Imam Ahmad : 22757

حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ حَدَّثَنَا أَبِي عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ جَعْفَرٍ عَنْ عَبْدِ الْوَاحِدِ بْنِ أَبِي عَوْنٍ عَنْ جَدَّتِهِ عَنِ ابْنِ أَبِي حَدْرَدٍ الْأَسْلَمِيِّ أَنَّهُ ذَكَرَ أَنَّهُ تَزَوَّجَ امْرَأَةً فَأَتَى رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَسْتَعِينُهُ فِي صَدَاقِهَا فَقَالَ كَمْ أَصْدَقْتَ قَالَ قُلْتُ مِائَتَيْ دِرْهَمٍ قَالَ لَوْ كُنْتُمْ تَغْرِفُونَ الدَّرَاهِمَ مِنْ وَادِيكُمْ هَذَا مَا زِدْتُمْ مَا عِنْدِي مَا أُعْطِيكُمْ قَالَ فَمَكَثْتُ ثُمَّ دَعَانِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَبَعَثَنِي فِي سَرِيَّةٍ بَعَثَهَا نَحْوَ نَجْدٍ فَقَالَ اخْرُجْ فِي هَذِهِ السَّرِيَّةِ لَعَلَّكَ أَنْ تُصِيبَ شَيْئًا فَأُنَفِّلَكَهُ قَالَ فَخَرَجْنَا حَتَّى جِئْنَا الْحَاضِرَ مُمْسِينَ قَالَ فَلَمَّا ذَهَبَتْ فَحْمَةُ الْعِشَاءِ بَعَثَنَا أَمِيرُنَا رَجُلَيْنِ رَجُلَيْنِ قَالَ فَأَحَطْنَا بِالْعَسْكَرِ وَقَالَ إِذَا كَبَّرْتُ وَحَمَلْتُ فَكَبِّرُوا وَاحْمِلُوا وَقَالَ حِينَ بَعَثَنَا رَجُلَيْنِ لَا تَفْتَرِقَا وَلَأَسْأَلَنَّ وَاحِدًا مِنْكُمَا عَنْ خَبَرِ صَاحِبِهِ فَلَا أَجِدُهُ عِنْدَهُ وَلَا تُمْعِنُوا فِي الطَّلَبِ قَالَ فَلَمَّا أَرَدْنَا أَنْ نَحْمِلَ سَمِعْتُ رَجُلًا مِنْ الْحَاضِرِ صَرَخَ يَا خَضْرَةُ فَتَفَاءَلْتُ بِأَنَّا سَنُصِيبُ مِنْهُمْ خَضْرَةً قَالَ فَلَمَّا أَعْتَمْنَا كَبَّرَ أَمِيرُنَا وَحَمَلَ وَكَبَّرْنَا وَحَمَلْنَا قَالَ فَمَرَّ بِي رَجُلٌ فِي يَدِهِ السَّيْفُ فَاتَّبَعْتُهُ فَقَالَ لِي صَاحِبِي إِنَّ أَمِيرَنَا قَدْ عَهِدَ إِلَيْنَا أَنْ لَا نُمْعِنَ فِي الطَّلَبِ فَارْجِعْ فَلَمَّا رَأَيْتُ إِلَّا أَنْ أَتَّبِعَهُ قَالَ وَاللَّهِ لَتَرْجِعَنَّ أَوْ لَأَرْجِعَنَّ إِلَيْهِ وَلَأُخْبِرَنَّهُ أَنَّكَ أَبَيْتَ قَالَ فَقُلْتُ وَاللَّهِ لَأَتَّبِعَنَّهُ قَالَ فَاتَّبَعْتُهُ حَتَّى إِذَا دَنَوْتُ مِنْهُ رَمَيْتُهُ بِسَهْمٍ عَلَى جُرَيْدَاءِ مَتْنِهِ فَوَقَعَ فَقَالَ ادْنُ يَا مُسْلِمُ إِلَى الْجَنَّةِ فَلَمَّا رَآنِي لَا أَدْنُو إِلَيْهِ وَرَمَيْتُهُ بِسَهْمٍ آخَرَ فَأَثْخَنْتُهُ رَمَانِي بِالسَّيْفِ فَأَخْطَأَنِي وَأَخَذْتُ السَّيْفَ فَقَتَلْتُهُ وَاحْتَزَزْتُ بِهِ رَأْسَهُ وَشَدَدْنَا نَعَمًا كَثِيرَةً وَغَنَمًا قَالَ ثُمَّ انْصَرَفْنَا قَالَ فَأَصْبَحْتُ فَإِذَا بَعِيرِي مَقْطُورٌ بِهِ بَعِيرٌ عَلَيْهِ امْرَأَةٌ جَمِيلَةٌ شَابَّةٌ قَالَ فَجَعَلَتْ تَلْتَفِتُ خَلْفَهَا فَتُكَبِّرُ فَقُلْتُ لَهَا إِلَى أَيْنَ تَلْتَفِتِينَ قَالَتْ إِلَى رَجُلٍ وَاللَّهِ إِنْ كَانَ حَيًّا خَالَطَكُمْ قَالَ قُلْتُ وَظَنَنْتُ أَنَّهُ صَاحِبِي الَّذِي قَتَلْتُ قَدْ وَاللَّهِ قَتَلْتُهُ وَهَذَا سَيْفُهُ وَهُوَ مُعَلَّقٌ بِقَتَبِ الْبَعِيرِ الَّذِي أَنَا عَلَيْهِ قَالَ وَغِمْدُ السَّيْفِ لَيْسَ فِيهِ شَيْءٌ مُعَلَّقٌ بِقَتَبِ بَعِيرِهَا فَلَمَّا قُلْتُ ذَلِكَ لَهَا قَالَتْ فَدُونَكَ هَذَا الْغِمْدَ فَشِمْهُ فِيهِ إِنْ كُنْتَ صَادِقًا قَالَ فَأَخَذْتُهُ فَشِمْتُهُ فِيهِ فَطَبَقَهُ قَالَ فَلَمَّا رَأَتْ ذَلِكَ بَكَتْ قَالَ فَقَدِمْنَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَأَعْطَانِي مِنْ ذَلِكَ النَّعَمِ الَّذِي قَدِمْنَا بِهِ

Har fortalt os [Ya'qub] har fortalt os [min far] fra ['Abdullah bin Ja'far] fra ['Abdul Wahid bin Abu 'Aun] fra [hans bedstemor] fra [Ibnu Abi Hadrad Al Aslami] at han nævnte, at han giftede sig med en kvinde og derefter kom til Rasulullah Sallalahu 'alaihi wa sallam for at bede om hjælp til at betale hendes medgift. Profeten sallallahu 'alaihi wa sallam sagde: "Hvor meget giver du hende i medgift?" Han svarede: To hundrede dirham. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Hvis I havde taget dirham fra denne dal, ville I have haft flere end os, og I ville ikke have givet dem til os." Han sagde: Jeg forblev tavs, så kaldte Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) på mig og sendte mig for at møde Sariyahs hær, som han havde sendt mod Najd. Han sagde: "Gå til Sariyahs hær, måske finder de noget, og så vil jeg give jer krigsbyttet." Ibn Abi Hadrad sagde: Vi gik, indtil vi nåede Hadlir om eftermiddagen. Da nattens mørke var overstået, sendte vores leder os afsted to og to, og vi omringede lejren. Vores leder sagde: Når jeg siger takbir og angriber, skal I sige takbir og angribe. Vores leder sagde, da han sendte to mænd afsted: I må ikke sprede jer, og jeg vil spørge en af jer om hans ledsagers tilstand. Men jeg fandt ham ikke i nærheden af ham, da de ikke mente det alvorligt med at søge. Da vi var ved at angribe, hørte vi nogen fra Hadlar råbe: O, folket i Hadlar følte sig uheldige med, at vi rykkede frem. Vores leder udtalte Takbir og angreb, så vi udtalte også Takbir og angreb. Ibn Abi Hadrad sagde: En mand gik forbi os med et sværd. Jeg fulgte ham, og min ledsager sagde: Vores leder har beordret os til ikke at være grundige i vores eftersøgning, så vend tilbage. Da jeg fulgte efter ham, sagde han: Ved Allah, enten vender du tilbage, eller også vender jeg tilbage til ham, og jeg vil fortælle ham, at du angreb. Jeg sagde: Ved Allah, jeg vil følge ham. Jeg fulgte ham, indtil jeg kom tæt på ham, jeg skød en pil mod en anden fjende og dræbte ham. Manden, jeg fulgte, kastede sit sværd mod mig, men ramte ikke. Jeg tog hans sværd og dræbte ham og huggede hans hoved af. Vi bandt et stort antal kameler og geder. Vi vendte hjem. Om morgenen blev min kamel trukket af en anden kamel, der blev redet af en smuk ung kvinde. Kvinden kiggede tilbage og udtalte Takbir. Jeg sagde: Hvor leder du? Hun svarede: Til en, der ved Allah, hvis han var i live, ville ledsage dig. Jeg troede, han var min ven, som jeg dræbte. Jeg sagde: Ved Allah, jeg har dræbt ham, og dette er hans sværd. Sværdet hang på sadlen på den kamel, jeg red på, mens sværdskeden, der hang på sadlen på kvindens kamel, var tom. Da jeg sagde det til kvinden, sagde hun: Bliv, hvor du er, løft denne sværdskede, hvis du har ret. Så tog jeg den og løftede den, og hun lukkede den. Da hun så den, græd kvinden. Vi ankom til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), og han gav os noget af den rigdom, vi havde medbragt.