellige sygdomme. En af den blinde konges venner hørte om det, og han kom til den unge mand med mange gaver og sagde: Helbred mig, og du vil få det, jeg har samlet her. Den unge mand sagde: Jeg helbreder ingen, den eneste, der helbreder, er Allah 'azza wa jalla, hvis du tror på Ham, vil jeg bede til Ham om at helbrede dig. Kongens ven troede også, og troldmanden bad til Allah Subhaanahu wa Ta'ala, og han blev helbredt. Kongens ven kom derefter til kongen og satte sig i nærheden af ham. Kongen sagde: Åh den og den, hvem helbredte dine øjne? Personen svarede: Min Herre. Kongen sagde: Mig? Personen sagde: Nej, men min Rabb og din Rabb er Allah. Kongen spurgte: Har du andre guder end mig? Han svarede: Ja. Kongen fortsatte med at torturere ham, indtil han viste den unge mand, og så sendte han en budbringer for at møde ham. Han sagde: Min unge mand, din magi, som kan helbrede blinde, hårtab og disse sygdomme, er blevet hørt overalt. Den unge mand sagde: Jeg er ikke den, der helbreder, ingen kan helbrede undtagen Allah 'azza wajalla. Kongen spurgte: Mig? Den unge mand sagde: Nej. Kongen spurgte: Har du andre guder end mig? Den unge mand svarede: Ja, min Rabb og din Rabb er Allah. Kongen torturerede den unge mand, indtil han viste det til munken. Kongen kom til munken og sagde: Forlad din religion. Munken ville ikke, så kongen satte saven lige midt i hovedet på ham, så den anden side af ham lå på jorden. Kongen sagde til den unge mand: Forlad din religion. Den unge mand ville ikke. Så sendte kongen ham til bjerget sammen med sine soldater. Kongen sagde: Når du har nået toppen, hvis han vil opgive sin religion (lad ham det), og hvis han ikke vil, så kast ham ned fra toppen af bjerget. Da de var på bjerget, bad den unge mand: O Allah, lad mig være nok fra dem, som Du ønsker. Det viste sig, at bjerget rystede dem, og de blev alle kastet omkuld. Den unge mand vendte hjem, indtil han ankom til kongen. Kongen spurgte: Hvordan har dine venner det? Den unge mand svarede: Allah 'azza wajalla er nok for mig fra dem. Kongen sendte ham derefter til en båd med nogle af sine soldater. Kongen sagde: Tag ham med til midten af havet. Hvis han vil opgive sin religion (tag ham med hjem), og hvis han ikke vil, så druk ham. De tog ham med til midten af havet. Så bad den unge mand: O Allah, lad mig være nok fra dem, som Du ønsker. Til sidst druknede de alle. Den unge mand vendte hjem, indtil han ankom til kongen. Kongen spurgte: Hvordan har dine venner det? Den unge mand svarede: Allah 'azza wajalla er nok for mig fra dem. Derefter sagde han til kongen: Du vil ikke være i stand til at dræbe mig, før du gør, hvad jeg befaler dig at gøre. Hvis du gør, hvad jeg befaler dig at gøre, vil du dræbe mig. Kongen spurgte: Hvad er det? Den unge mand sagde: Saml alle folk i det vide land, sæt jer så på kanten af mig, tag en pil fra mit kogger og sig: I Allahs navn, denne unge mands Rabb. Hvis du gør det, vil du dræbe mig. Til sidst gjorde kongen det. Han placerede pilen midt i pilen og skød den og sagde: I Allahs navn, denne unge mands Rabb. Pilen blev skudt ind i den unge mands tinding, derefter stak den unge mand sin hånd, hvor pilen stak, og døde. Folket sagde: Vi tror på den unge mands Rabb. Der blev sagt til kongen: Ved du, at noget, du var bekymret for, ved Allah, nu er sket med dig. Alle troende. Kongen beordrede derefter, at der skulle laves et hul i vejen, og derefter sættes ild til det. Kongen sagde: Den, der opgiver sin religion, lad ham være, og hvis han ikke vil falde i det. De kom hurtigt til hende og skubbede til hinanden, indtil en kvinde kom med sit barn, som stadig ammede. Det virkede som om, hun var ved at træde tilbage for ikke at falde ned i en ildpøl. Så sagde babyen: "Min mor, vær tålmodig, du er sandelig hævet over sandheden."